Det handler landbrugspakken i virkeligheden om
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg giver det et forsøg og kommer her med lidt politisk input fra landbrugspakken, selvom det ikke ligefrem er det, som medierne interesserer sig mest for i denne tid. Men alligevel må det trods personfnidder være det politiske indhold, der er det vigtigste.
Landbrugspakken betyder, at vi får gjort op med det hidtidige reguleringsregime af landbrugserhvervet med generelle virkemidler, som var ens for alle landmænd uanset jordtype og geografisk placering i forhold til fjorde, søer m.v. I stedet indføres en målrettet regulering, hvor man lægger indsatsen der, hvor det vil have miljømæssig størst effekt. Det, er alle enige om, er en god idé, men det er først nu med en V-regering, at det leveres.
At landbruget får mulighed for at bruge mere kvælstof på markerne vil betyde, at det igen bliver muligt at producere kvalitetskorn til brød, ølbrygning samt til grisefoder.
I de senere år har planterne på jorden ikke fået tilstrækkelig næring, hvorved både udbytte samt indhold af protein i kornet har været lavt. Derfor er størstedelen af det brød, man i dag køber i danske butikker bagt på korn, som er importeret fra udlandet. Bryggerierne kan ikke få tilstrækkeligt med kvalitetskorn til at brygge øl, og man må importere foder til grisene fra udlandet, så dyrene kan få tilstrækkeligt med næring.
Tankevækkende i et landbrugsland som Danmark.
Det er ikke bare landbrugets primærsektor, der får glæde af denne pakke. Følgeindustrierne som slagterierne, vognmanden, smeden, mejerier osv. overlever kun, hvis der er en råvareproduktion at arbejde med. Det er næppe tilfældigt, at fagbevægelsen med NNF i spidsen bakker op om disse tiltag. Her ved man nemlig godt, at uden et landbrugserhverv er der ingen arbejdspladser til foreningens medlemmer.
Pengene skal tjenes først
Når landbrugserhvervet hvert år tjener omkring 150 mia. kr. hjem til Danmark i eksportindtægter, er det et så betydningsfuldt erhverv, at man ikke bare kan trække på skuldrene. Især ikke hvis man ønsker indtægter til børnehaver, skoler ældrepleje og andet i velfærdssamfundet. Pengene skal tjenes først.
Samtidig vil pakken betyde et bedre vandmiljø, fordi tiltagene nu bliver lagt, hvor vi får størst mulig miljøeffekt. Det burde være logik, at man gjorde sådan, men desværre har det ikke været tilfældet. Det ændres nu med landbrugspakken.
Forbedret vandmiljø
Så har der været en diskussion om, hvorvidt der kunne være en negativ effekt på vandmiljøet i de første år efter vedtagelsen af pakken. Til det kan jeg blot referere til en af landets førende forskere Jørgen E. Olesen, som oppositionen i øvrigt i debatten har brugt som ”sandhedsvidne”.
Han har udtalt på en høring i Folketinget for nylig, at skulle der være negative effekter i vandmiljøet i de første år som følge af landbrugspakken, så ville de være så små, at de simpelthen ikke kan måles.
Jørgen E. Olesen har i øvrigt udtalt til medierne, at landbrugspakken efter hans vurdering er helt nødvendig, hvis Danmark skal leve op til vores EU-forpligtelser om forbedret vandmiljø.
Vi står med andre ord med en pakke, der gavner jobskabelsen i landbruget og følgeindustrier. Den understøtter de milliarder af eksportindtægter, som erhvervet tjener hjem. Og vandmiljøet bliver styrket. På nydansk kunne man fristes til at spørge: »What’s not to like?«