Hvis den direkte togforbindelse forsvinder herfra, trækker I tæppet væk under en del af landet, der prøver at hænge i

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er bange for en forringelse af den kollektive transport i Midt- og Vestjylland.

DSB’s direkte rute mellem København til Struer stopper muligvis i 2030, når IC3 udfases, og IC5 indfases. Det lader til, at regeringen kun vil betale for etablering af køreledninger til de nye IC5 på strækninger i Østdanmark. Alternativt – har transportministeren ytret i en lokalavis – vil et fortsat direkte tog være på bekostning af den regionale togdrift.

Forbindelser skaber steder. Det betyder, at infrastruktur kan både være med til at udvikle og afvikle. Stabil togdrift på tværs af landet handler derfor om et land i balance. Det handler om grøn omstilling, om mindre trængsel, om bosætning, erhverv, uddannelse og turisme alle steder.

Og så handler det om, at grupper, der ikke kan eller ikke vil transportere sig i bil – f.eks. unge, ældre eller småbørnsforældre – også kan have en velfungerende dagligdag og ikke gøres fattige på mobilitet.

Et notat fra DSB til Transportministeriet fra den 31. oktober 2024 præsenterer fire scenarier for en fremtidig togforbindelse fra Struer til København ved indfasningen af IC5-tog i 2030. Det anslås, at det vil koste mellem 1,86 og 4,55 mia. kr. at fastholde de direkte tog. Det konkluderes, at en direkte forbindelse vil have »en negativ samfundsøkonomisk nettonutidsværdi«.

Spørgsmålet er, om man har bedt embedsværket regne på, hvad besparelsen får af negativ værdi på den lange bane?

Svaret er nej. Der er ikke foretaget »en vurdering af øvrige forhold« som f.eks. »klima- og miljøpåvirkning[en] i de forskellige scenarier«.

Men strækningen skal ses som en investering, der gør det attraktivt for flere at lade bilen stå og rejse med toget. Det indebærer, at den skal elektrificeres, så det direkte tog kan opretholdes.

Et ophør af forbindelsen vil få store konsekvenser for Midt- og Vestjylland. Indtil 2020, hvor Arriva (nu Go-Collective) overtog en del af driften fra DSB, var der dagligt 12 direkte afgange til København. Egnens befolkning har oplevet en gradvis forringelse af den kollektive transport med dårligere forbindelser og stigende priser.

Som konsekvens af denne øgede mobilitetsfattigdom vælger de, der kan, at transportere sig i bil – eller tyr til billige busruter.

Stabil og tilgængelig togdrift skaber grobund for et Danmark i balance. Hvis ikke vi er villige til at investere i lige adgang til transport for alle borgere i landet, vil den geografiske skævvridning fortsætte i et hastigere tempo. For hvorfor starte virksomhed her, tage en uddannelse eller et job, hvis man ikke smidigt kan bevæge sig til andre afkroge af landet?

Det direkte tog vægtede i min og min families beslutning om at flytte til egnen. Jeg vil kunne tage toget uden skifte – både når jeg skal arbejde i København eller besøge familie og venner andre steder.

Men det handler om mere end komfort. For folk med rollator, et handicap, en barnevogn eller store mængder bagage er skiftet faktisk den mest afskrækkende del af rejsen. Læg hertil, at der blot er seks minutter til at skifte i Vejle.

Da Go-Collective har problemer med at opretholde afgange og undgå forsinkelser, må man ofte vente en time ekstra, når det forbindende tog uundgåeligt er kørt. Har man købt pladsbillet, er der risiko for, at man må stå op resten af turen.

Jeg håber, politikerne vil se mere nuanceret på spørgsmålet om en elektrificering af tognettet. At I investerer i den kollektive transport, så vi kan bevæge os i en mere bæredygtig retning med sammenhængskraft og udveksling på tværs af landet.

Fremtidens voksne vil glæde sig over ambitiøse, modige politikere, der tænkte langsigtet og så, at en investering i udvikling medfører afkast, der er langt større end dem, der ses på bundlinjen her og nu.