Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Ghana tager et stort spring fra bistand til business

Fra papir til digitale systemer og fra afhængighed af udenlandsk bistand til samhandel og investeringer.

Ghanesiske fiskere bøder garn på molen i den gamle bydel i Jamestown. Foto: Joachim Ladefoged

Ved en støvet vej midt i Ghanas hovedstad Accra ligger en højteknologisk fabrik, der producerer kreditkort og biometriske identitetskort. Besøgende skal igennem adskillige sikkerhedsforanstaltninger for at komme ind, og en rundtur blandt de summende maskiner i den store fireetages bygning kræver, at man udstyres med hvid kittel, hårnet og plasticovertræk på skoene. Intelligent Card Production Systems, som fabrikken hedder, er blevet hjulpet på vej af danske udviklingsmidler og støtte fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Nu er fabrikken en krumtap i digitaliseringen af det ghanesiske samfund.

Ambassadørens krystalkugle

• En række af Danmarks ambassadører giver i Jyllands-Posten deres bud på, hvad vi kan vente os i 2018.

• De ser tilbage og frem og identificerer tendenser og udviklingen, som vi skal være opmærksomme på i det kommende år.

Ghana var engang et klassisk udviklingsland, der var stærkt afhængig af bistand fra Danmark og andre vestlige lande. Det er efterhånden længe siden; de seneste 10 år har der været fart på økonomien, befolkningen betaler selv en væsentlig del af statens udgifter gennem skatter og afgifter, og udviklingssamarbejdet er under udfasning.

Den nye ghanesiske regering satser på digitalisering som en løftestang til at effektivisere den offentlige forvaltning og skabe bedre rammer for den private sektor. 2018 tegner til at blive året, hvor Ghana tager det helt store spring ind i den digitale verden: Man er ved at udrulle et nationalt identitetskort (Ghana Card) til landets omkring 28 millioner indbyggere. Der er tale om et højteknologisk biometrisk kort med avanceret sikkerhed og lagring af 10 fingeraftryk og irisdata. Det produceres af fabrikken med de summende maskiner.

Samtidig indføres et gps-baseret adressesystem, så man for første gang kan finde både mennesker og virksomheder, når der skal betales skat, laves valglister og holdes styr på de offentlige serviceydelser.

Handelssamarbejdet hjælpes på vej af indførelsen af en ”papirløs” havn i Tema tæt på hovedstaden Accra. Hele toldprocessen foregår elektronisk, hvilket har reduceret gennemsnitstiden for at få en container gennem tolden fra 12 til foreløbig fire dage – ambitionen er fire timer. Også registreringen af nye virksomheder forventes i 2018 at overgå fra en langsommelig papirbaseret proces af tre-fire måneders varighed til en elektronisk proces, der kun skal tage nogle få dage.

International debat & analyse Modis globale ambitioner

Ghana tager et stort teknologisk spring og springer samtidig fra udviklings- til handelssamarbejde – ”fra bistand til business”. Ghanas præsident, Nana Akufo-Addo, har påskønnet de mange år med udviklingssamarbejde. Men han har også tydeligt sagt, at Ghana nu efterspørger investeringer og øget samhandel snarere end bistand.

Statsbesøget i Ghana med dronningen i spidsen i november sidste år viste tydeligt, at danske virksomheder er parate til at tage imod invitationen. Der blev skabt kontakter på højt niveau i statsapparatet og lavet aftaler om investeringer og salg. 2018 bliver et år, hvor der skal følges op på aftalerne og smedes, mens fortryllelsen ved et besøg af en regerende dronning stadig gør alle danske handelsfolk en lille smule kongelige i værternes øjne.

Alt er naturligvis ikke lige pludselig fantastisk i Ghana, udfordringerne er stadig mange, og fattigdommen i landområderne er fortsat stor. Men Ghana viser, at landet sagtens kan springe over nogle af de teknologiske trin, som Danmark har været igennem på vej til det digitale samfund.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
International debat & analyse Modis globale ambitioner

Peter Taksøe-Jensen, Danmarks ambassadør i Indien

Fortsætter den høje økonomiske vækst, vil Indien om få år overhale både Frankrig og Storbritannien. Dernæst Tyskland, Japan og USA. Verdensbanken skønner, at Indiens økonomi vil være verdens næststørste i 2050 – kun overgået af Kina.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Venstres asylfup

Anders Vistisen
Lars Løkkes asylplaner vil føre til storm af asylsøgninger mod Danmark

Blog: Hvor blev den grønne regering af?

Christel Schaldemose
Husker du, da den nuværende regering kaldte sig selv den grønneste nogensinde? Det er næsten til at le af i dag, hvis altså ikke det var fordi, det er så katastrofalt.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her