Derfor er svensk tennis i krise

Wimbledon

Alle kender den nedslidte floskel om, at fodbold er et spil, hvor tyskerne altid ender som sejrherrer. Men der var engang, da svenskens sejre i tennis var en endnu større selvfølgelighed.

Nabolandets gyldne æra var fra 1974 til 1992. I denne periode satte svenskerne sig på intet mindre end 24 Grand Slam-titler. I gennemsnit mere end én årligt. Æraens første halvdel stod i Björn Borgs tegn. Legenden med pandebåndet vandt hele 11 titler fordelt på French Open og Wimbledon, og da han takkede af i en ganske ung alder stod afløserne klar i kulissen.

Mats Wilander og Stefan Edberg. Frem til 1992 tegnede de sig for henholdsvis syv og seks titler, og især i 1988 understregede de, at Sverige var datidens bedste tennisnation på herresiden, da de delte årets fire Grand Slam-turneringer mellem sig. Tre til Wilander og en til Edberg. Men da de begge stoppede karrieren i 1996, efterlod de sig et rungende tomrum. Ingen af de to spillede længere op til fordums styrke i karrierens efterår, men værre var det, at ingen stod klar til at overtage tronen efter dem.

De seneste 16 år har været en lang resultatmæssig ørkenvandring. Kun afbrudt af Thomas Johanssons overraskende triumf ved Australian Open i 2002.

Hårdere konkurrence

Men hvad er forklaringen på svenskernes deroute på tennisfronten? spn.dk fik den tidligere mester Mats Wilander til at give sit bud.

»Konkurrencen er blevet meget hårdere. Da Edberg og jeg spillede var der nærmest kun Sverige, USA, Spanien, Frankrig og Tyskland. I dag er det meget hårdere, da mange flere nationer er kommet til. Blandt andet russere og østeuropæere i det hele taget,« vurderer Mats Wilander, der i dag fungerer som tennisekspert for Eurosport.

Intet tyder på, at svenskerne inden for den kommende årrække igen kommer til at spille nogen større rolle i tennistoppen. Det stærkeste kort anno 2008 hedder Robin Söderling og ligger nummer 41 i verden. En spiller med potentiale til at slå de fleste på dagen, men han er også kendt for at kunne tabe hovedet. Et kig længere nede af ranglisten er sørgmodigt set med blå/gule briller.

Thomas Johansson (nummer 63) er 33 år og toppede for længe siden, mens den næste kandidat er Jonas Björkman (nummer 128) på 36 år, der snart indstiller karrieren. Første unge svensker, 21-årige Ervin Eleskovic, ligger helt nede som nummer 550.

Ingen specialisering

Men den svenske talentskole lever ifølge Mats Wilander heller ikke op til den påkrævede standard.

»Vi er ikke gode nok til at specialisere tennisspillere. Unge i Sverige får at vide: Spil tennis, fodbold og ishockey. Og de der satser på tennis bliver ikke specialiseret i forskellige færdigheder inden for tennis. Tag et eksempel som Rafael Nadal der har trænet sig op til at være fysisk fænomenal. Det handler tennis også om. I Sverige får du bare stukket en ketsjer i hånden og får besked på at spille tennis,« sukker Wilander og skyder med skarpt efter nationens medier.

»Pressen spiller også en stor rolle. En negativ rolle. Aviserne i Sverige holdt op med at skrive om tennis, da Edberg og jeg stoppede karrieren. De forventede, at Sverige kunne vinde Grand Slam-titler hvert år. Det er urealistisk,« mener han og uddyber:

»Det betyder, at interessen for tennis falder, og de unge spillere har ikke længere nogle forbilleder at se op til, som de havde tidligere. Når TV ikke viser kampe fra Wimbledon, har de unge spillere ikke nogle drømme at forfølge. De er bare tilfredse med at have et mål om at blive den bedste i Sverige. Det vinder man ikke Grand Slams på.«

Tredjedagen i Wimbledon blev ganske symptomatisk for den svenske krise. Mens Jonas Björkman blev elimineret allerede i første runde, skulle de to tilbageværende, Thomas Johansson og Robin Söderling, forsøge at holde liv i den svenske eksistens.

Men seks sæt senere var de begge udraderet. Johansson på bane 1 af cyprioten Marcos Baghdatis med tre rappe gange 4-6, mens Roger Federer blev Söderlings overmand på Centre Court. Sveriges suverænt bedste kort tabte hurtigt 3-6, 4-6, inden han i tredje sæt spillede blændende tennis og førte 5-2. Men Söderling magtede ikke at serve sættet hjem og tabte 6-7.

Den svenske æra er forbi.