Både Didde Kallshøj og David Cytron har altid nydt at bruge deres kreative evner til at lege med grafiske og musiske udtryk. Det kommer tydeligt til udtryk i deres hjem, hvor de har indrettet sig med en blanding af danske klassikere, nyt design og finurlige vintage-fund.
Foto og tekst: Iben & Niels Ahlberg
Når man bliver inviteret indenfor hos Didde Kallshøj og David Cytron, bliver man mødt af en ganske dansk indretning. Men der skulle en tur til New York til, før de indså, hvor meget vores designtradition og forståelse egentlig skiller sig ud fra alt andet. Blandt alle de meget New York’ske og ikoniske steder, stort set alle besøger derovre, besøgte de to også nogle af de danske forretning- er, Henrik Vibskov, HAN Copenhagen og Fritz Hansen, der har etableret sig på Manhattan. Og her opdagede de, at de danske forretninger skilte sig markant og meget positivt ud med et umiskendeligt dansk udtryk. Det var ikke sådan, Didde Kallshøj og David Cytron opfattede det herhjemme, hvor man tilsyneladende er så vant til at se dansk design, at man ikke når at værdsætte det på samme måde. Da de vendte hjem til lejligheden på Østerbro, så de derfor begge deres hjem i et helt nyt lys. Her gik det op for dem, at de end ikke i deres eget hjem havde været bevidste om, at de havde indrettet den med det samme karakteristiske udtryk.
Køligt, enkelt – og rart
De er begge vilde med de klassiske danske designere og har indrettet sig meget dansk med en kølig enkelthed i lette blå, grå og grønne nuancer. De er enige om, at et hjem først og fremmest skal være et hyggeligt sted at bo. Både for dem selv og bestemt også så det er rart for deres gæster at besøge dem. Stilen skal være enkel, men »for Guds skyld ikke steril«. De har begge en udbredt begejstring for danske møbelklassikere, som de mikser med lidt nyere design og vintagefund.
Lejligheden som David Cytron arvede for omkring ti år siden ligger tæt på en af Københavns store grønne områder. Didde Kallshøj flyttede ind for fem år siden, og de kan ikke forestille sig at flytte herfra, før lejligheden definitivt bliver for lille.
»Vi har ofte talt om, at hvis vi kun indrettede med klassikerne, ville spændingen forsvinde, og udtrykket kunne nemt blive for støvet,« siger Didde Kallshøj.
Balancen, som hun og David Cytron selv bestræber sig på at finde mellem det nye og klassikerne, er meget vigtig for dem.
Æstetikeren og historiefortælleren
Måske er det nærmere, de nye ting der på uforklarlig vis skal vænne sig til omgivelserne.
David Cytron
I lejligheden møder de bløde former på Arne Jacobsens møbelikoner loungesofaens stringente linjer. PH-koglen svæver bl.a. over spisebordet i Hays tidssvarende fortolkning af vores designtraditioner. Stolene er Eames i fåreklæder, hvilket gør dem hyggelige og bløde og giver et tidssvarende industrielt strejf med benene i rustfrit stål, der er inspireret af Eiffel-tårnets stålkonstruktion. Som modvægt til David Cytrons æstetiske og grafiske tilgang til indretningen er Didde Kallshøj historiefortælleren, der skaber historier ud af de små finurlige opstillinger og finder kunsten til væggene.
En sjov og dekorativ detalje er magasinerne under det buede sofabord i glas. Egentlig startede det bare med at Didde Kallshøj lagde en lille stak blade under bordet for at få plads til kaffekopperne, men efterhånden som stakken voksede blev den en permanent og praktisk dekoration. Og bordet er stadig frit.Ud over at gøre stolene bløde, varme og hyggelige at sidde i, minder fåreskindene i Eamesstolene Didde Kallshøj om Færøerne, hvor Didde Kallshøj s familie kommer fra. De to tegninger af et par meget insisterende piger er tegnet af svenske Jenny Mörtsell. Det krævede nogen tilvænning og gode historier at have dem hængende her, men idag ville ingen af dem undvære de stærke blikke.Didde Kallshøj har indrettet et lille arbejdshjørne i spisestuen. Bordet er fra Hay og har, synes Didde Kallshøj , en fin reference til Svane møblerne med de fine buede linier. På opslagstavlen har hun lige nu samlet sort-hvid billeder til inspiration. De monotone fotos forstærker teksturen i billederne, som hun nyder.Et kig fra dagligstuen til spisestuen gennem de dobbelte døre, som Didde Kallshøj og David Cytron netop har fået sat ind, for at få lejligheden til at syne større. Det er hørt før, specielt når den ene part er musikinteresseret over gennemsnittet, at højttalere kan gå hen og blive et alvorligt stridsspørgsmål kærester imellem. Didde Kallshøj og især David Cytron har løst problemet med de muntre Pod Speakers i en varm retrogul og med en lyd over gennemsnittet. Illustrationen over safaristolen er en af Didde Kallshøj s egne.En lille skæv installation i vindueskarmen fortæller hele tiden Didde Kallshøj nye historier. Kobbervaser er fundet hos en marskandiser, hunden har et kært hvalpeudtryk, som på grotesk vis har fået et lys slået ned i panden, og planterne har en lidt skræmmende form, næsten som tentakler. Digt selv videre …
I et hjørne af spisestuen har hun indrettet et lille arbejdshjørne, hvor collager af fotos og udklip til inspiration bliver til et kunstnerisk udtryk i sig selv. Flere andre steder i lejligheden hænger hendes egne print, ofte oprindeligt tekstilprint, der som små kunstværker er med til at fremme det personlige udtryk sammen med andre kunstneres værker, der gerne må have et lidt skævt udtryk.
