Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Værdig tilbagetrækning kræver handling nu

Lige pensionsmuligheder for de seniorer, der ikke kan arbejde mere, kræver en ny og langt bedre seniorførtidspension og lige muligheder i pensionslivet kræver ret til tidlig pension.

Artiklens øverste billede
Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Det er Foas og 3F’s grundlæggende holdning, at alle skal have lige muligheder i arbejdslivet og ved tilbagetrækning. Det gælder muligheden for at blive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen. Det gælder ordentlige pensionsmuligheder for dem, der er så nedslidte, at de ikke længere har tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne tjene en løn, man kan leve af. Og det gælder lige muligheder i pensionslivet, hvor der i dag både er forskel på pensionslængden og gode og dårlige leveår.

De lige muligheder i arbejdslivet kræver bedre arbejdsmiljø, uddannelse og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet. Lige pensionsmuligheder for de seniorer, der ikke kan arbejde mere, kræver en ny og langt bedre seniorførtidspension og lige muligheder i pensionslivet kræver ret til tidlig pension.

I FOA og 3F ser vi med tilfredshed på, at der nu skal indledes politiske forhandlinger om tidligere tilbagetrækning for bl.a. vores medlemmer, som oplever et hårdt arbejdsmiljø.

Socialdemokratiets forslag og Dansk Folkepartis tilslutning til principperne giver efter vores opfattelse et rigtig godt afsæt for disse drøftelser. Statsministeren har bedt om at få konkrete forslag på bordet. Det bidrager vi gerne med. Vi foreslår, at følgende elementer kommer på bordet:

1. Fokus på ny tilbagetrækning skal især være for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmiljø og arbejdets fysiske karakter fører til tidligere nedslidning.

2. Vi mener, at ordningen om seniorførtidspension bør ændres, da den ikke virker efter hensigten. Færre end 10 pct. af det forventede antal er på ordningen. Der er brug for en langt bedre, mere lempelig og udvidet ordning.

3. Det er afgørende, at den nye ret til fleksibel tilbagetrækning tager afsæt i en reel ligestilling, så både mænd og kvinder opnår samme muligheder. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsperioder, sygdom, barsel og forskellige ansættelsesformer.

4. Retten skal basere sig på objektive kriterier. Selv om der er nogle problemer med at beregne antal år på arbejdsmarkedet, er det problemer, der kan overvindes.

5. En ordning skal være simpel og overskuelig både at forstå og at administrere – og så skal den naturligvis være finansieret samfundsøkonomisk ansvarligt.

6. Uligheden i sundhed skal mindskes. Den koster både samfundet og den enkelte dyrt, både i tabt arbejdsproduktion og i velfærdstab samt i ekstra udgifter for sundhedsvæsenet.

Vi ved godt, at når vi gennemsnitligt lever længere, skal nogle af os, der kan, arbejde længere. Så vi kan opretholde vores stærke velfærdssamfund. Det er solidaritet. Men vi skal også hjælpe dem, der ikke kan. Det er også solidaritet. Hvis ovenstående principper lægges til grund, vil vi kunne skabe en sådan retfærdig pensionsmodel.

Afsluttende vil vi fremhæve, at det er nødvendigt at genbesøge velfærdsforliget fra 2006. For det eneste, man har holdt fast i fra dengang, er den stigende pensionsalder. Alt det, der skulle gøre dette muligt – nemlig investering i arbejdsmiljø og uddannelse – blev imidlertid ikke til noget. Siden 2006 er efterlønnen tilmed blevet forringet drastisk. Vi vil også fremhæve, at vi ikke tror på, at det er muligt at hæve pensionsalderen generelt uden at investere i mennesker.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.