Inklusionslov er ikke skyld i presset folkeskole
Folkeskolen skal ikke bebrejdes. Pilen peger i stedet mod forældrene, der ikke sørger for at give deres børn sociale færdigheder.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I 2012 ved vedtagelsen af inklusionsloven var andelen af børn i normal folkeskoleklasse 95 pct., og i 2023/24 var det faldet til 94,1 pct. Det vil sige, at andelen af børn i specialtilbud er steget med ca. 1 pct., modsat intentionen i loven.
Så påstandene om, at inklusionsloven presser skolesystemet med flere, der skal proppes ind i normalklasser, ses ikke i udviklingen.
Derimod er det en udbredt oplevelse blandt lærere og pædagoger, at børnene ved skolestart i børnehaveklassen er mindre klar nu end for nogle år siden, især hvad angår sociale færdigheder som at vente på tur, modtage fælles beskeder etc.
Der kan være flere årsager til den mindre skoleparathed, men man kan gætte på forældrenes opdragelse, kvaliteten i børnehaverne og øget brug af skærme.
Så selv om mange finder det opportunt at gøre inklusionsloven til skurken, så er den manglende skoleparathed en mere sandsynlig årsag til den pressede folkeskole.