2016: Et godt år i international politik

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Verdenssituationen ser sort ud. Krig, flygtninge, terrorisme og EU’s sammenbrud. Det er nemt at se problemerne. Kan forandring komme fra optimisme? Er der overhovedet grundlag for positive forandringer i 2016?

Eksperter er vant til at se verden med de mørke briller. Det europæiske fællesskab falder sammen om ørerne på os. Eurokrisen svækkede den fælles tillid til beslutningsprocessen i EU. Flygtningekrisen truer med at give dødsstødet til både beslutningernes legitimitet og Schengen-aftalen som fundamentet under det fælles indre marked.

I sidste uge mødtes statslederne så igen i Bruxelles. Her blev de britiske krav om revision af EU-traktaten imødekommet. Storbritannien – og Danmark – fik også lov til at behandle egne borgere anderledes end EU-borgere. Resultater, der er tvunget frem af en engelsk trussel om at forlade fællesskabet.

De mørke briller ser også en voldsom flygtningestrøm skylle ind over Europa i kølvandet på Syriens sammenbrud. De store udgifter sætter økonomien under pres. Lægger vi hertil faldende børskurser verden over og nedjusterede vækstforventninger fra Kina til Danmark, så virker sorte briller helt rimelige.

Ingen glæde af varig krig

Men lad os smide de mørke briller for en stund.

I sidste uge trådte den første våbenhvile i Syrien i kraft. Effektiv er den ikke, men en slags stormagtsfællesskab er skabt om at sikre en fremtidig våbenhvile. Der er grund til en vis optimisme. Efter fem års krig, 11 millioner fordrevne og en halv million dræbte er der ikke meget tro på en løsning på slagmarken. En slags våbenhvile er blevet en fælles interesse for Europa, Rusland, USA og Iran og måske også for Assad.

For fire år siden i krigens begyndelse underviste jeg en syrisk kandidatstuderende på et Mundus-eliteprogram. Hun var her et år, og mens hun i starten sagde, at vestlige historier om krigen var overdrevne, og Aleppo, hvor hun kom fra, var fredeligt og sikkert, er hendes familie i dag fordrevet fra byen, og store dele ligger i ruiner.

Der er ikke meget mere, der kan ødelægges i Syrien. Der er ingen, der har glæde af fortsat krig. Måske kan der blive en varig våbenhvile i Syrien i løbet af 2016.

I Europa kan vi også få en positiv udvikling. Det er muligt, at Storbritannien stemmer ja den 23. juni til fortsat medlemskab af EU.

Den verbalt voldsomme kritik af Bruxelles overdøver, at der i store dele af landet, f.eks. Wales og Skotland, er stærk støtte til medlemskab. Både blandt de konservative og blandt Labours kritikere er der grænser for, hvad man tror, nationale løsninger kan løse i et globaliseret Storbritannien.

”Nationale interesser” udgør ikke et fundament for en bæredygtig udenrigspolitik. Vi lever i en global økonomi. Vi har et Europa med flere fælles interesser end nogen sinde før. Der er et stigende globalt skæbnefællesskab om miljø, ressourcer og terrorisme. Folk ved inderst inde godt, at effektiv udenrigspolitik ikke længere starter med ”nationale interesser”.

Økonomisk bliver 2016 også et bedre år end 2015. Det private forbrug er stigende. Energipriserne er i bund, og arbejdsløsheden er i de fleste lande faldende.

De såkaldte ”hysteriske” børshandlere har måske ikke rigtigt forstået det endnu, men bare rolig, kurserne vil rette sig både på Københavns Fondsbørs og på de internationale børser.

IS i voldsom tilbagegang

Men hvad med terrorismen og IS-grusomhederne i Syrien og Irak? Kan vi være optimistiske på det område? Der vil givetvis komme et antal terrorangreb i resten af 2016. Uskyldige mennesker vil blive dræbt på vore breddegrader og på andre. Men vi kan lære at sætte frygten i perspektiv.

Som en norsk forsker udtalte for nylig, svarer risikoen for at blive ramt af et terrorangreb til risikoen for at blive ramt af en meteorit. Hertil kommer, at vi bliver stadig mere effektive til at forhindre mange af terrorangrebene. IS er allerede i voldsom tilbagegang i sit forsøg på at etablere et middelalderligt kalifat i hjertet af civilisationens vugge. De står mere og mere alene i deres ekstremisme

Optimismen kan virke naiv. Hvem tør tro på, at våbenhvile standser flygtningestrøm, EU redder det indre marked, og økonomien får det bedre?

Den allervigtigste grund til at være optimist er måske, at vi skaber den verden, vi tror på. Selv kyniske forskere i international politik og pessimistiske journalister og politikere kan spille en rolle i et bedre 2016. Bolden er hermed givet videre.