Vi kan stadig ikke leve af at lave apps og konsulentrapporter for hinanden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Albert Einstein er tillagt det udtryk, at første tegn på sindssyge er, at man gør det samme igen og igen med forventningen om et andet resultat. Er det sandt, så nærmer ledende skikkelser i vores samfund sig diagnosen.

I løbet af året har vi således kunne opleve genopførelsen af en forestilling, der ellers afgik ved døden i slutningen af 00’erne: idéen om, at kreative erhverv er altafgørende for vores økonomi, og at vi skal leve af idéer.

Med opfinderens patos fortæller centrale beslutningstagere, at vi ikke behøver at vide noget konkret, men snarere skal leve af innovation og kreativitet.

Produktionen kan så flytte til Kina, og østarbejdere kan tage sig af det praktiske herhjemme. En samfundsøkonomisk vision, som i sin glansperiode efter årtusindeskiftet kostede os titusinder af job i de produktionserhverv, der er rygraden i vores eksport.

Således kunne Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, for nylig skrive, at de kreative erhverv er »afgørende for vækst og beskæftigelse« og en »uundværlig driver« for digitalisering og innovation.

En genudsendelse af erhvervsminister Brian Mikkelsens plan om, at gøre Danmark til Europas Hollywood, som blev lanceret tidligere i år, men vistnok endnu ikke er fuldendt.

I en anden ende af statsapparatet har Rane Willerslev fra Nationalmuseet uden videre konstateret, at »vi kan kun klare os i den globale konkurrence, hvis vi kan få nye idéer og skabe kreative løsninger«.

Ifølge museumsdirektøren er det ligegyldigt at lære børn at stave eller regne, for »den slags færdigheder har ingen betydning for, om du kan tænke kreativt, innovativt eller blive en stor forsker«.

Som konsekvens af tankegangen fjerner Willerslev nu industrihistorien fra Nationalmuseets opgaveliste med lukningen af Brede Værk. Industrien, hvis produkter har skabt – og stadig skaber – vores lands velstand, skal nu ikke længere formidles på nationalt plan. I stedet overlader man det til det veldrevne, men underfinansierede, Industrimuseum i Horsens.

Er der tale om en større tendens, kan det blive dyrt for Danmark, både åndeligt og økonomisk. Vi er ikke et land skabt på store opfindelser, men et land skabt af stadige forbedringer af eksisterende produkter.

Det var ikke folk med smarte briller, der i en sækkestol fandt på at lave vindmøller i stor skala. Derimod jyske landbrugssmede, der havde øvet sig i årtier.

Danfoss blev ikke skabt på et universitet eller et designbureau, men i et hønsehus på Als. Og i begge tilfælde krævede det solid købmandsregning af få forretningerne til at hænge sammen.

Var noget af det mon lykkedes, hvis medarbejderne hverken kunne stave eller dividere, men i stedet slog sig op på kreativitet? Selvfølgelig ikke.

Og vil du have flere konkrete beviser, så tænk over de milliarder af erhvervsstøttemidler, der siden årtusindskiftet er øst ud over de kreative erhverv, uden at det har skabt nogen vækst af betydning.

Da brancheorganisationen Dansk Erhverv i 2015 opgjorde de kreative indholdsproducenters betydning, var konklusionen nedslående: Efter halvandet årti med massive offentlige satsninger var både beskæftigelse og omsætning faldende, og erhvervene udgjorde mindre end 1 pct. af landets eksport.

Når ledende skikkelser i vores samfund nu nedtoner industrien og fremhæver de kreative brancher, ligner det en genopførelse af det teater, der i 00’erne blev opført for at overbevise danskerne om, at vi kan leve af at lave apps og konsulentrapporter for hinanden.

Den har haft omfattende konsekvenser: Titusindvis af produktionsjob er rykket til mere industrivenlige breddegrader, og langt færre unge tager de erhvervsuddannelser, som industrien efterspørger.

I stedet for at forsøge igen burde vi stå ved den positive betydning, som industrien har haft og stadig har for det danske samfund. Se, dét ville være udtryk for ægte nyskabelse og innovation.