<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der basis for en markant genåbning uden ekstra tab af liv? Tallene tyder på det

Regeringen bør fremlægge en transparent og regelbaseret exit-strategi fra det nedlukkede Danmark.

Statsministeren har stillet i udsigt, at Danmark kan se frem til en gradvis genåbning af samfundet efter påske. Meget tyder på, at det vil være forsvarligt og fornuftigt, at regeringen og myndighederne løsner grebet markant. Det vil jeg begrunde nedenfor. Men først vil jeg gøre mig nogle overvejelser over hvad det centrale styringsmål i en genåbnings-strategi bør være.

Det nøgletal, som regeringen og myndighederne bør indrette strategien for genåbning af Danmark efter, er det maksimale tilladelige antal COVID-19 patienter, som på et givet tidspunkt er så syge, at de kræver indlæggelse på intensivafdeling eller i respirator.

Som jeg tidligere har beskrevet, og som myndighederne nu har bekræftet (se her og her), er den danske strategi ikke at forhindre smittespredning men at forsinke den, så sundhedsvæsenet ikke bliver overvældet af for mange patienter, som kræver intensiv behandling. Regeringen selv er dog fortsat ikke særlig eksplicit om, at dette er strategien, men man må antage, at myndighedernes udsagn afspejler regeringens strategi.

Det var da også det implicitte budskab allerede på de allerførste pressemøder for omkring 3 uger siden, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke viftede med denne figur:

Sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Figuren illustrerer pointen: De to farvede områder er lige store (ja, en af mine medarbejdere har målt dem op). Det indikerer, at lige mange skal smittes i et scenarie med nedlukning som i et scenarie, hvor vi ikke gennemfører nedlukning overhovedet.

Så jeg tillader mig nedenfor at antage, at regeringens strategi er som beskrevet ovenfor (og vil samtidig påpege det absurde og kritisable i, at det fortsat er nødvendigt her 3 uger inde i forløbet at gøre et sådant forbehold – regeringen bør melde sin strategi klart ud).

Eftersom nedlukning har store omkostninger både socialt, menneskeligt og økonomisk, er nedlukning en balancegang imellem på den ene side at sikre, at antallet af kritisk syge holdes under kapacitetsgrænsen og på den anden side at sikre, at sygdommen spreder sig så hurtigt som muligt i befolkningen, så nedlukningen kan blive så kort som muligt.

Dette sidste er nødvendigt, da nedlukningen ellers ville skulle vare urealistisk længe. Selv hvis man styrer helt tæt på den nuværende kapacitetsgrænse, ville der være behov for nedlukning i 6-12 måneder, hvis 60 procent skal smittes. 60 procent er den andel, hvor vi opnår såkaldt flokimmunitet, hvilket vil bremse smitten, og den andel, som regeringen og Seruminstituttets faglige direktør siger uundgåeligt vil blive smittet. (dog ville nedlukningen gradvist kunne blødes op, efterhånden som flere og flere bliver immune). Ligger man for en sikkerheds skyld på fx halvdelen af kapacitetsgrænsen, kræver regeringens strategi nedlukning i 1-2 år. Ifølge denne beregning fra min kollega Otto Brøns-Petersen, ville det reducere danskernes velstand med mere end 500 mia. kr.. Det svarer til 25 procent af ét års produktion. Det ville også ruinere statskassen, og ledigheden måtte forventes at stige med flere hundredetusinde personer.

Enhver kan se, at det ikke er et realistisk og slet ikke et ønskeligt scenarie.

Så strategien bør altså være, at antallet af kritisk syge skal holdes på sikker afstand af kapacitetsgrænsen men heller ikke for langt under. Samtidig bør der sættes kraftigt ind på at øge kapacitetsgrænsen.

Spørgsmålet er, hvor tæt regeringen tør lade antallet af kritisk syge komme på kapacitetsgrænsen i sundhedsvæsenet, før man igen begynder at lukke ned eller sætter andre tiltag i gang, der begrænser smittespredningen.

Hvilket tal styrer regeringen efter her? Jeg mener ikke, man kan sige, at regeringen har en strategi, hvis den ikke har lagt sig fast på et sådant tal. Hvis den har en strategi, har den lagt sig fast på tallet, og i givet fald bør vi som borgere i et demokrati have krav på at få at vide, hvad tallet er.

Sagen er naturligvis mere kompliceret end som så, for det handler ikke kun om antallet af kritisk syge på en given dag, men også om udviklingen i en periode op til det tidspunkt samt den forventede forsinkelse fra der gribes ind til udviklingen vendes.

Men disse forhold, findes der modeller for, som epidemiologer har udviklet, og vi får hele tiden bedre data fra både ind- og udland til at forstå spredningsmønstrene af COVID-19. Med andre ord bør regeringen med udgangspunkt i den faglige ekspertise udvikle en sådan styringsmodel for sin genåbnings-strategi med det nævnte nøgletal som et centralt element i modellen.

