Livet i ringen er slut for Reda Zam Zam

Letmellemvægteren med en ellers god statistik tabte uventet karrierens sidste kamp imod en lettere ukendt, argentinsk modstander.

I 8. omgang af kampen lørdag aften i Jyske Bank Boxen i Herning var der ikke mere luft tilbage i den 32-årige Reda Zam Zam, som mørbanket måtte vinke farvel til publikum efter den sidste tur i ringen.

Beslutningen blev truffet umiddelbart efter kampen. Og nu kan han læne sig tilbage og kigge på en 18 år lang karriere. 29 kampe blev det til. 27 sejre. 12 af dem vundet på knock-out. Det var en mand, der mente det.

Selv under den tvungne pause på små fem år trænede Zam Zam hver eneste dag for at være forberedt, når han endelig fik grønt lys igen. Igen og igen blev hans licens udskudt få dage før kampstart, og den følelse var om muligt værre end Zam Zams første nederlag på knock-out i 2007.

Men trods flere nedture holdt han sig selv oppe i alle fem år.

»Han har ikke svinet sig til med alkohol, cigaretter og fed mad. Han har trænet hårdt hele tiden, og jeg tror ikke, at ret mange sportsfolk har viljen til at holde sig i så forrygende god form uden at vide, om de kommer i konkurrence igen,« forklarede hans træner Brian Mathiasen dengang.

Ville ikke stoppe

Pausen holdt Reda Zam Zam på grund af mistanker fra Sundhedsstyrelsen om en hjerneskade, og i den periode var hans hjerne en af de måske mest fotograferede.

Da det grønne lys kom den 17. december 2011 efter yderligere fem positive hjernescanninger, endte han med at bøje sin modstanders ene ribben allerede i første runde af sin comeback-kamp, der dermed var slut.

»Det var rart at genstarte karrieren lidt blødt,« lød det umiddelbart fra ham.

Egentlig ville Reda Zam Zam gerne have spillet fodbold. Som helt ung blev han opdaget under en fodboldtræning af den aarhusianske boksetræner Jan Thielemann, der opfordrede ham til at overveje boksning. Resten er historie.

Men selv om den lange pause tilsyneladende stjal de fem bedste år af karrieren – samtidig røg ægteskabet også på gulvet – trodsede han i december sidste år alle råd om at stoppe. Han vandt da også den ene kamp efter den anden indtil skæbnekampen i Herning i lørdags, hvor det var slut. Endeligt slut.

Selv har han udtrykt ønsker om en dag at skrive en selvbiografi om sit liv. Livet, der begyndte i en flygtningelejr i Beirut, Libanon. Og om turen til Danmark som fireårig sammen med sin familie. Om den majdag i 2002, hvor han havde sin professionelle debut mod Mike Kelly i Aalborg. Og om dengang i 2007, hvor han i kamp nummer 24 selv blev knock-outet i Parken og led sit første nederlag.

Og så trænger hans tre børn, der stort set er vokset op i det lille træningslokale i Viby, måske til lidt tid med deres far.