Med BMW på pilgrimstur

Kommentar: Hvor kører den godt, den indtil nu hurtigste udgave af de baghjulstrukne BMW 2’ere. Prisen er helt rigtig for en sporty bil med så mange hk. Men bilen mangler et mere arrigt udseende for at kunne score den sidste stjerne.

Plus:

Minus:

Enhver sporty BMW bygget senere end 1985 har rødder tilbage til M3 – den første, den med fire cylindre.

M235i er en sporty BMW. Den er bygget i 2014. Altså – der er en lige linje tilbage til ’85, da den første BMW M3 rullede af samlebåndet. Datidens BMW 3-serie, blandt venner kaldet E30, med 4-cylindret, 16-ventilet motor. Egentlig bygget for at vinde i motorsport.

At BMW M3 skulle blive så ikonisk, havde selv ikke Paul Rosche, M3’s fader, vel drømt om. Måske fantaseret og håbet; men realistisk troet – næppe.

M3 med fire cylindre blev senere til M3 med seks cylindre og senere igen til M3 med otte. Altid sugemotorer. I dag har den aktuelle køremaskine så seks cylindre og turbo. Og målt på pris og effekt er der meget længere end bare 29 år fra Rosches M3 1985 til nutidens M3 2014.

Der er endda dem, der mener, at en M3 2014 på trods af navnet ikke er en rigtig M3. Den nye er for stor, for tung, for komfortabel – måske for hurtig på en måde.

Tættere på den rigtige

I BMW’s 2014-program er imidlertid en anden bil, der på mange måder er tættere på den rigtige første M3 – nemlig M235i. Først og fremmest har den en størrelse, der minder meget mere om E30 M3. Og med 326 hk er der en mere direkte linje fra dén til den oprindelige. Og med et prisskilt på i runde tal 750.000 kr. er den vel ikke billig. Men heller ikke astronomisk – en M3 2014 koster lige godt og vel 1,5 mio. kr.

Så er M235i i virkeligheden nutidens M3? Det er jo tæt på et eksistentielt spørgsmål dette her. Så vi må noget mere end ”bare” en test. I vores søgen efter svar sætter vi en særlig testtur op: nonstop København-Nürburgring – en slags pilgrimstur på jagt efter bilens sande rødder. Og vi havnede faktisk et helt andet sted end ved M3 1985. En hvid bil med blå og lilla striber fik os på bedre tanker.

Frisk fra fad

Vi lagde ud med en bordeauxrød bil med 28 km på tælleren – eller måske var det 42. Deromkring. Så opgave nummer et var at køre apparatet til. Alle motorer skal have lov til at rotere de første omgange styret af en mild speederfod. Så til Nordsløjfen efter de gamle køre til-principper: ikke for mange omdrejninger – aldrig lade sejtrække. Altid let speeder – altid letløbende motor.

I realiteten en god opgave, for måske havde vi aldrig opdaget, hvor fremragende en cruiser 235 er, hvis vi ikke var blevet tvunget til at opleve det. Mmmm – trallende med gadedrengehop gennem Tyskland. Ind og holde pause – nyde en skål salat og drikke en flaske vand (nu, vi alligevel var i gang med et asketisk liv).

Motoren siger ingenting, den bare nynner. Den 8-trins boks – den dejlige gearkasse – skifter blødt mellem de mange trin. Så blidt, at det er nødvendigt at holde øje med, hvornår omdrejningstælleren falder for at vide præcis, hvornår næste gear bliver lagt ind.

Dertil behagelig sæder, der rammer den bedste balance mellem at holde fast med sikre fingre og bære med blød håndflade. Og da ingen opdager det, drikker vi nu alligevel noget cola og spiser en chokoladebar, da vi nærmer os målet: Nürburgring. Vi skal opleve klassikerfesten, som vi her på kontinentet kalder den største, nemlig Nürburgring Old Timer Grand Prix. Ovre på den anden side af Kanalen mener de, at Goodwood Revival er den største event for gamle biler. Hvis de kom herover og kiggede med, ville de vide bedre, de briter.