Hvis vi kun indrettede med klassikerne, ville spændingen forsvinde.
Didde Kallshøj
»Jeg skal som regel lige vænne mig til de nye møbler, der kommer ind i lejligheden,« siger David Cytron og fortsætter:
»Eller måske er det nærmere, de nye ting der på uforklarlig vis skal vænne sig til omgivelserne her.«
Det er ligesom om det nytilkomne skal have lov til at suge atmosfæren i hjemmet til sig for ikke at virke fremmed. Ting skal finde sin plads i helheden, få patina der ikke bare betyder slid og skrammer. Til gengæld har parret også svært ved at tage afsked med tingene, når de har suget lejligheden til sig.
Også selv om de som regel er helt enige, når noget trænger til at blive skiftet ud, og det ikke nødvendigvis har værdi for andre. Møbler, der har en værdi, sælger de derfor. Og ellers hjælper det på samvittigheden at forære ting til familie og venner, der måtte have mere brug for dem. Men én ting er sikker: Det er ikke tilfældigt, hvad der kommer ind og ud af Didde Kallshøj og David Cytrons danske hjem.
David Cytron valgte helt bevidst at beholde mormors gamle køkken, der formodentlig stammer fra begyndelsen af 60’erne, og på den måde matcher den designperiode han iøvrigt er meget begejstret for. Det klassiske køkken er krydret med forskellige håndtag og knopper på skuffer og låger i samme størrelse. Mega-musel fra Den kongelige Porcelænsfabrik slår bro mellem generationerne sammen med de elektriske selvfølgeligheder vi omgiver os med idag. Idag overvejer de om ikke køkkenet er det næste projekt de skal gå i gang med, men det er lidt svært at skulle give slip på det gamle charmerende rum, hvor man i sin tid har måtte bygge adskillige hulrum og halve vægge for at kompensere for alle husets skæve vinkler.David Cytron valgte helt bevidst at beholde mormors gamle køkken, der formodentlig stammer fra begyndelsen af 60’erne, og på den måde matcher den designperiode han iøvrigt er meget begejstret for. Det klassiske køkken er krydret med forskellige håndtag og knopper på skuffer og låger i samme størrelse. Mega-musel fra Den kongelige Porcelænsfabrik slår bro mellem generationerne sammen med de elektriske selvfølgeligheder vi omgiver os med idag. Idag overvejer de om ikke køkkenet er det næste projekt de skal gå i gang med, men det er lidt svært at skulle give slip på det gamle charmerende rum, hvor man i sin tid har måtte bygge adskillige hulrum og halve vægge for at kompensere for alle husets skæve vinkler.Didde Kallshøj har indrettet et lille arbejdshjørne i spisestuen. Bordet er fra Hay og har, synes Didde Kallshøj , en fin reference til Svane møblerne med de fine buede linier. På opslagstavlen har hun lige nu samlet sort-hvid billeder til inspiration. De monotone fotos forstærker teksturen i billederne, som hun nyder.Det nordvendte soveværelse er malet i en lys grå, der giver rummet et behageligt køligt nordlys, der understreges af et blågråt sengetæppe fra Hay og de blåstribede sengetøj. Læg mærke til underpuderne i gul, der matcher farveindtrykket i fotokunsten over sengen. Billedet var motivet på coveret til Boom Clap Bachelors første album. Det blå tema med ananas, telefon og kop er album no. 2. Knagerne på væggen er fra Hay og t-shirten er designet af og en gave fra, Anne Sofie Madsen.En sjov og dekorativ detalje er magasinerne under det buede sofabord i glas. Egentlig startede det bare med at Didde Kallshøj lagde en lille stak blade under bordet for at få plads til kaffekopperne, men efterhånden som stakken voksede blev den en permanent og praktisk dekoration. Og bordet er stadig frit.Det nordvendte soveværelse er malet i en lys grå, der giver rummet et behageligt køligt nordlys, der understreges af et blågråt sengetæppe fra Hay og de blåstribede sengetøj. Læg mærke til underpuderne i gul, der matcher farveindtrykket i fotokunsten over sengen. Billedet var motivet på coveret til Boom Clap Bachelors første album. Det blå tema med ananas, telefon og kop er album no. 2. Knagerne på væggen er fra Hay og t-shirten er designet af og en gave fra, Anne Sofie Madsen.Dagligstuen er malet i en lys gråblå nuance, der først og fremmest skulle fremhæve den smukke stuk, holdt i kridhvid. Farven gav imidlertid også rummet en nordisk kølighed, der klæder de sorte møbler, samlingen af sort-hvide billeder og illustrationer. Det røde gulvtæppe giver lidt varme og den hygge til rummet, som parret føler gør det indbydende at træde ind i. Sofaen er fra Bolia og svanestolen er som bekendt designet af Arne Jacobsen. Lysekronen er Norm 69 fra Normann. Maleriet over sofaen er en gave malet af en god ven Daniels Montigny. Illustrationerne til venstre er dels Didde Kallshøj s egne og dels af venner og kollegaer fra designskolen. De to dråbeformede pendler er fra Le Klint.