Hør her, politikere: Folkeskolerne skal forbedre undervisningsmiljøet ved at lytte til eleverne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Børn og unge lærer mere og trives bedre i et godt undervisningsmiljø. Det ved vi. Alligevel viste en stikprøveundersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Skole og Forældre i 2019, at 9 ud af 10 elevråd ikke har valgt en undervisningsmiljørepræsentant.

Derfor mener jeg, det er på tide, at vi tager arbejdet med undervisningsmiljøet meget mere seriøst, end vi gør i dag. Skolerne skal høre eleverne, for det er dem, der sidder i klasselokalerne, og så skal vi uddanne de elever, der er interesserede i at arbejde med bedre undervisningsmiljø. I fremtiden skal vi have undervisningsmiljørepræsentanter på skolerne i lige så høj grad, som vi ser arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladserne.

Jeg havde det på fornemmelsen, men blev alligevel skuffet, da vores egen stikprøveundersøgelse sidste år viste, at kun 30 pct. af skolerne foretager den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Det er slet ikke okay.

Jeg er klar over, at mange forbinder bedre undervisningsmiljø og bedre indeklima med store udgifter – man kan nærmest se for sig, at pengene fosser ud af kommune- og statskassen. Der findes dog en perlerække af lette løsninger, som vi kan føre ud i livet allerede i dag uden at at slå bunden ud af skolernes økonomi.

Løsningerne er forskellige fra skole til skole, så allerførste skridt er at lytte til og inddrage os elever. Hvordan vil eleverne gerne have, at skolerne skal se ud? Hvor synes eleverne, at skolerne trænger til en opfrisker? Og hvilke muligheder for at forbedre det psykiske undervisningsmiljø ser eleverne?

Det er nemlig eleverne, der har løsningerne. De er de sande eksperter, når det kommer til deres eget undervisningsmiljø. Alligevel har jeg hørt lærere og skoleledere fortælle, at når de prøver at inddrage eleverne i arbejdet, så får de kun urealistiske eller direkte useriøse løsningsforslag tilbage.

Indrømmet, jeg kan godt se det for mig. Men for mig er det mere et spørgsmål om, at vi ikke har givet eleverne de bedste forudsætninger for at tale reflekteret med om emnet. Det skal vi lave om på nu.

I Danske Skoleelever har vi taget sagen i egen hånd og sammen med Dansk Center for Undervisningsmiljø udviklet et kursus for de elever, der har interesse i undervisningsmiljø. Og jeg vil på det kraftigste anbefale lærere og skoleledere til at hjælpe med at sende elever afsted på kurset.

Så garanterer jeg, at I efterfølgende får en mere relevant og konstruktiv snak om undervisningsmiljøet. En snak, der med garanti kommer til at resultere i forbedringer.

Forestil jer lige, hvor værdifuldt det kommer til at blive at have en uddannet elev med om bordet, som samtidig har fingeren på pulsen, når det kommer til elevernes fællesskaber – en elev, som kan bidrage med indsigt i de psykiske forhold blandt eleverne. Indsigter skoleledelsen aldrig ville kunne komme frem til på egen hånd.

Jeg drømmer om, at der opstår samme kultur omkring undervisningsmiljøet, som der er om arbejdsmiljøet. Det skal være en selvfølge, at det er noget, vi fokuserer på. Og så drømmer jeg om, at jeg i fremtiden kan læse en undervisningsmiljøvurdering lavet i samarbejde med eleverne på alle landets skoler.

Thea Enevoldsen er formand for Danske Skoleelever.