Designspirernes bud på fremtidens design

Grænsesøgende design:

Morten Husum Nielsen elsker at udforske og udfordre materialerne

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du skulle være designer?

»Jeg har altid haft en trang til at lave ting, og min drøm har altid været at blive arkitekt. På et tidspunkt besluttede jeg mig så for, at jeg ville være møbeldesigner.«

»Det er på en måde mere konkret og nemmere at overskue et møbel frem for en bygning. Jeg kommer også fra en familie med mange håndværkere, og på den måde har det ligget mig meget nært at skabe noget med mine hænder.«

»Men også at udtænke ideer og udføre dem – det er noget, der interesserer mig.«

Hvad karakteriserer dit design?

»Det er nok, at jeg altid prøver at udfordre materialerne og prøver nogle grænser af og ser, om materialerne kan mere, end man umiddelbart tror. Jeg kan godt lide at bryde rammer, som med Dumbo-stolen.«

»Den er udført i rattan, så jeg prøvede at undersøge, om jeg kunne få mere komfort ud af materialet. Jeg kan godt lige at eksperimentere og se, om man kan få mere funktion ud af materialet.«

»Jeg synes også, nye materialer er spændende og især materialer i møbedesign, der normalt bliver brugt i anden kontekst.«

»Lige nu arbejder jeg f.eks. med noget skum, som oftest bruges til emballage, og prøver at formgive det til et møbel. Det er sjovt at gå lidt på opdagelse i materialerne og udforske de teknikker, man normalt bruger.«

Hvad er godt design, og hvad skal det kunne?

»Der skal være en klar grundide, synes jeg. Det skal være nemt at overskue og at finde ud af, hvad tanken bag møblet er. Enkelt, egentlig. Og noget, man kan holde ud at se på i mange år også.«

»Jeg synes, det er vigtigt at lave noget, der ikke bare bliver smidt ud hurtigt igen. Noget, man selv har det godt med at have lavet og er glad for, også mange år efter. Funktionen er også vigtig. Det skal fungere i hverdagen.«

Hvad inspirerer dig generelt?

» Det er typisk materialer og forarbejdningsteknikker. Jeg synes, det er spændende at udforske, hvad der er af nye muligheder i nye materialer og forarbejdningsteknikker. Hvis jeg finder et eller andet spændende materiale –som f.eks. emballageskum – så kan jeg godt lide at gå på opdagelse i det og undersøge, hvad det kan.«

Hvordan fik du ideen til Dumbo-stolen?

»Det kom sig af funktionen. Jeg ville gerne have mere komfort ind i den type møbler. Rattan-møbler er ikke særlig behagelige, hvis man ikke har en pude. Så jeg arbejdede med at få mere komfort i møblet og så gøre det på en simpel måde.«

»Typisk har rattan-møbler manger linjer og tykke stel for at gøre dem stærke nok, til at man kan sidde i dem. Jeg ville gerne have det mere enkelt.«

Hvad blev løsningen så?

»Jeg prøvede en masse forskelligt af, for det skulle være stærkt og enkelt. Jeg kiggede bl.a. på nogle Poul Kjærholm-stole og andre eksempler på, hvordan jeg man kunne løse problematikker med så få linjer uden at gå på kompromis med styrken.«

»Men hele hovedideen ligger i den dobbeltkrumme membran, som er spændt ud i rammen og udgør ryggen. Den er løftet fra rammen, så man ikke læner sig op ad den, men så den i stedet fungerer lidt som en pude.«

Hvem er dine design-forbilleder?

»Hans J. Wegner er et af dem. Han havde sat sig ind i et materiale og lært det at kende til perfektion. Dermed kunne han formgive træmøbler bedre end de fleste andre. Det er beundringsværdigt, når nogle sætter sig så grundigt ind i et materiale.«

»Men der er også sådan nogle som Iskos-Berlin, som også er inspirerende. De eksperimenterer en del med materialer, og de formår også at få deres design i produktion.«

Hvordan tror du, fremtidens møbeldesign ser ud – hvad kommer vi til at se mere/mindre af?

»Jeg håber, vi kommer til at se, at vi gør mere brug af den teknologi, der er til rådighed, og udvikler videre på, hvad der er muligt inden for møbeldesign. Jeg tror, vi kommer til at se flere mikro-møbelvirksomheder, hvor designerne selv står for produktionen af deres møbler. Det betyder også, at der kommer en større mangfoldighed.«

Tilfældigheder og diversitet:

Inesa Malafej har lige færdiggjort designstudiet, men har allerede et par store brands og designpriser på cv’et

Hvordan og hvornår gik det op for dig, at du ville være designer?

