Aarhus Universitet skal stå i spidsen for arktisk kæmpeprojekt
Uddannelses- og Forskningsministeriet har bevilget knap 37 mio. kr. til en målrettet indsats, der skal udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk – og for det skal universitetet i Aarhus stå i spidsen.
Et nyt netværk, der har fået navnet Gios – Greenland Integrated Observatory System – er blevet bevilget små 37 mio. kr. af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I spidsen for netværket står Aarhus Universitet.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
»Vi er meget glade for bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den booster samarbejdet mellem alle arktiske forskningsmiljøer inden for rigsfællesskabet og sikrer, at rigsfællesskabet får en ledende rolle i den internationale arktiske forskning og dermed en afgørende arktisk stemme i den internationale debat,« siger rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.
Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til i mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. Gios har et samlet budget på ca. 80 mio. kr.
Det er en udløber af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de seneste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.
Skal monitorere klimaet
Gios udvikler og udsætter et net af målestationer i og omkring Grønland. De måler forhold i atmosfæren, på indlandsisen, på land, i søer, floder og fjorde. Flybårne sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis og supplerer faste vejstationer, der bl.a. måler meteorologiske og geomagnetiske forhold samt atmosfærens indhold af drivhusgasser.
»Den nye Gios-indsats giver os et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter,« siger Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, der står i spidsen for hele projektet, i pressemeddelelsen.
For at sikre det mindst mulige klimaaftryk af de omfattende aktiviteter kobles målestationerne til solceller, vindmøller og en større genopladelig batterikapacitet, der vil gøre det muligt at indsamle data året rundt.
Netværket omfatter Grønlands Naturinstitut, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Geus, Asiaq Greenland Survey, Aalborg Universitet, DMI, Arktisk Kommando, Syddansk Universitet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Nationalmuseet, Grønlands Universitet og Havstovan på Færøerne.