Dyrlægerne tager ved andet end dyrets poter. De har også et fast greb i ejerens pengepung

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For to år siden kostede den årlige sundhedsundersøgelse og vaccination af min hund 351 kr. For et år siden kostede samme omgang godt det dobbelte – nemlig 714 kr.

Jeg gruer for, hvad den kommer til at koste i år og har spurgt min dyrlæge, hvordan det hænger sammen.

Hun vil ikke diskutere priser med mig, men konstaterer, at hun »følger markedsudviklingen«, som hun udtrykker det.

Det må man sige.

Siden langt de fleste danskere har tegnet en sundhedsforsikring for deres kæledyr, er dyrlægeregningerne stukket helt af og har i min optik udviklet sig til noget, der ligner et tag-selv-bord.

Et andet eksempel: En betændt pote var blevet undersøgt, og en antibiotikakur ordineret. Det tog en lille halv time. Pris: 1.730 kr. Heraf medicin 443 kr.

Dyrlægen ville gerne se hunden igen til kontrol en god uges tid senere. Denne gang tog det fem minutter. Samme bagpote blev løftet, sår konstateret, salve anbefalet. Tidsforbrug: Fem minutter. Pris: 1.013 kr. 550 kr. til dyrlægen for konsultationen. 163 kr. for salven. Et miljø- og energigebyr på 80 kr. Et udleveringsgebyr på 120 kr. Endelig også 100 kr. til dækning af diverse forbrugsmaterialer.

Jeg gætter på, det må være de to-tre godbidder, min hund fik undervejs, og vist også den label, der skulle sættes på æsken med creme.

Og diverse gebyrer? Jeg troede fejlagtigt, at det var noget, dyrlægen var pålagt af det offentlige, ligesom jeg betaler et tvungent miljøgebyr hos min mekaniker. Men nej, det er det ikke.

Det er, forklarer min lokale dyrlæge, noget, den enkelte dyrlæge selv beslutter.

Jeg kunne så kun glæde mig over, at det ikke var weekend, for så skal man for alvor have den store pung frem. Det har jeg prøvet. Og det skete en lørdag, at min hund blev så sølle, at vi måtte af sted til vagtdyrlægen.

Da jeg ringede for at få en tid, nåede jeg ikke at beskrive hundens problem, inden han indledningsvist lige ville advare mig om, at det kommer til at koste. Og det gjorde det. Prisen for en konsultation blev nemlig ganget med tre til i mit tilfælde omkring 3.750 kr.

Fair nok, tænker jeg. Man skal have en ordentlig betaling for at arbejde i weekenden og må gå glip af ”Barnaby” og meget andet. Hvad der støder mig, er, at de 3.750 kr. ”kun” dækkede selve undersøgelsen. Alt, der gøres efterfølgende, koster ekstra.

Så det at få udtaget lidt ledvæske: 846 kr. plus vagttillæg 423 kr., en blodprøve 482 kr. plus vagttillæg 241 kr., indsættelse af et kateter 242 kr. plus vagttillæg 121 kr, måling af infektionstal 193 kr. plus vagttillæg 96 kr.

Det hele tog en lille times tid, så jeg tør slet ikke regne på den reelle timeløn. Oveni så den ordinerede medicin.

Kald mig bare smålig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det faktisk er os allesammen, der har betalt for dyrlægernes uddannelse, og så kunne man måske forvente en smule ydmyghed/anstændighed – find selv et passende ord – i deres prissætning, selv om der er tale om et frit erhverv.

Det smager af, at man udnytter moderne menneskers kærlighed til deres kæledyr. Men går den, så går den.

Det er unægtelig rovdyrenes tid, vi lever i.