»Jeg kommer fra en meget lille by i Litauen, og før jeg startede på designstudiet i Vilnius, havde jeg faktisk ingen anelse om, hvad det gik ud på. Jeg var blevet anbefalet at søge ind på designstudiet på en kunstskole, og så tog jeg chancen.«

»Men jeg forelskede mig straks i designprocessen lige fra starten, hvor man finder på ideer, til man begynder at kunne bruge designet. Jeg er vild med den sammenhæng, der er fra koncept til færdigt produkt.«

Hvad karakteriserer dit design?

»Jeg prøver at arbejde på mange forskellige projekter og at tage en forskellig tilgang til de fleste af dem. Men det handler altid om at finde balancen mellem æstetik og funktion. Jeg begynder som regel med at indkredse den funktionelle del, og bagefter ser jeg på, hvordan jeg finder den rigtige æstetik.«

Er funktion vigtigere end æstetik for dig?

»Nej, funktion er bestemt ikke det vigtigste. Det kommer helt an på produktet. Jeg kan bare godt lide, når design har klare funktionelle elementer.«

Hvad er godt design for dig, og hvad skal det kunne?

»Det er et ekstremt svært spørgsmål. Der er ikke ét svar. Det vigtigste, synes jeg, er, at designet er ærligt. Og jeg nyder virkelig, når der er forskellighed i design. Når design har personlighed og reflekterer den designer, der har skabt det.«

Hvad inspirerer dig?

»Når jeg begynder på et projekt, finder jeg som regel inspiration i en bog, en film eller andre design. Det giver mig energi og lyst til at skabe noget. Det er virkelig tilfældigt. Nogle gange er det slet ikke relateret til design. Det kan f.eks. bare være en bog, som giver mig en god fornemmelse og skaber god energi i mig, som jeg kan bruge i designprocessen.«

Hvordan fik du ideen til Unsealed-mønstret?

»Det var et skoleprojekt, hvor jeg skulle finde på noget til Rosenthal. Vi havde tid i deres studio, og her så jeg rigtig meget porcelæn i virkelig god kvalitet. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville lade det gode materiale skinne igennem mønstret.«

»Det var den funktion, jeg ville fokusere på. At give kvaliteten hovedrollen. Selve mønstret blev til ved at lægge forskellige former oven på hinanden. Opgaven lød på, at det skulle være moderne og ungt i udtrykket, så det er lavet på computer.«

»Jeg prøvede mig i høj grad frem, og fandt det mønster, jeg syntes var flottest og fremhævede funktionen i form af porcelænets kvalitet bedst.«

Hvem er dine design-forbilleder?

»Jeg ved ikke, om jeg har nogle deciderede forbilleder. De seneste par år har det britiske designstudie Office for Product Design lavet en masse spændende produktdesign.«

»Og så er jeg for nylig flyttet tilbage til Litauen. Her har vi ikke så mange kendte møbeldesignere, men der er en masse unge, der er på vej op. Det er også spændende at følge med i.«

Hvordan tror du, møbeldesign vil se ud i fremtiden?

»Jeg har ingen ide, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er umuligt at spå om. Men jeg håber, vi kommer til at se mere ærligt og åbent design med langt større diversitet end i dag.«

Nye muligheder:

Ellinor Ericsson arbejder med tekstiler og har skabt et nyt møbel, der hverken er en sofa, en daybed eller en seng

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du skulle være designer?

»Jeg var kreativ som barn og blev sendt på male- og tegnekurser. Da jeg blev ældre, blev jeg interesseret i scenografi, og senere gik jeg to år på kunstskole. Der fandt jeg ud af, at jeg ville lave ting, som folk godt kunne lide.«

»For mange af de andre studerende, var det lidt lige meget, og det, syntes jeg, var lidt mærkeligt. Det, har jeg nu fundet ud af, er den store forskel på kunst og design. Kunst er et personligt udtryk som en reaktion på samfundet, mens design er inspireret af samfundet, hvor man finder et problem, som man deler med mange mennesker, og så prøver man at løse det problem.«

»Jeg fandt helt konkret ud af, at jeg ville være designer, da jeg fandt en opgave fra Danmarks Designskole i en kopimaskine. Jeg kan huske, jeg blev helt begejstret over at løse opgaven og kom ind i den der kreative proces, som man altid vil tilbage til, når man ikke har et projekt. Jeg havde det vildt sjovt med den hjemmeopgave – og heldigvis kom jeg ind på skolen.«

Hvad karakteriserer dit design?

