Seksualundervisningen er slet ikke god nok. Vi skal uddanne markant flere lærere i faget
Kun 13 pct. af de lærere, der har seksualundervisning, er uddannede i faget. Det bør få alarmklokkerne til at ringe.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Seksualundervisning er et pokkers vigtigt fag. Endnu vigtigere end det var for 5, 10 eller 20 år siden. Vi har en ungdom, en generation, som oplever et samfund i forandring. Hvor køn og seksualitet bliver mere flydende og sværere at definere, og hvor teknologien har rykket på vores opfattelse af kroppen, og hvor vores personlige grænser går.
Vi kan se effekterne af det overalt. Lige fra de elever, der stadig er bange for at springe ud i klassen, fordi de kan høre deres klassekammerater skrige ”bøsse” af hinanden i frikvartererne til Umbrella-sagen, hvor over 1.000 unge blev sigtet for at have delt en video med privat indhold.
Først da gik det for alvor op for offentligheden, hvor stor en rolle nøgenbilleder spiller i unges romantiske relationer.
Samfundsudviklingen burde for længst have fået os til at ruste op på seksualundervisningen og tage den mere seriøst ude på skolerne. Men det har vi ikke.
Der er behov for en helt ny tankegang omkring seksualundervisning. Vi har brug for struktur, fagkompetente lærere og en undervisning, der handler om meget mere end prævention.
For eleverne har enormt mange spørgsmål, der fortjener gode svar. Vi vil gerne lære at navigere bedre i et mere og mere komplekst samfund, og alle de elever, jeg er i kontakt med rundt om i landet, peger på, at de svære snakke omkring seksualitet, køn og grænser simpelthen mangler i seksualundervisningen.
Det er et stort fagområde, som meget få elever oplever reelt bliver løftet. Det er afgørende for vores samfund, at vi har en fælles forståelse for hinanden, og den vil blive truet i fremtiden, hvis eleverne ikke bliver undervist, vejledt og dannede på området.
Men det er svært. Det er sværere end bare at undervise i kønssygdomme. Det kræver kompetente lærere, som reelt er uddannede til at undervise i seksualundervisning.
Lige nu er kun 13 pct. af lærerne, der underviser i seksualundervisning, uddannede i faget. Det alene bør få alle alarmklokker til at ringe.
Og det bliver ikke bedre af, at de fleste skoler behandler seksualundervisning som en sorteper på lærerværelset: Hvor den største grad af kontinuitet, organisering og struktur er, at kassen med flamingopikke og kondomer altid står i det samme hjørne i kælderen.
Sådan en cocktail giver ikke det bedste udgangspunkt for en grundig og god seksualundervisning. Og det mærker vi f.eks. resultatet af, når 39 pct. af eleverne siger, at de ikke har eller er usikre på, om de har fået seksualundervisning.
Vejen til en bedre seksualundervisning er ikke raketvidenskab. Vi skal bare lægge en plan på den enkelte skole, så lærerne ikke behøver at lege sorteper med faget hvert år.
F.eks. kunne man udpege tovholdere, som er uddannede og kan give faglig sparring til andre lærer og dermed sikre en høj kvalitet år efter år. Organisationen Sex & Samfund har lige udgivet et glimrende nyt vejledningsmateriale, der hjælper med netop dette.
Så tag fat i jeres skoleleder, lærer eller sundhedsplejerske, og få sat skik på seksualundervisningen. Læg en plan, der rækker ud over to lektioner i 9. klasse. For eleverne og verden omkring os skriger på og kræver god seksualundervisning.
Thea Enevoldsen er formand for Danske Skoleelever.