Er jyske værdier kun for jyder? Næppe

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Nu er Jyllands-Posten blevet enig med sig selv om, hvad der forstås ved ”jysk”. Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen og fire journalister har defineret det. Jeg synes egentlig, det er en uskik at opfatte egne og visse udvalgte holdninger og principper som særligt guldrandede og derfor benævne dem ”værdier”. Jeg har også værdier, men de ligger i en bankboks og i værdipapircentralen.

De fem JP-medarbejdere er nået frem til, at til avisens jyske værdier hører frisind, personligt ansvar, snusfornuft, handlekraft, fremtidstro, at der er flere, som producerer og forsørger end regulerer og forsørges, og at danske virksomheder får lov at vokse og udvikle sig. Min avis anser fornuftigvis også sagkundskab, erfaringer, oplevede konsekvenser (af f.eks. en lov), livets store spørgsmål, politiske beslutninger, samfundslivet tæt koblet til erhvervslivet og det enkelte menneske som vigtigste aktør i sit eget liv som særligt værdifulde jyske værdier.

Jeg ville lettere kunne sluge JP’s værdisæt, hvis der havde stået ”arbejdslivet” (både private og offentlige arbejdspladser) i stedet for ”erhvervslivet” (underforstået ”det private erhvervsliv”), da jeg mener, at læger, sygeplejersker, sosu-hjælpere, lærere og ansatte i Arbejdstilsynet er lige så vigtige for samfundet som mekanikere, butikspersonale, montører, murere og privatansatte journalister.

PS Lederskribent Gjertsen skriver 30/11, »at flere og flere hellere vil lytte end læse vores journalistik«. Det gælder ikke mig. Jeg elsker at understrege m.m. i JP’s velskrevne baggrundsartikler, der er fyldt med sagkundskab.