Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Næstekærlighed blandt de danskere, der skammer sig

Næstekærlighed er ikke, når folk, der ellers skammer sig over Danmark og roser sig af deres næstekærlighed, bor i luksus langt fra problemerne.

Sognepræst Torben Bramming mener, at asylsøgere hellere vil bo hos danske værtsfamilier end på trange asylcentre (her i Sønderborg). Så ville værtsfamilierne tilmed vise næstekærlighed. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Her gik man og troede, at alle de mennesker, som skammer sig over Danmark og sammenligner landet med noget fra 1930’ernes Tyskland i tide og utide, var næstekærlige mennesker. De forsvarer jo meningen, at mennesker fra fremmede kulturer og religioner, der for manges vedkommende er uintegrerbare og ofte ender på offentlig forsørgelse, skal tages ind og behandles næstekærligt. Men den opfattelse blev ændret, da jeg den 19/2 hørte Radio24syv. Her interviewede journalisten Juhl Niels Hausgaard. Han ringede til en kunstner i anledning af Zentropa-direktøren Peter Aalbæk Jensens kritik af, at kunstnere, der boede i sikker afstand af ghettoer, skosede og skammede sig over Danmark. Nu ville reporteren vide, om Niels Hausgaard havde tilbudt flygtninge at bo hjemme hos sig. Det interview kom Hausgaard dårligt fra uanset hans afvæbnende charme.

Hausgaard mente, at de mange asylsøgere var en fælles opgave, og at de meget hellere ville bo på asylcentre end hjemme hos danskerne. De ville nemlig ikke stå i personligt taknemmelighedsgæld til en dansk værtsfamilie. Det tror jeg ikke mange, der har arbejdet med asylsøgere, vil skrive under på. Det er min erfaring, at de små rum på 8-10 m2 til tre-fire personer på Hvidings asylcenter med larm rundt om sig til langt ud på natten og ofte konflikter mellem beboere hellere end gerne kunne skiftes ud med ophold i de luksuriøse boliger, som folk som Niels Hausgaard kunne tilbyde – ja, som de fleste danskere i de bedre boligkvarterer kan tilbyde.

Læser Mange skammer sig i denne tid

Men den forståelse af næstekærlighed, som er blevet populær blandt kredse, der skammer sig over Danmark, er da også helt forkert. Det er ikke næstekærligt at lade mennesker fra fremmede kulturer, der er svære at integrere, komme ind i landet i store mængder, som er dirigeret af menneskesmuglere. Det er næstekærligt at tilbyde mennesker, der nu engang er kommet hertil, at de kan bo hos private eller hjælpe dem med de udgifter, de ikke kan klare. Det er ikke næstekærligt at skrue op for de offentlige udgifter for at forsørge et stigende antal migranter og flygtninge på bekostning af landets egne svage. Det er næstekærligt at dele sin egen indkomst, sit sommerhus eller sin bil med dem. Det er ikke næstekærligt at give efter for barnebrude og religiøse særregler blandt muslimer, det er næstekærligt at vise dem den rette vej, som det er her hos os.

Man kan ikke bo i Risskov og være næstekærlig ved at lade uintegrerbare kulturer flytte ind i Gjellerup, som Hausgaard åbenbart tror.

Blog: Jeg skammer mig over Venstre

Man kan ikke være næstekærlig ved ikke at reagere, når muslimer driver grønlændere ud af vores ghettoer, eller når de ikke lader ambulancer og busser, der er nødvendige for at mennesker med behov for hjælp og transport og ikke har bil, køre ind på udsatte områder. Ikke at gribe hårdt ind er at forråde de svage, som ingen stemme har og ofre dem på den ideologiske selvgodheds alter.

Der er klare og tydelige forskelle på ideologi og næstekærlighed, som ingen burde være i tvivl om. Lægen Kim Harzner, der er leder af Mission Øst og arbejder i de mest ufremkommelige egne blandt yazidierne, har påpeget dette mange gange. Her mangler de alt. Hvis vi endelig vil tale om næstekærlighed som noget uden for den konkrete kontakt mellem mennesker, må det derfor betyde, at man hjælper dem, der er svagest og har mest brug for det og ikke dem, der har 10.000 dollars til menneskesmuglere.

Se listen: Disse kunstnere skammer sig over Danmark

Men lad os her ikke anvende begrebet næstekærlighed, men den klare regel som siden kristendommens indførelse i Danmark har bestået, og som allerede i Jyske Lov fra 1241 er gjort klart: Staten skal særligt tage sig af de forældreløse, syge, fattige og fremmede. Det er ikke næstekærligt at gøre det, men det er en kristen stats forpligtelse, hvis den vil kalde sig en kristen stat, der spejler sig i Bibelen. Men til en kristen stat hører også forpligtelsen til at beskytte sine grænser og først og fremmest sørge for, at der hersker ro og orden, for det er særligt til gavn for de svage i landet, som man har særligt ansvar for.

Når det gælder mennesker uden for landet, skal man naturligvis også forpligte sig al den stund, at vi alle er mennesker skabt i Guds billede, uanset hvilken religion vi har. Men dette er som fattigforsorg, socialhjælp og sygehusvæsen et spørgsmål om klogskab i sine prioriteringer med de midler, der er til rådighed. Jo rigere man er, des større bliver forpligtelsen naturligvis, men denne forpligtelse hører ikke under næstekærligheden. For man kan ikke styre verden med næstekærlighed. Man kan ikke nedlægge grænser, love og retsvæsen for at give alle, hvad de har brug for og ønsker, når de ønsker det.

JP-læsere til Vinterberg: Vi skammer os over dig

Man kan, som Luther sagde, ikke regere verden med evangeliet, så bryder kaos ud og de første, der mærker dette, er de svage, fattige og fremmede, som bor i vores ghettoer, som er på overførselsindkomster, som ikke kan flytte børnene fra dysfunktionelle skoler til privatskoler, som ikke kan flytte til Risskov, Frederiksberg eller Gentofte.

Næstekærlighed er ikke at lade staten tage sig af problemer med asylsøgere, og næstekærlighed er frem for alt ikke, når folk, der ellers skammer sig over Danmark og roser sig af deres næstekærlighed, bor i luksus langt fra problemerne.

Du kan sende debatindlæg til redaktionen på debat@jp.dk. Betingelserne kan læses her

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her