Der går mode i husets indretning

Når danskere bygger nyt, ved de præcist, hvordan resultatet skal være. Sådan har det været i mange år. Og lige nu er boligens indflydelse på selvbilledet noget af det mest afgørende i bolig- og indretningsvalg.

Din bolig siger, hvem du er

»De valg, man træffer i sin bolig, afspejler, hvilket menneske man er. Boligen er blevet et æstetisk visitkort. Det er blandt andet derfor, at samtalekøkkenet i efterhånden mange år har været et must-have i alle nybyggede boliger. Samtalekøkkenet udtrykker, at man er en familie, der tager sig tid til at tale med hinanden. Altså en familie, der gerne vil være sammen og ikke bare placerer mor i et hjørne afskåret fra resten af familien,« fortæller arkitekt og professor Claus Bech-Danielsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på Aalborg Universitet.

Sven Laursen, salgschef hos Eurodan-huse, som bygger typehuse, der kan tilpasses individuelt, bekræfter, at det store rum omkring køkkenet stadig er det centrale rum i nye huse.

»De sidste fem, seks, syv år er samtalekøkkenet slet ikke gået af mode, det er kun blevet større og mere brugt. Det er her, børnene laver lektier, her, man ser nyheder, og her, man er sammen,« forklarer han.

Vokseværk

Andre aspekter end samtalekøkkenet har længe holdt ved sin fremmarch. I mere end 30 år er danskernes bolig generelt blevet større og større. Danskerne vil have mere plads, end de havde førhen.

»I København i starten af det 20. århundrede havde hver person i boligen mange steder kun et par kvadratmeter til sin rådighed. I dag har hver dansker omkring 52-53 kvadratmeter i gennemsnit. Det er selvfølgelig til dels en konsekvens af, at hustandene bliver mindre, og at der bor færre i hver bolig, men også et generelt udtryk for, at boligerne bliver stadig større,« forklarer Claus Bech-Danielsen fra SBi.

Væk med lange gange

Den generelle tendens med større boliger bekræfter Sven Laursen. Han understreger samtidig, at kvadratmeterne i nye boliger udnyttes bedre nu end før.

»De lange gange og den tidligere meget anvendte entré optog meget plads i husene, de er nu blevet strøget fra planerne. Nu er husene mere individuelle. Det kan sagtens være, at de ser forholdsvis ens ud udefra, men indeni er de tilpasset den enkelte familie. Hos os er der ofte taget udgangspunkt i et typehus men med masser af tilpasninger, så alle ønsker så vidt muligt er opfyldt,« forklarer Sven Laursen.

Generationshuse hitter

Der skal altså være plads til individet i boligen. Huset er ikke længere den ældre generations enevælde, nu er der mere plads til børnene og familiens enkelte medlemmer.

»Børnene har vundet kampen om kvadratmeterne. Børneværelserne er ikke længere små kamre fordelt på en række ned af en gang. Nu har huset fået en ungdoms- og børneafdeling med enormt meget plads og ofte med eget badeværelse og et fællesrum. På den måde er boligen blevet delt op i generationer. Hver generation får en del af huset på hver deres side af husets centrale rum, køkkenet« fortæller Claus Bech-Danielsen.

I forældredelen er privatlivet kommet i fokus. Her forsøger husets ældste beboere at slippe væk fra det offentlige rum, som med computer, smartphones og anden teknologi i langt højere grad end tidligere presser sig ind i privatsfæren.

Gå-ind skabe

»Forældregenerationen har fået walk-in closet i forlængelse af soveværelset. Gemt væk inde bag det ligger det helt private badeværelse. Her kan forældrene lukke døren helt og være fuldstændig sig selv. Badeværelset er blevet boligens sidste private rum. Det bliver i nogle boligindretninger udnyttet ved at udvide badeværelset, så der bliver plads til afslapning og alene-tid. Derfor ser vi også et større og større fokus på eksklusivitet og kropsvelvære i det rum,« fortæller Claus Bech-Danielsen.

Badeværelset er på den måde blevet forældregenerationens såkaldte ”velværelse.” Hvor man tidligere så samtalekøkkenet slå køkkenet sammen med stuen, ser man nu velværelset kombinere badeværelset med elementer, som tidligere havde plads i enten stuen eller soveværelset.

»Grænserne for, hvad badeværelset kan benyttes til, er blevet flyttet, og brugen af rummet har ændret sig. Nu ser vi eksempler med lænestole og bøger i badeværelset, så stemningen næsten er helt biblioteksagtig. Der er plads til at slappe af og bruge tid i rummet,« fortæller Claus Bech-Danielsen.

Energibevidstheden blomstrer

Hvordan husene ser ud om ti år, kan der kun gisnes om. Generelt er eksperterne enige om, at samtalekøkkener og køkkenalrum er kommet for at blive, og at velværelser og generationsopdeling får bedre og bedre fat og ikke ser ud til at slippe taget foreløbigt. Hvad der ellers kommer til at ske i boligerne, har eksperterne et par bud på.

»I udlandet ser vi, at mange gør badeværelserne større, og udnytter rummets private karakter. Men tendensen går også en anden vej, hvor dørene til rummet åbnes mere op. Udviklingen i badeværelser herhjemme kan altså gå to veje, enten mod det mere private lukkede rum eller mod det åbne rum, hvor man går modsat og bringer badeværelset ud mod stuen og opholdsrummene,« fortæller Claus Bech-Danielsen.

Miljøbevidsthed

Generelt er eksperterne enige om, at danskernes miljøbevidsthed er steget, og at det smitter af på boligen.

»Besparelser og energibevidsthed var i en årrække ikke så meget i fokus. Når man tænkte bolig, handlede det i langt højere grad om friværdi. Nu bliver det spændende at se, hvor meget fornuft krisen bringer ind i boligovervejelserne. Vi kommer nok til at se flere fornuftsbaserede og langsigtede investeringer i fremtiden,« mener Claus Bech-Danielsen.

Hos Eurodan-huse ser man samme tendens.

»Danskerne er blevet mere grønne i deres tankegang og mere energibevidste end de var tidligere. Det betyder, at energiruder og alternativ energi i høj grad er med i overvejelserne, når de bygger nyt. Energikravene for 2015 er med i overvejelserne, når vi bygger, det bliver de jo nødt til at være. Det stiller nogle krav, men det er ikke noget, der begrænser muligheder. Folk kan stadig få, hvad de ønsker, det kræver bare lidt ekstra tænketid og måske også lidt mere fleksibilitet rent økonomisk,« forklarer Sven Laursen.