Flemming Rose langer ud efter JP-chef

Flemming Rose, der spillede en central rolle i debatten om Muhammed-tegningerne, afslører i sin nye bog De besatte, hvordan ledelsen i JP/Politikens Hus underlagde ham et hemmeligt censurdiktat for at lukke munden på ham. Samtidig med at Jyllands-Posten hyldede den kompromisløse ytringsfrihed, blandt andet ved at stifte sin egen Ytringsfrihedspris.

I et interview med Information fredag kalder Rose ledelsens opførsel for »hykleri«.

Diktatet, der fik navnet ’håndfæstningen’, blev formuleret af daværende formand for koncernbestyrelsen i JP/Politikens Hus, Jørgen Ejbøl, der i dag er næstformand i koncernbestyrelsen og formand for Jyllands-Postens Fond. Han er desuden medlem af juryen for European Press Prize og medlem af eksekutivkommitteen i den Washington-baserede World Press Freedom Committee.

I otte punkter, der er gengivet i bogen, dikterede Ejbøl rammerne for Flemming Roses virke.

Håndfæstningen forbød blandt andet Rose enhver optræden i tv og radio, deltagelse i foredrag og seminarer samt at »kommentere religiøse spørgsmål«.

Ledelsens begrundelse for at lægge bånd på ham var frygt for terror. Rose erkender, at terrortruslen mod avisen var reel. Men Jyllands-Postens ledelse burde ikke både lægge bånd på ham og samtidig »svinge den der pressefrihedsfane i alle mulige sammenhænge. Der er et element af hykleri i det«.

»Vi er jo pressen!« siger han videre.

»Hvis vi gerne vil kritisere politikere og erhvervsledere for at være hykleriske, er vi nødt til selv at være konsistente.«

Ifølge Flemming Rose fik begrænsningerne af ham med tiden karakter af en manisk og uforklarlig trang til at kontrollere ham.

Jørgen Ejbøl fremstår i bogen som en magtfuldkommen og utilregnelig leder med hang til eksplosive vredesudbrud. Blandt andet skulle han i 2011 have truet Flemming Rose med fyring, hvis han vidnede i en retssag i USA angående et forpurret terrorangreb på Jyllands-Posten.

I 2015 skulle Flemming Rose have deltaget i overrækkelsen af Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris. En pris, der gives til personer, der har »udfordret«, selvom »deres brug af ytringsfriheden ikke har været omkostningsfri«.

Men få minutter inden overrækkelsen overfusede Jørgen Ejbøl angiveligt både ham og hans PET-livvagter i et raseriudbrud, som fik dem til at holde sig væk. Ejbøls vrede gik også ud over to PET-agenter, som skulle passe på folketingsmedlemmet Naser Khader, og som Ejbøl også nægtede adgang til arrangementet.

Naser Khader bekræfter over for Information, at det var sådan, episoden udspillede sig.

Khader siger desuden, at han har forståelse for både Rose og Ejbøl. Men det undrer ham, at ledelsen i JP/Politikens Hus ikke tillod Flemming Rose at blande sig i debatten om ytringsfrihed. Ifølge Khader er Rose »den fremmeste stemme« i debatten om ytringsfrihed i Danmark.

»Avisen har jo kastet håndklædet i ringen. De vil ikke bringe tegningerne længere, heller ikke når det er relevant. Fordi de er bange. Men hvis vi alle bliver bange og holder kæft i stedet for at gøre det, vi synes er det rigtige, har vi jo tabt,« siger Naser Khader.

Ifølge Rose forsøgte Ejbøl også at forhindre hans forrige bog, Hymne til friheden i at udkomme, ligesom det ikke var usædvanligt for ham at blande sig i, hvilke artikler avisen kunne bringe. Både som formand og senere som næstformand for koncernbestyrelsen.

Administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov understregede for nylig, at det er chefredaktørens opgave at beslutte, hvad der skal i avisen.

»Ifølge medieansvarsloven har udgiverselskabet eller dets ledelse ikke ansvaret for indholdet af de enkelte medier. Det påhviler de ansvarshavende chefredaktører,« skrev Ørskov i forlængelse af debatten om Politikens beslutning om at bringe hele bogen Syv år med PET.

Alligevel har Jørgen Ebjbøl altså ifølge Roses bog haft held til at blande sig en hel del i Jyllands-Postens redaktionelle beslutninger. Tilsyneladende uden at nogen har gjort indsigelser imod det.

Information har forelagt kritikken i bogen for både Jørgen Ejbøl, bestyrelsesformand Lars Munch, tidligere chefredaktør Jørn Mikkelsen, administrerende direktør Stig Ørskov og Jyllands-Postens nye chefredaktør Jacob Nybroe. Kun Stig Ørskov og Lars Munch har hver en kommentar, som de sender på mail.

Ørskov skriver, at han af »princip« ikke har kommentarer til tidligere medarbejdere, men tilføjer, at begivenhederne ikke drejede sig om Flemming Rose, men om sikkerheden for JP/Politikens 2.000 medarbejdere.

Lars Munch skriver i en tilsvarende mail:

»For mig drejede det sig i højere grad om mere end 2.000 loyale medarbejderes sikkerhed end om Flemming Rose. Han giver nu sin version, som jeg ikke har yderligere kommentarer til.«

Jørgen Ejbøl oplyser, at han tilslutter sig Lars Munchs kommentar.