Estland i EU-cockpittet – mulig turbulens forude

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Estland forbereder sig på turbulens i 2017. Bagtæppet er et aggressivt og selvbevidst Rusland. Herovre i Baltikum er historiebevidstheden stor: Afdøde præsident Lennart Meri sammenlignede sovjettidens besættelse med en voldtægt – arrene er usynlige, men forsvinder aldrig.

Hvad vil 2017 byde Estland?

Efter et kig i krystalkuglen er mit bud følgende:

Centralt vil være landets sikkerhed, som siden 2004 har været funderet på medlemskab af Nato og EU. Brexit og Trump skabte i 2016 usikkerhed om kursen hos to af Estlands vigtigste allierede. Og EU vil fortsat være udfordret, når Estland overtager EU-formandskabet den 1/7.

Trumps Nato-meldinger i valgkampen har skabt bekymring. Men esterne vil støtte sig til, at USA’s Nato-medlemskab er forankret i Kongressen og ikke kun afhængigt af skiftende amerikanske præsidenter. Samtidig fortsætter den amerikanske udsendelse af ekstra militære styrker til Polen og Baltikum jo indtil videre uanfægtet.

Trumps kurs efter 20/1 vil blive fulgt nøje, ikke mindst i forhold til Rusland.

Dialog med Trump

Fra estisk side vil man fokusere på det, man selv kan gøre noget ved: dialog med den nye amerikanske ledelse om Baltikums udfordringer; efterlevelse af Nato-forpligtelserne, herunder mindst 2 pct. af bnp på forsvaret – formentlig 2,3 pct. i 2017 – og bidrag til sikkerhed mod syd, eksempelvis sammen med danske soldater i Irak.

Storbritannien tager i løbet af foråret ansvar som rammenation for Nato-styrker i Estland. En opgave, som først franske og siden danske soldater forbereder sig på at løse sammen med briterne. Dermed styrkes Natos afskrækkelse som besluttet på sidste sommers topmøde i Warszawa. Og dermed mindskes risikoen for russiske fejlkalkulationer, hvilket øger Estlands sikkerhed, og i øvrigt dermed alle Nato-landes. Estlands østgrænse er jo også både EU’s og Natos – og dermed Danmarks.

EU-formandskabet overtages den 1/7 seks måneder tidligere end planlagt pga. brexit. Esterne vil overtage styrepinden i EU-cockpittet, vel vidende at der kan opstå turbulens. Man vil bestræbe sig på at finde kompromisser, som det er formandskabets fremmeste opgave at gøre. Brexit vil formentlig blive en stor opgave.

Esterne er de mest EU-positive

Derudover vil man sætte fokus på de østlige partnerskabslande samt EU’s digitale indre marked. Og endelig ved man, at der formentlig kommer en eller anden uforudset krise, som skal håndteres.

Man er ellers i Estland tilbageholdende med at tale om krise i EU. Det europæiske projekt er i estisk optik først og fremmest historisk og sikkerhedspolitisk, og esterne er de mest EU-positive i Europa. Som tidligere præsident Ilves har sagt, så kan man først tale om krise, når et andet land besætter ens eget.

Men esterne vil selvfølgelig spændt følge årets parlamentsvalg i Holland og Tyskland samt det franske præsidentvalg.

Også internt i Estland kan der opstå turbulens i 2017. Premierminister Jüri Ratas, der er leder af de russisktalendes foretrukne parti Centerpartiet, overtog i november for første gang regeringsansvaret. Ratas kan måske skabe fornyet dynamik i forhold til integration af landets 30 pct. russisktalende borgere.

Omvendt risikerer Centerpartiet at miste russiske stemmer ved efterårets lokalvalg, når partiet for første gang spørger vælgerne med Ratas som leder.

Estland har nået imponerende resultater siden 1991 som det land i Østeuropa, der er kommet længst med effektiv administration, korruptionsbekæmpelse og it-løsninger. Estlands tredjeplads globalt – og bedste europæiske placering – i Pisa-undersøgelsen umiddelbart før jul viser, at man ikke hviler på laurbærrene.

Men også i 2017 vil et stærkt samarbejde i Nato og EU være afgørende for Estlands sikkerhed.