V8’ere er musik for Guldager

Samler: En Alfa Romeo Montreal og en Chevrolet Corvette Convertible er ikonerne i samlingen hos aarhusianske Knud Erik Guldager, der har et køretøj til hver dag i ugen.

Artiklens øverste billede
Knud Erik Guldager sværmer for V8’ere. Den mest sjældne, Alfa Romeo Montrealen, fra 1978 er perlen i samlingen, hvor en Chevrolet Corvette fra 1959 også syner godt. Fotos: Christian Klindt

»Den ene lyder bred, dyb og som en buldrende tyr, den anden er aggressiv som et snerrende rovdyr, mens den sidste nærmest er hviskende med sin dybe rumlen, som en stor elefant.«

Sammenligningen med muskuløse dyr står i kø, når Knud Erik Guldager skal beskrive de tre V8-motorer i sin firhjulede stald.

Alfa Romeo Montreal er kendt for sine specielle klapforlygter, som giver den en unik personlighed. Her er visiret oppe.

De sidder i biler, som hver for sig er ikoner. Og er markante sportsvogne fra hvert sit årti. Det er i rækkefølge en Chevrolet Corvette Convertible årgang 1959, en Alfa Romeo Montreal 1978 og en Ford V8 Model 18 Roadster fra 1932.

En snes markante køretøjer har gennem årenes løb haft til huse i garagerne hos den 77-årige bilglade aarhusianer, erhvervsmand og multikunster, der gennem en menneskealder har solgt symaskiner fra sine butikker i det østjyske, men samtidig har ladet sin bilbegejstring stråle ved vintageløb og -træf landet over.

Mange gange i det helt tidstypiske dress med spraglet jakkesæt eller køredragt, kasket og et cykelstyr-overskæg strittende af begejstring.

Skønne linjer

Alfa Romeo’en lyder dog smukkest, mener han, og soundtracket er i samme boldgade som linjerne på den Bertone-designede og -producerede bil, der første gang blev vist som prototype i 1967 på verdensudstillingen i Montreal – deraf navnet.

Knud Erik Guldager faldt pladask for både Montrealen og Corvetten. Amerikaneren skulle egentlig sælges, men han kunne ikke nænne det.

»Montrealen er noget af det tætteste, du kan komme på en fuldblods italiensk sportsvogn. Med al respekt for Ferrari-ejere, så er Ferrari som gråspurve – der er for mange af dem. Den her er unik,« smiler Knud Erik Guldager, som river venstre fordør op og lader sin højre hånd, nærmest kærtegnende, følge de runde kurver.

»Se, selv dørene er specielle. Det her, det er æstetisk design,« lyder det om en af datidens supersportsvogne, der kun er produceret i 3.917 eksemplarer, og i 1970’erne var hundedyr og kostede mere end både en Jaguar E-Type og Porsche 911.

Den 2,6 liters motor yder 200 hk og er en neddroslet racer-maskine. Paradedisciplinerne er en topfart på 220 km/t og en acceleration på 0-100 km/t på 7,4 sekunder. Tal, som i forhold til nutidens superbiler, ikke er imponerende, men med datidens kørebriller gjorde indtryk.

Guldager opdagede den italienske skønhed ved et tilfælde. Det var til et vintagetræf i 1981, hvor en anden deltager dukkede op i en Montreal, og Knud Erik Guldager var klar til at købe på stedet.

Lod skæbnen råde

Men ejeren, som havde bygget sin op af to skadede, ville ikke sælge. Ved et tilfælde åbenbarede en af de få andre danske Montreal’ere sig i en avisannonce få dage efter. Guldager lod skæbnen afgøre sagen; hvis bilen var i avisen den følgende søndag, ville han slå til. Det var den. Han kørte til Nordjylland, fandt Montreal’en og har siden været den lykkelige ejer. Det er i årenes løb blevet til 36.000 km ud af det samlede kilometertal på godt 74.000.

