2020’erne kan blive et vendepunkt i den ofte polariserede amerikanske klimadebat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Klimapolitikken bliver ofte fremstillet som et af de områder, hvor kløften mellem USA og Europa er størst. Men den grønne omstilling i USA er langtfra gået i stå. Tværtimod. Lokale regeringer over hele landet har i de seneste år skruet kraftigt op for ambitionerne. Bare i løbet af de ni måneder, jeg har været ambassadør her i landet, har klimadebatten rykket sig markant – også i Washington.

Jo, præsident Trump ønsker, at USA skal træde ud af Paris-aftalen, og arbejder på at skabe bedre forhold for traditionelle energikilder som kul og olie. Og her er vi uenige. Men når jeg kigger ud over hele USA, ser jeg et andet billede. Der sker allerede meget, og ser man frem over det årti, vi netop har taget hul på, er der gode muligheder for, at det kommer til at gå endnu hurtigere.

Flere store amerikanske delstater har påtaget sig en lederrolle. Alliancen af guvernører, der har forpligtet sig til at opretholde de amerikanske forpligtelser under Paris-aftalen, er vokset til 24, og det bliver fulgt op af ambitiøse målsætninger. Staten New York vedtog sidste år, at der i 2040 ikke længere må være nogen CO₂-udledning fra el-produktion. Californien har en tilsvarende målsætning for 2045.

På den amerikanske østkyst planlægger otte delstater opførelsen af havvindmølleparker, som kan producere 27 gigawatt grøn strøm. Det er mere end 10 gange, hvad vi i dag har i Danmark, og det er formentlig kun en start. Udbygning i USA kan blive langt større.

Byerne er også med. Syv amerikanske borgmestre fra bl.a. Boston, Los Angeles og New Orleans deltog i det internationale klimatopmøde C40 i København i efteråret. De er meget interesserede i at lære af danske erfaringer.

Jeg var selv sidste år i industribyen Pittsburgh, hvor jeg på vegne af Aarhus underskrev en samarbejdsaftale, der skal hjælpe Pittsburgh med at reducere udledning af drivhusgasser. Her er løsningen fjernvarme – en anden teknologi, hvor Danmark er førende på verdensplan.

I traditionelt mere republikanske dele af landet er der også stor efterspørgsel efter billig grøn energi. I landbrugsstaten Iowa kommer en tredjedel af strømforsyningen i dag fra vindmøller, og Texas, som ellers er mest kendt for sin olieindustri, producerer mere vindenergi end nogen anden delstat i USA.

I Washington går udviklingen langsommere, men også her fylder klimadebatten mere end tidligere. Selv om der stadig langtfra er enighed mellem republikanere og demokrater, har repræsentanter fra begge partier over det seneste år fremsat forslag til at styrke grøn energi og imødegå klimaforandringerne. Så sent som op til jul anerkendte flertalsleder i Senatet, republikaneren Mitch McConnell, at der er behov for handling på området.

Greta Thunberg har også gjort sig bemærket i USA, ikke mindst med sin tale ved FN’s klimatopmøde i New York i september, og der er stærke amerikanske ungdomsbevægelser, der taler samme sag. Et stort flertal af yngre amerikanske vælgere forventer i dag, at den føderale regering sætter ind over for klimaforandringerne.

Valget til november, hvor der ud over kampen om Det Hvide Hus også skal vælges medlemmer til Kongressen, kan give et fingerpeg om styrken af denne bevægelse. Men uanset resultatet her vil presset på politikerne formentlig vokse i de kommende år, ikke mindst på grund af de fortsat mere voldsomme orkaner og skovbrande, der hvert år hærger USA.

2020’erne kan derfor vise sig at blive et vendepunkt i den ofte polariserede amerikanske klimadebat.

USA står i dag for omkring 15 pct. af verdens CO₂-udledning, og det er af afgørende betydning for kampen mod klimaforandringerne, at de positive tendenser styrkes i de kommende år. Det arbejder vi fra dansk side aktivt for, bl.a. ved at dele vores erfaringer med udbredelse af bæredygtige løsninger. Det åbner også muligheder for dansk eksport.

Særligt inden for havvind står danske virksomheder stærkt. 70 pct. af de tildelte kontrakter i USA er gået til danske Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners, mens andre danske virksomheder er blevet valgt som underleverandører. Også inden for energieffektivitet, fjernvarme og biogas oplever danske virksomheder øget amerikansk interesse.

Med den udvikling, vi ser, og de konkrete planer, der er for at udbygge vedvarende energi, er der store muligheder for energieksport til USA. Det arbejde tager vi meget seriøst. I dag har vi 25 rådgivere ansat over hele USA fra New York i øst, over Chicago til Silicon Valley i vest og Houston i syd. De arbejder alle for at fremme den grønne dagsorden.

Selv om det ikke altid går så hurtigt, som man kunne ønske sig, er den grønne omstilling i USA altså i fuld gang. Forhåbentlig kommer det til at gå endnu stærkere i de kommende år.

Danmark har meget at byde ind med, og hvis vi fortsætter indsatsen, er der gode muligheder for at være med til at skubbe USA i en mere grøn og klimavenlig retning. Vi håber på og arbejder for, at USA en dag også tager førertrøjen på i de internationale klimaforhandlinger.