Klimadebatten er under niveau – selvrosen er på et utilgiveligt højt niveau

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I medierne kører klimadebatten på højt gear, men man gør sig ikke de store anstrengelser for at formidle væsentlig information om, hvordan imødegåelsen af de globale klimaforandringer sker bedst. Meget lidt er baseret på videnskabelig evidens. Fokus med et centralt udgangspunkt i naturvidenskaben er nærmest ikkeeksisterende. Et konkret relevant og væsentligt indhold savnes.

Grøn omstilling, Danmark i førertrøjen, sol/vind som redningsplanken, visioner og høje ambitioner er ord og begreber, som anvendes i flæng uden yderligere definition. Proportionssans og væsentlighedskriterier er en by i Rusland. Tom snak fra politikere og journalister er desværre mere reglen end undtagelsen. For at afhjælpe klimaproblemerne er det primært af afgørende betydning, at udledningen til atmosfæren af drivhusgasser fra brugen af fossile brændsler nedbringes betragteligt, og at den øgede afskovning og skovhugst med sigte på direkte energiudnyttelse ophører globalt set.

På disse områder har vi i Danmark gjort meget lidt nationalt og internationalt. Et “fossilfrit” Danmark har lange udsigter. Vores samlede CO₂-udledning er kun for nedadgående rent beregningsmæssigt, fordi den øgede brug af såkaldt CO₂-neutral biomasse som f.eks. træflis ikke medregnes. Er menneskeskabt CO₂-neutralitet særlig gavnligt, når et af problemerne er, at en for stor del af kulstofkredsløbet passerer gennem atmosfæren?

Næppe. Danmark i førertrøjen: nej! Visionært: nej. Havvind og en øget elektrificering påkalder sig stor opmærksomhed. Havvind er dyrt og uden bæredygtighed pga. et stort materialeforbrug. Derfor præsterer havvinden en ganske ringe CO₂-fortrængning pr. investeret kr. Ambitiøst: nej. Grøn bæredygtighed: nej. Ophør med at spise kød er det sidste nye. Sammenlignet med brugen af fossile brændsler er husdyrenes udledning af CO₂ ubetydelig.

At gå efter en af vor fødes vigtigste proteinkilder er derfor nyttesløst, når der er mangfoldige laverehængende frugter, som skal plukkes først. Bæredygtighed: nej. Asocial omstilling: ja. I det internationale samarbejde – EU inklusive – arbejder vore politikere på at fremme Danmarks grønne virksomheder (læs: vind) og samtidigt undsige den CO₂-frie a-kraft. Man får Barsebäck nedlagt og sidder på hænderne i stedet for at protestere, når man ude i verden og i EU udfaser a-kraft. A-kraft er ikke en patentløsning, men et nødvendigt “onde” som en del af klimaløsningen her og nu og på sigt.

Det gør også FN’s klimapanel (IPCC) opmærksom på. Regering og folketing lader sig imidlertid lede af den antikverede folketingsbeslutning om at lægge a-kraften på hylden. Forudsætningerne i dag er markant anderledes, end de var i 1985, da folketingsbeslutningen blev vedtaget. Dengang var klimaet slet ikke på dagsordenen og a-kraften har vist sig ikke at være den store synder, som L. Dybkjær, M. Auken m.fl. i sin tid påstod. Demagogien har haft og har stadig alt for lette vilkår. Folketingets medlemmer må læse skriften på væggen. De ser den næsten dagligt på Christiansborg: Folkets Gunst er idel Dunst.

Danmark i førertrøjen og rettidig omhu: nej. A-kraft er grøn bæredygtighed på linje med den vedvarende energi, men derudover også fuldt styrbar. Husk det. Senest har man fra en klimadebat på Aarhus Universitet kunnet se statsministeren citeret for følgende latrinære udtalelse: »Atomkraft – det er pissefarligt og ikke nødvendigt. Det ville være et mærkeligt signal at sende ud i verden, hvis vi satsede på atomkraft.« Selvsikkerheden fejler ikke noget.

Statsministeren tager imidlertid fejl, idet klimaforandringerne er langt, langt farligere end a-kraft, også politisk. Forbavsende er det, at så få medier har villet referere statsministerens dumsmarte udtalelse, og at han her præsterer et åbenbart brud med Hal Kochs grundlæggende tanker om et samtaledemokrati. Den anvendte retorik udelukker en fornuftig samtale (Hal Kochs tanker fik i efterkrigsårene stor indflydelse på vilkårene for de følgende årtiers politiske virke). Visionært: nej. Ambitiøst: nej. Selvtilstrækkelighed: ja. Klimapolitisk DK-status: Det fører til de forkerte beslutninger, når politikere og partier “glemmer” at tale grundigt med hinanden og i stedet blot taler lobbyister og ngo’er med de politisk korrekte holdninger efter munden.

Det er varetagelse af særinteresser og tjener på ingen måde almenvellet. Begge fløje i det politiske spektrum lider af denne “sygdom”, men også den eftertragtede midte er hårdt ramt. Det er ynkeligt for demokratiet. Ja, hovmodet og selvretfærdigheden i klimadebatten er til at få øje på. Omstillingsparathed med et konstruktivt indhold over for de egentlige klimasyndere (det høje forbrug af fossile brændsler og afskovningen globalt) er ikke til at få øje på. Kun en bedsteborgerlig, relativistisk frelsthed lægges for dagen – selvros på højt niveau, helt utilgiveligt.

Den er desværre blevet en del af det politisk korrekte evangelium. Det er gift for klimaet. I klimaspørgsmålet har den traditionelle politiske tænkning spillet fallit. Og de brede masser i befolkningen tages som gidsel. Fordi samfundsøkonomisk effektive løsninger ikke sættes i værk betids. Vi ødsler bare vore sparsomme ressourcer bort og har travlt med kun at tale til hinanden.