Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Viden om fejl skal forebygge nye fejl

Fejl i sundhedsvæsenet rammer ikke blot patienter og deres pårørende, men også den sundhedsprofessionelle, der som sidste led i en uheldig kæde af begivenheder kan ende med at gøre skade fremfor gavn

Læger går hver eneste dag på arbejde for at hjælpe patienter. Men ikke mindst på grund af travlhed og kompleksitet er der en risiko for fejl.

Fejl i sundhedsvæsenet rammer ikke blot patienter og deres pårørende, men også den sundhedsprofessionelle, der som sidste led i en uheldig kæde af begivenheder kan ende med at gøre skade frem for gavn. Det er enormt vigtigt, at vi lærer af de tilfælde, hvor det er gået galt, og bruger viden om fejl til at undgå nye fejl.

Men desværre har Styrelsen for Patientsikkerhed igennem en længere periode haft et større fokus på at straffe sundhedsprofessionelle end på at drage den læring, som ville kunne forhindre tilsvarende hændelser i fremtiden.

Det skyldes ikke mindst den såkaldte strammerpakke, som daværende sundhedsminister Sophie Løhde sammen med alle Folketingets partier på nær et gennemførte i 2016. Strammerpakken blev indført på baggrund af nogle ganske alvorlige enkeltsager, hvor der rettelig burde være grebet ind tidligere. Formålet med pakken var helt generelt at stramme myndighedernes kontrol og gribe ind, hvor der var fare for patientsikkerheden. Desværre blev balancen mellem læring af fejl med henblik på at undgå dem fremover og straf for at begå fejl fuldstændig forrykket.

Det er endt med en urimelig strammerlinje. Lovgivningen har ladet hånt om lægers retssikkerhed i visse tilsynssager. Det betyder, at læger med øjeblikkelig virkning midlertidigt kan miste autorisationen eller få forbud mod at arbejde, og de risikerer derudover at skulle vente to år på, at myndighederne dropper sagen eller går videre ved domstolene. Dette endda uden mulighed for at anke eller få en second opinion. Oven i det kan man som læge risikere at blive hængt ud på en offentlig myndigheds hjemmeside på grund af få banale journalføringsfejl, som ingen reel betydning har for patienters sikkerhed.

Læger har måttet lægge ryg til politianmeldelser og håbløse retssager, som Styrelsen for Patientsikkerhed har presset på for. Særligt retssagen mod en yngre læge i den såkaldte Svendborg-sag har vakt harme, da den udstiller, hvordan skyld og straf bliver påklistret de nederste i hierarkiet.

Højesteret afgør endeligt sagen i slutningen af marts, men den skulle aldrig have været håndteret strafferetsligt. Man skulle i stedet have haft fokus på at undersøge, hvad der gik galt, og hvordan man kan forebygge det. I stedet er fokus nu på et snævert skyldsspørgsmål i forhold til en paragraf i autorisationsloven.

I et andet tilfælde anmeldte styrelsen en sag til politiet. Politiet droppede efterfølgende sagen, men kørte den dog i sidste ende videre efter råd fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det endte med en fuldstændig frikendelse af en overlæge fra Odense, hvilket kun er rimeligt, men sagen skulle aldrig have været rejst.

Lovgivningen har ladet hånt om lægers retssikkerhed i visse tilsynssager.

Derudover har der været et for stort fokus på individuelle tilsyn i stedet for organisatoriske tilsyn, trods det at fejl ofte sker på grund af et uheldigt sammenspil af flere omstændigheder.

Svendborg-sagen og mærkværdige, dømmende udtalelser fra en ledende embedsmand i styrelsen om samme, sagen om urimelige gebyrer for vagtlæger, tilfældige tilsyn koblet med en grundindstilling om, at tillid er godt, men kontrol er bedre, har været fremherskende set fra lægernes bord.

Alt dette og mere til har gjort Styrelsen for Patientsikkerhed godt og grundigt upopulær hos den danske lægestand.

Lægeforeningen har igennem længere tid presset på for ændringer i tilsynet, og det pres tiltog kun yderligere i styrke, da læger tog initiativ til underskriftsindsamlinger i protest.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har erkendt behovet for ændringer og er efter vedvarende pres fra Lægeforeningen kommet med otte initiativer, der skal genoprette tilliden til styrelsen og højne retssikkerheden for læger og sygeplejersker. Det er positivt, at vi nu er kommet væk fra lavpunktet med strammerpakken og så til, at ministeren vil genoprette tilliden til tilsynet.

Men vi er langtfra i mål. Visse af de initiativer, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby er kommet med, kræver tid at få gennemført. Enten fordi lovgivningen skal ændres, eller fordi et større udvalg skal udarbejde kvalificerede anbefalinger til nye regler. Samtidig er der et behov for at justere på tiltagene, så der kommer læger med erfaring fra den kliniske virkelighed med i blandt andet et nyetableret ankenævn for tilsynsafgørelser og til at vurdere grundlaget for styrelsens politianmeldelser af læger.

Det helt overordnede mål for mig som formand for Lægeforeningen er dog at få myndighederne og regionerne til at styrke deres fokus på læring. Det er bedst for alle parter – ikke mindst patienterne – at der læres af fejl, så vi kan undgå gentagelser. Derfor følger vi ministerens initiativer til dørs, så de ikke ender i en syltekrukke eller kører skævt. Og derfor vil vi fortsat kæmpe for mere læring i sundhedsvæsenet frem for goldt fokus på stramning og straf.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.