Der holder Eddie Cheevers bil

Ingen besøger Nürburgring uden at spise schnitzel på Restaurant Pisten Klause. Og hvis de alligevel gør det, er det altså en fejl. Nürburgring, Nordsløjfen. Pisten Klause, schnitzel – Bier vom Fass eller cola, som man vil. Så det gør vi også. Her flyder det med BMW’er – og Porscher – men ikke én Mercedes og slet intet med VW på fronten.

Så vi kan slet ikke undgå at parkere vores 235 ved siden af en E30 M3. Der står de og hygger sig, de to. Og bliver med garanti enige om, at den nutids-BMW, der er tættest på M3, vitterligt er vores mørkerøde raket.

Men dagen efter på selve sandhedens asfalt – Nürburgring Grand Prix Strecke – holder der en hvid bil på startstregen. Så lav, så bred, med så enorm hækvinge og så højpolerede BBS-fælge. En BMW 320 gruppe 5. Egentlig en BMW 3’er, men en generation ældre end E30. Og her i den hidsigste racerudgave: 2-lites motor, 4 cylindre, 16 ventiler – indsprøjtning. Det er, som om tiden står stille et øjeblik. Indtil speederen trædes i bund. Og luften sønderrives af det skrig, som kun en hurtigtroterende 4-cylindermotor kan lave.

Pludselig står det klart: Dér har 235 sit virkelige ophav. For som den står dér, er det os pludselig klart, at den er alt det, M3 er – bare endnu mere.

At der står Eddie Cheever på siden af bilen, gør jo ikke raketten mindre tiltrækkende. Cheever – den tidligere amerikanske Formel 1-kører, der altså også har været forbi denne hvide 320’er.

Højfarts-cruising

Men hjemover! 1.000 km er passeret. Hvis nogle vil kaste omdrejningstælleren op til det røde felt, kan de bare gøre det. Det vil jeg. M235i beviser, at den er den perfekte hurtigløber. Og at den er udholdende som bare. Når vi vil cruise med 180 i timen, er det bare at gøre det. 235i virker afslappet her.

Det samme sker på den anden side af 200. Og at springe op til 250, hvor omdrejningsbegrænseren dukker op og med blød, men bestemt stemme standser løjerne – også det er let nok.

Alle typer sving oplever vi på bjergvejene nede ved Nürburgring. Skarpe hårnåle. Mere åbne. En sweeper her og der. Plus selvfølgelig alle motorvejstil- og afkørsler. Her holder grip aldrig op. Hvis Bimmeren lige bliver skubbet ud over skridgrænsen, kommer der en lille høflig, men stadig hurtig understyring. Ellers er livet gennem landevejens sving et liv på skinner.

Bremser? Intet at notere. Altså ud over ”rigelige”.

M235i på banen

Men en bil, der er i direkte familie med Eddie Cheevers 320 gruppe 5, skal også have lov at vise sit værd på banen – som i dette tilfælde er TestTrack One nær Stockholm. Var 235i overlegen på vej op gennem Tyskland? Så er der kun ét ord, der dækker her på våd svensk asfalt: blæret.

Først og fremmest fordi det er så let at få forenden til at holde fast i den våde asfalt. Vel kan bilen mases til at give slip med forenden – alt understyrer jo, hvis man ikke kører korrekt (bare spørg Kevin M.). Men når først fordækkene har fat, har 235 let ved at balancere med bagenden ude efter speederfodens tryk – let speeder giver let overstyring. Tung speeder giver stor overstyring – bagenden bliver b r e e e d. Men, men – hele tiden under let kontrol.

BMW har præsteret en pragtfuld bil, der tilmed kan virke billig over for nogle af konkurrenterne. Og så får den alligevel ikke seks stjerner? Næ, for uanset hvor hurtig den er op gennem Tyskland, uanset hvor blæret den viser sit sande baghjulstrækker-dna på racerbanen – så mangler den lige det sidste sidste: et mere anmassende design og mere grrr i måden at køre på.

Vi ved godt hvorfor: Der skal være plads i programmet til den kommende BMW M2 med sikkert 380 hk og udbyggede skærme. Men hvad sker der så med prisen? Det ved vi også godt – den høvler forbi millionen. Og så er vi igen tilbage ved M235i.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.