Entusiasten faldt for sin Corvette på en tur til USA, og det var kærlighed ved første blik.

Entusiasten kørte straks over grænsen til Tyskland. Han så frem til at gøre det samme, som alle Mercedes og Porsche-kørerne havde udsat ham for mellem år og dag – ligge med 200 km/t i det yderste spor og verfe dem ind til siden med et blink i lygterne. Men det blev en skuffelse. Respekten for den markante front med udhænget over forlygterne var for stor.

»Hver gang de så mig i bakspejlet, strøg de ind til højre, før jeg havde nået at blinke. Da det havde fortsat 50 kilometer, blev jeg lidt træt at det hele og kørte skuffet hjem igen,« lyder det med et glimt i øjet.

Solgt på stedet

Mødet med den røde Corvette var mere dramatisk. Det skete på en tur med veteranentusiaster til Fort Lauderdale, Florida.

En klassisk elegant afslutning med to udstødningsrør signalerer, at det her en fuldblodssportsvogn.

»Vi besøgte en forhandler, der havde en masse spændende biler. Og da vi kom op på udstillingens første sal, stod hun bare der og strålede til mig med et blink i forlygterne som en anden Marilyn Monroe,« smiler han.

Efter flere søvnløse nætter blev der givet håndslag med den pomadeglatte sælger. Men med en aftale med sig selv og hustruen om, han samtidig måtte sige farvel til nogle motorcykler og Montreal’en.

Den blev sat til salg. Men til en vel høj pris. Da der kom en seriøs køber, begyndte forhandlingerne, men de gik skidt.

»Jeg kunne godt selv høre, at jeg anti-solgte bilen, og et stykke henne i samtalen afbrød køberen og sagde; skal vi ikke stoppe her. Du kan jo ikke nænne at sælge den, og jeg kunne kun svare JA,« smiler Knud Erik Guldager.

Chevrolet’en har dog den største aha-faktor. Og ejeren er stadig lige så begejstret som ved første møde med modellen med de forførende, dobbelte forlygter, der blev skabt af den legendariske GM-chef og designer Harley J. Earl.

»En “Chevy Fifty Nine” er jo indbegrebet af en Corvette. Det er den helt rigtige model,” siger Knud Erik Guldager, der købte sin første veteranbil tilbage i 1965. Det var en Ford A Cabriolet, årgang 1930.

Samlingen tæller syv køretøjer, inklusive to veteranmotorcykler. Det tal har været fast i mange år.

»Jeg har et køretøj til hver dag i ugen. Og så lige en knallert til skuddage,« smiler entusiasten.

En bil i stuen

Køretøjerne har dog altid været frirummet for entusiasten, som har kunnet forene tingene. Det skete, da han i sin tid fik en ny terrassedør og ”tilfældigvis” fik trillet sin flot restaurerede Wanderer W4 5/15, årgang 1921 ind i stuen.

Historien om entusiasten, der var så glad for sin bil, at han ville betragte den fra lænestolen, gik fra aviserne til ugebladene og gav masser af reklame til symaskinebutikken.

Hans kone, Ulla, var dog ikke varskoet om planerne.

»Jeg inviterede hende ind og så stod der en bil i haven lige uden for,« smiler han.

Wandereren blev senere solgt til en tysker, der var barnebarn af Wanderer-fabrikkernes grundlægger, og ville samle en række af koryfæerne på et museum.

Men soundtracket fra de tre biler, som er bestykket med V8-motorer, fylder mest.

»V8’eren er den mest ideelle motortype, der nogensinde er lavet. Den har masser af kræfter og en størrelse, så den kan passe de fleste steder. Og så er der ingen motorer, der har en lyd som en V8-motor, hverken de 6-, 10- eller 12-cylindrede. Den er komplet,« lyder det fra entusiasten, som på den måde indrammer sine tre af slagsen, der alle er umanerligt godt pakket ind.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.