Bekymring om brakjord
PEDER STØRUP skriver i JP 19/6, at landbrugsindustrien går langt over stregen i jagten på jord og henviser til Fødevareministeriets rapport, der viser, at 82.000 hektar udyrkede arealer er blevet pløjet op efter ophøret af EU's brakforpligtelse.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er enig i, at tallet er bekymrende højt - set med en miljøministers briller. Og de mange hektar er langt mere, end landbruget selv regnede med, og mere, end vi forestillede os, da vi lavede brakindsatsplanen tidligere på året.
Men lad mig dog slå fast, at brakjorden ikke oprindeligt er lagt ud for at skabe ny natur, men for at reducere overskudslagre af fødevarer.
Braknaturen er da heller ikke blevet til uerstattelig natur, men er karakteriseret ved almindelige arter, som vi også finder mange andre steder i den danske natur.
De nye tal betyder imidlertid, at miljøudfordringen er blevet større. Og det må vi forholde os til, når vi til efteråret evaluerer VMP III og Pesticidplanen. Desuden vil jeg også gerne slå fast, at målsætningen om, at der skal udlægges 30.000 hektar randzoner i 2009 og 50.000 i 2015, står klippefast.
Jeg er fast besluttet på, at hensyn til landbrugets merproduktion ikke må få negative konsekvenser for natur og miljø - og det kan meget vel betyde, at vi må justere eller stramme dele af vores miljøregler i forbindelse med evalueringen af VMP III og Pesticidplanen.