Pind: Logning vil hjælpe politiet, selvom terrorister bruger kryptering

Uanset om terrorister bruger kryptering eller på anden måde forsøger at skjule deres kommunikation, vil en systematiseret overvågning af danskernes færden på internettet være til gavn for politi og efterretningstjenester.

Det hævdede justitsminister Søren Pind under et samråd torsdag i Folketingets Retsudvalg, hvor regeringens omstridte planer om sessionslogning var til debat.

Kritikerne har argumenteret for, at registreringen af samtlige danskere færden på nettet ville være nem at omgå for personer, der ønskede at holde sig skjult for myndighederne. De vil bare anvende krypteret kommunikation eller benytte en af de mange kommunikationstjenester, som ikke giver mulighed for detaljeret logning, lyder argumentet.

Søren Pind er uenig.

»Selv i de tilfælde hvor de kriminelle benytter krypteringsredskaber har de loggede oplysninger en værdi for efterforskningen. De giver nemlig politiet og PET mulighed for at få indblik i, hvordan en mistænkt anvender internettet,« sagde han.

Alene oplysningen om, at en mistænkt person bruger en VPN-adgang til at gå på nettet vil således kunne hjælpe politiet med at planlægge deres efterforskning, mente Søren Pind som langede ud efter kritikernes argumentation:

»Det er blevet fremført som et argument imod internetlogning, at de kriminelle blot vil skjule deres kommunikation ved at kommunikere via Skype eller gennem en VPN-forbindelse. Det svarer næsten til, at gøre gældende, at det er spild af tid og penge at indkøbe udstyr til at tage fingeraftryk, fordi kriminelle jo bare kan tage handsker på,« sagde den selvudnævnte frihedsminister.

SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen købte ikke argumentet:

»De flest af os, der har en arbejdscomputer, bruger en VPN-forbindelse hver eneste dag, når vi skal logge på andet et sted. Hvad skal det sige noget som helst om?« spurgt hun.

Under samrådet spurgte Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper specifikt ind til, om sessionslogning overhovedet kan bruges til at skaffe brugbare oplysninger fra store tjenester som iMessage og Skype. iMessage’s data lagres nemlig på Apples servere, mens Skype lagres på Microsofts servere, og det har derfor været fremført, at sessionslogning ikke vil kunne skaffe ip-adresserne på deltagerne i eksempelvis et Skype-opkald.

Men det er tilsyneladende ikke korrekt, indvendte Pind.

»Politiet vil kunne få adgang til oplysninger om, at den mistænkte på et givent tidspunkt har benyttet en kommunikationstjeneste. Det gælder også Skype. I mange situationer vil de loggede oplysninger samtidig kunne vise, hvem den pågældende har kommunikeret med. Og de loggede oplysninger vil i alle tilfælde kunne fortælle, at den pågældende har kommunikeret på et givent tidspunkt, hvor den pågældende befandt sig på det tidspunkt og hvilken tjeneste, den pågældende har benyttet,« sagde Søren Pind og gentog, at disse oplysninger kan være »meget værdifulde« for efterforskningen.

I Folketinget er partierne Alternativet, SF, Enhedslisten, Radikale og Liberal Alliance modstandere af logningen, som de ser som et indgreb i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.

Sessionslogning blev egentlig afskaffet af den tidligere regering tilbage i 2014, da masseregistreringen af danskernes teleoplysninger viste sig ikke at være nogen reel hjælp for politiet.

Det problem skal en ny model forsøge løse.

Efter anmodning fra politiet planlægger Venstre-regeringen nemlig, at genindføre logningen i en ny og udvidet form, hvor alle slutbrugeres data bliver registeret. Søren Pind valgte dog i marts at udskyde planerne, da det stod klart, at det ville koste omkring én milliard kroner at etablere den model, som politiet ønskede sig.

Nu er det nye forslag imidlertid på vej i høring, og Pind er – ifølge efter udsagn – i »god dialog« med telebranchens repræsentanter for at finde en billigere løsning, der stadig opfylder de ønsker, som politiet har.

Rigspolitiet er blandt andet bekymret over, at telekommunikation i stigende grad flytter sig fra traditionel telefoni til internettelefoni. Og hvis ikke lovgivningen tilpasser sig denne udvikling, vil politiet om få år stå uden adgang til en række trafikdata, som i dag er af afgørende betydning, hævdede Søren Pind under samrådet.

»Det er et faktum, som man ikke bare kan sidde overhørig,« fastslog han og kritiserede lognings-modstanderne for at være »uansvarlige« set i lyset af den terrortrussel, som Europa og Danmark lever under.

Det fik Lisbeth Bech Poulsen til at reagere:

»Det ansvarlige er da at insistere på, at der skal være balance mellem principperne,« indvendte hun.

»Det er et dumt forslag, som ikke vil kunne bruges i den virkelige verden, fordi selv en elev i 7. klasse vil kunne finde måder at omgå det. Og stort set alle organisationer, der beskæftiger sig med området siger, at det er langt ud over, hvad der er retssikkerhedsmæssigt i orden,« fortsatte SF-ordføreren.

Også Alternativets IT-ordfører René Gade betonede under samrådet, at stort set alle fagfolk og interesseorganisationer advarer mod overvågningsaspektet i planerne om sessionslogning.

Søren Pind vil imidlertid slet ikke anerkende, at logning er masseovervågning. Så længe dataen blot ligger »hulter til bulter« uden at blive gennemgået, er det ikke overvågning af borgerne, mener han.

»De eneste, der reelt set bliver overvåget, er folk, der er under et stærkt mistankegrundlag for at have begået en alvorlig forbrydelse,« sagde han tilføjede at, at alle de registrerede oplysninger om lovlydige borgere blot ryger ned i en »brokkasse fyldt med data,« som Søren Pind udtrykte det.