»Tekstiler, og at jeg gerne vil have, at folk smiler, når de ser mit design. Det er også en funktion, hvis man kan blive glad af at se på et møbel. Jeg prøver også altid at skabe noget, som ikke er set før, gerne både visuelt og i forhold til funktion og konstruktion.«

Hvad er godt design, og hvad skal det kunne?

»Et godt design skal kunne det hele. Være smukt at se på, men funktionelt at bruge, optimalt konstrueret til at produceres, bæredygtigt produceret, være innovativt, nytænkende og i kommercielt perspektiv noget, som folk kan lide, så de køber det.«

»Og så skal det være bæredygtigt på den måde, at folk beholder det i deres hjem for altid og lader det gå i arv til næste generation. Det er ikke nemt at være designer...!«

Hvad inspirerer dig generelt?

» Det er så klassisk at sige det her, men naturen er en uendelig kilde til inspiration, og som designer er det det rum, som gør, at jeg kan være kreativ. I byen er der også masser af inspiration fra arkitektur og mennesker, men det er først, når jeg kommer ud i naturen, at min hjerne får den der pause og finder på, hvordan jeg skal bruge den inspirationen.«

»Jeg elsker at tage hjem til min farmor og farfar, som bor i Skogen oppe i Västergötland i Sverige. Men jeg elsker også at bo i København.«

Hvordan fik du ideen til In our Nature-møblet?

»Det er svært at svare på. Det er jo en proces, man går ind i med en problemstilling, som man inspireres af. Jeg var inspireret af den måde, vi bruger naturen på, og havde en teori om, at det ikke var naturligt for os at bruge møbler.«

»Så jeg lavede et tekstilt eksperiment for at imitere naturen, dens strukturer og former, og sad selv i naturen og afprøvede forskellige ting. Selve møblet kom faktisk meget sent i processen, og det er derfor, det ikke er inspireret af en eksisterende møbeltype.«

»Det er ikke en daybed, som mange vil kalde den. Det er heller ikke en sofa eller en seng. Det er en plads. Ligesom i naturen. Og de forskellige tekstiler er det, man møblerer med på platformen, og dermed skaber sit ”tekstile miljø” og den personlige komfort. Folk må selvfølgelig kalde mit møbel, hvad de vil, men for mig er det et plateau og en plads, der minder om naturen.«

Hvilke tanker ligger bag In our Nature-møblet?

»På grund af digital teknologi, som laptops og smartphones, så har vi skabt nye måder at bruge møbler på. Vi behøver ikke bruge en kontorstol for at arbejde – vi kan lige så godt bruge sengen eller sofaen i vores hjem med computeren (og det gør vi!). Det har skabt nogle nye muligheder, men også nye problemer. Et af problemerne, som jeg ville løse, var, hvordan vi bliver mere bevidste om det rum, vi er i, i en digital hverdag. Og så ville jeg skabe en plads i hjemmet, som kunne fungere som naturen, hvor man selv skaber sin plads at sidde på og ved hjælp af de forskellige tekstileobjekter laver om på møblet efter den funktion, man synes, den skal have. På den måde skaber man selv forskel på arbejde og fritid samt stimuleres af de forskellige tekstile strukturer – en oplevelse, vi mangler i teknologien.«

Hvem er dine design-forbilleder?

»Christina Liljenberg Hallström, som været min vejleder og har inspireret mig med litteratur og designteori samt sin egen holdning til design. Patricia Urquiola med sine tekstilmøbler og klassiske teknikker og Hans J. Wegner pga. hans måde at lave møbler på, med 1:5-modeller og vilde træformer.«

Hvordan tror du, fremtidens møbeldesign ser ud?

»Jeg tror stærkt på håndværk og menneskers evne til at skabe med hænderne, men der sker meget inden for teknologi med 3D-printerne, computerprogrammer etc. Det interessante er, at det samtidig med al den her nye teknologi er meget trendy nu med håndværk og gamle, traditionelle teknikker. Jeg tror, det er en effekt af, at teknologien mangler noget menneskeligt, hvilket vi godt kan lide, samtidig med at teknologi gør en masse ting muligt, som vi ikke kunne lave før. Så fremtiden handler om at finde kombinationen mellem de to.«