Den flinke keramiker

Hvordan endte Jens Michael Andersen med at blive terrakottadrejer?

»Da han var 14 år, kom han i lære som drejer hos Lauritz Hjorth, også i Rønne. Omkring 1900-tallet var der 40 pottemagere bare i Rønne, så det var en stor industri for Bornholm dengang.«

Han har tydeligvis været eksperimenterende inden for både glasurer og kunstnerisk udtryk. Hvor havde han denne nysgerrighed fra?

»Hans søn Daniel havde studeret glasurer i Tjekkoslovakiet, og der blev eksperimenteret meget på værkstedet af både far og søn. Den type glasur, Michael Andersen blev mest kendt for, var Persia. Det er en glasurteknik inden for fajance, hvor man ser krakelering med farver, som ikke tidligere var set. Det blev kendt i hele verden. Faktisk er der en milliardær i New York, der er afbildet i sit hjem med en Michael Andersen-lampe med netop denne glasurteknik. Så det blev virkelig anset for banebrydende – ikke bare i Danmark og Europa, men også i Amerika.«

Var Michael Andersen mere kunstner end pottemager?

»Nej, det var han sådan set ikke. Men han har haft nogle gode kunstnere at samarbejde med. Han var ikke forretningsmand, han var alt for flink. Faktisk så flink, at han en dag kautionerede for en god ven, og det gik galt, og han kom til at hænge på vennens gæld.«

Hvis du skal beskrive din farfar som person, hvordan var han så?

»Han døde jo i 1931, og jeg kom først til verden i 1935, så jeg har ikke kendt ham. Men selvfølgelig er der blevet talt om min farfar i familien. Og han var vellidt af alle. Han var meget troende baptist, og han fungerede også som organist og korleder ved baptistkirken. Så han havde flere kunstneriske evner.«

Vasen 4767 er enkel i udtrykket. Andre af hans vaser er en del mere dekorerede med majolika og persia-glasur. Hvorfor holdt han ikke fast i den stil, der gav ham hæder?

»Det har noget med mode og efterspørgsel at gøre. Derfor havde de også forskellige kunstnere til at eksperimentere. Der har både været gode og mindre gode tider for fabrikken. Faktisk lukkede den i 20’erne ned i en periode, hvor der var krise i samfundet, så ingen købte keramik. Det blev betragtet som en luksusvare. Så hvor det mest havde været pyntegenstande, der blev lavet, begyndte man nu at lave brugsting.«

Var alle hans fire sønner en del af firmaet?

»I 1916 indgik Emil Folkmann Andersen i firmaet, og det kom efterfølgende til at hedde ”Michael Andersen & søn. Bornholms Keramiske Fabrikker”. Efter Michael Andersens død i 1931 træder Emil dog ud af firmaet. Fordelingen var egentlig sådan, at Michael Ejner Andersen – som var min far – var udlært på Den Kongelige Porcelænsfabrik, men han havde også en handelsuddannelse, så han var forretningsmanden og kom til at stå for den kommercielle ledelse. Daniel Folkmann Andersen står så for den kunstneriske og tekniske ledelse, og Pauli Folkmann Andersen befandt sig bedst som drejer og almindelig arbejdsmand.«

Du har selv været direktør i firmaet. Hvornår var det?

»Jeg har været i virksomheden i 33 år og kom til i 1961. Da jeg blev 60 år, gik jeg på efterløn. Så blev firmaet overtaget af Solveig Ussing, som har været i virksomheden, siden hun var 14 år. Hun kører det stadig i dag.«

Har du også selv en uddannelse som keramiker?

»Nej, jeg har en handelsuddannelse og har boet i London i et år for at blive god til sproget. Senere var jeg så i Tyskland for at lære tysk. Det blev pludselig nødvendigt med al turismen at kunne sprog, og det kunne min far ikke. Det lå ligesom i kortene, at jeg skulle indgå i fabrikkens ledelse, og her fik jeg en god mulighed for at arbejde på at udbrede kendskabet til vores keramik ud over landets grænser. I 60’erne begyndte vi hovedsagligt at lave stentøj, da det var mere robust. Vi havde dog stadig noget fajance, da persia-teknikken kun kan laves på fajance.«

Nu er rettighederne til vasen 4767 og alt andet, der er lavet på din families værksted, solgt. Hvordan har du det med det?

»Jeg har ikke arbejdet i virksomheden i 20 år, så det er ude af mine hænder. Men jeg har fuld tillid til, at det bliver et godt projekt. Det er en smuk vase, der sagtens kan klare en relancering.«