Besparelser på sygehuse kommer til at koste dyrt i den sidste ende

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

”De forkerte besparelser kan blive dyrere investeringer.”

Det var overskriften på det høringssvar, som vi i Kræftens Bekæmpelse sendte til forligspartierne bag budgetaftalen for 2024 i Region Midtjylland. Det står nemlig klart for os, at der med budgetaftalen for 2024 skal foretages omfattende besparelser i det midtjyske sundhedsvæsen på 200 mio. kr.

Selvom budgetaftalen for 2024 ikke har en direkte betydning for kræftområdet, så har vi stadig en grund til bekymring. Der er nemlig lagt op til omfattende besparelser på en række områder, herunder inden for digitalisering.

Hvis Region Midtjylland skal sikre et fremtidigt sundhedsvæsen, som er på patienternes præmisser, i balance, og hvor patienterne oplever sammenhæng, tryghed og tilgængelighed i behandlingen, så er der behov for, at det midtjyske sundhedsvæsen kan modstå fremtidens udfordringer. Vi er derfor bekymret for, at beslutningen om at stoppe udviklingen inden for digitalisering kan vise sig at være en dyrekøbt investering på den lange bane.

Det bekymrer samtidig, at Region Midtjyllands klemte økonomi gør, at regionens hospitalerne pålægges så store besparelser, at blandt andet kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital (AUH) skal spare hele 6 mio. kr. Dette fører til fyringer af sundhedsfagligt personale, som i sidste ende kan få konsekvenser for behandlingskvaliteten og patienternes sikkerhed. Besparelser sker, samtidig med at hospitalerne stadig skal løfte en stor og vigtig opgave, men med færre hænder.

Besparelserne bekymrer os, da regionen i 2023 offentliggjorde et notat, som viste, at 26 af 37 behandlingsområder var så udfordret på kapaciteten, at der var en usikkerhed om, hvorvidt det vil gå udover patienternes sikkerhed. Besparelserne på regionens hospitaler bliver indført i en tid, hvor både budgetterne, kapaciteten og arbejdsmiljøet på hospitalerne er presset.

Vi ved samtidig fra Sundhedsstrukturkommissionens analyser, at der i fremtidig kommer flere patienter, men færre til at løfte opgaven – og allerede nu er det ifølge regionen selv en udfordring. Det er her, digitaliseringen spiller en afgørende rolle i fremtidens sundhedsvæsen inden for blandt andet tidlig diagnosticering og behandling af sygdomme.

Et af de mest lovende områder inden for digitalisering er implementering af netop AI i klinikkerne på hospitalerne. Ved at integrere AI som et støtteværktøj i praksis kan der frigives ressourcer, og den tidlige diagnosticering kan samtidig opretholdes – og netop tiden ved vi er en afgørende faktor for kræftpatienter. Ved at automatisere rutinemæssige opgaver kan der frigives tid for sundhedspersonalet, som bruges andre nyttige steder i sundhedsvæsenet.

Forskningsprojekter fra Region Syddanmark og Region Sjælland viser gode resultater med brugen af kunstig intelligens (AI) inden i alt fra screening til kirurgi og personlig medicin – med relativt få midler investeret. Det er vigtigt, at vi i Region Midtjylland ikke sakker bagud.

Mens besparelserne kan være nødvendige for at balancere budgettet, så bør man overveje konsekvenserne af at skære ned på områder, som kan have en positiv indvirkning for hele sundhedsvæsenet.

AI kan være løsningen, der frigiver ressourcer, og derfor bør regionen overveje alternative metoder til at opnå de ønskede besparelser uden at gå på kompromis med patientsikkerheden. Og samtidig sikre, at de ansatte på hospitalerne ikke fortsat skal løbe stærkt.

Det afgørende er at forstå, at de forkerte besparelser have konsekvenser senere, både i menneskelige omkostninger og i ressourcer, som kunne være blevet frigivet til andre vigtige områder.

Vi ser derfor frem til de drøftelser, som vi skal have med politikerne om budget 2025.