Regeringen bør også lægge modellen frit frem, så alle forstår præmisserne for, hvornår man kan forvente yderligere oplukning eller nedlukning. Som jeg tidligere har påpeget, er det altid at foretrække i en situation som denne, at regeringen lægger nogle klare spilleregler, så borgernes og virksomhedernes uvished bliver mindsket. Hvis borgere og virksomheder forstår spillereglerne, kan man bedre danne sig forventninger og planlægge derefter. Det er afgørende for, at krisestemningen fortager sig, og økonomien igen kommer i gang.

Regeringen er af Folketinget blevet tildelt meget stor magt, som på flere punkter er på kant med grundloven og basale frihedsrettigheder. Forvaltningen af denne magt bør så vidt muligt ske på et regelbaseret og gennemsigtigt grundlag, ikke via uigennemskuelige og måske vilkårlige beslutninger.

Det er en forudsætning for en kvalificeret demokratisk debat, at eksperter, medier og borgere har mulighed for at forstå og forholde sig kritisk til de trufne beslutninger. Det øger også sandsynligheden for, at eventuelle fejl bliver opdaget hurtigt og justeret.

Regeringen bør altså ikke kun åbne Danmark men også åbne for danskernes adgang til sit eget beslutningsgrundlag. Vi har krav på at forstå de overvejelser, der ligger bag de trufne beslutninger.

Og det bringer mig frem til min indledende formodning om, at der er basis for, at regeringen løsner nedluknings-grebet markant. Anledningen til den formodning tager netop udgangspunkt i ovennævnte nølgetal. Ifølge myndigheder har vi under spidsbelastning en kapacitet på ca. 1.000 intensivpladser med respiratorer (se her – tabel 6). Det er altså det maksimale antal, som må være kritisk syge med brug for respirator på et givet tidspunkt.

Dags dato (3. april - men seneste tilgængelige tal er i skrivende stund fra 1. april) ligger 138 patienter i respirator, jf. figuren:

Kilde: Sundhedsstyrelsen https://www.sst.dk/da/corona/tal-og-overvaagning

Det er tragisk for de pågældende og deres familier. Men husk på, at hvis regeringens strategi er som vi må antage, så arbejder den ikke for at forhindre, at borgere får brug for respirator. Det er ifølge Mølbak samt Heunickes diagram ikke muligt. Strategien handler om at sprede smitten ud, så de borgere, der får brug for respirator rent faktisk kan komme i respirator, når det er nødvendigt. Og at der også er et betydeligt hensyn til at sikre, at nedlukningen ikke varer længere og er skrappere end absolut nødvendigt.

Bemærk endvidere, at nedlukningen ser ud til nu at slå igennem på antallet af indlagte, så det nu er stagneret eller endda måske svagt faldende. Det vil formentlig indebære, at også behovet for respirator ganske snart vil toppe. Alt tyder på, at toppen ikke kommer i nærheden at blot halvdelen af de 1.000 i respirator. Et forsigtigt skøn er måske snarere, at behovet for respirator topper ved højest en tredjedel af kapaciteten. Var det regeringens mål med nedlukningen? Vi ved det ikke, for regeringen har ikke fortalt os sin strategi.

Men vi ved dog, at hvis man styrer efter at ligge på en tredjedel af kapacitetsgrænsen, skal nedlukningen vare 1½ til 3 år, før 60 procent af befolkningen er blevet smittet. Dog vil man kunne håbe på, at der er udviklet en vaccine inden da. Det forventes at tage 12-18 måneder, idet vi dog ikke kan være sikre på, at det vil være muligt at udvikle en vaccine.

Den 22. marts skrev jeg her på bloggen, at meget tydede på, at regeringen havde lukket for kraftigt og tidligt ned. Den seneste tids udvikling, som ovenstående figur illustrerer, bestyrker den mistanke.

Det taler for en ret markant oplukning – faktisk kan man undre sig over, at regeringen ikke allerede nu åbner lidt op. Hvad yderligere taler for en markant løsning af nedlukningen er, at det efterhånden står klart, at alternative strategier i hvert fald delvist kan erstatte nedlukning som middel til at mindske smittetrykket, herunder større brug af test, opsporing og isolation. Det kan måske endda bidrage til, at færre end 60 procent af befolkningen behøver at blive smittet.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen kan ligge inde med viden, som trumfer disse overvejelser. Men hvorfor deler den så ikke denne viden med os? Regeringen har ikke bare lukket ned for Danmark. Den har også lukket for information om sit beslutningsgrundlag, som om vi var i krig og statens sikkerhed afhang af det. Men den fjende, vi bekæmper, har ikke spioner, der kan følge med i regeringens pressemøder.

Der er behov for – og borgerne og erhvervslivet har krav på - en gennemsigtig regelbaseret strategi for op- og nedlukning, som transparent kan begrunde og dermed legitimere de vidtgående tiltag, regeringen gennemfører.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Martin Ågerup (f. 1966) er direktør for den borgerlig-liberale tænketank Cepos og skriver uden omsvøb om samfundets og velfærdsstatens store udfordringer. Han er forfatter til fire bøger om samfundsforhold, senest ”Velfærd i det 21. århundrede – fra tilsanding til innovation” (People’sPress 2017). Han er endvidere vært på podcasten "Samfundstanker".
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere