Vinder Caroline Wozniacki Australian Open, går 20 mio. kr. ind på bankkontoen

Billie Jean King startede kampen for ligeløn i tennis, da hun i 1972 kun modtog 40 procent af den mandlige US Open-mesters præmiesum.

Williams, Graf, Navratilova og Court. 2018-sæsonens første Grand Slam, Australian Open, giver Caroline Wozniacki og de øvrige spillere på WTA-touren mulighed for at komme i fornemt selskab som vindere af "The Happy Slam." Specielt, når det som i Caroline Wozniackis tilfælde ikke tidligere er blevet til sejr i en af de fire største turneringer for en tennisspiller.

Men på et punkt er Wozniacki og kollegaerne bedre stillet end tre af de fire legendariske efternavne. Den samlet præmiesum ved Australian Open udgør nemlig 55 mio. australske dollars svarende til 267,5 mio. kroner.

Et beløb, der er flere galakser foran dem før årtusindeskiftet og steget med 10 procent alene i forhold til 2017-sæsonen.

Caroline Wozniacki har været en af de kvinder på WTA-touren, som offentligt har kæmpet for ligeløn. Foto: Vincent Thian/AP

Puljen på de 267,5 mio. kroner bliver fordelt på alle spillere, der stiller op til Australian Open. Fra kvalifikationsspillere i herre- og damesinglerne til doublerne for begge køn samt mixed double.

Caroline Wozniacki er inden sin kamp mod hollandske Kiki Bertens med start omkring middag dansk sikret en indkomst på  693.000 kroner. Mange penge for de fleste danskere, men blot en brøkdel af Caroline Wozniackis samlet indtjening i præmiepenge i karrieren, der ligger på 163,7 mio. kroner. Et tal, som altså er eksklusiv Wozniackis sponsoraftaler.

Bliver Australian Open den første Grand Slam-sejr i Caroline Wozniacki, tjener hun 19,45 mio. kroner præcis som den mandlige kollega, der ender med at vinde 2018-sæsonens første store turnering.

Det gør tennis til en af de få sportsgrene på internationalt topplan, hvor der hersker ligeløn mellem mænd og kvinder. Men sådan har det ikke altid været.

Den sidste "bastion" i den kamp blev nedkæmpet i 2007, da Wimbledon gik med til at udbetale lige så stor andel præmiepenge til mænd og kvinder. Det året efter, at det samme blev tilfældet ved French Open på Roland Garros-anlægget.

Til sammenligning begyndte US Open-arrangørerne allerede at udbetale ligeløn i 1973 og har gjort det lige siden. Australian Open fulgte trop i midten af 80'erne, men havde siden "bølgende forhold" mellem kønnene frem til 2001, hvor ligelønnen blev indført.

Undervejs i perioden fra midten af 80'erne til 2001 nåede Australian Open som den eneste af de fire Grand Slam-turneringer nogensinde at udbetale flere præmiepenge til kvinder end mænd. Det skete i to sæsoner i slutningen af 80'erne.

Den økonomiske udvikling i kvindetennis er bemærkelsesværdig, når man ser på udviklingen fra Billie Jean King til Wozniacki.

Billie Jean King på en pressekonference ved årets Australian Open. I 1973 fik hendes trussel om boykot skabt ligeløn ved US Open. Foto: Mark Baker/AP

Da King truede med at boykotte US Open før 1973, hvis der ikke blev udbetalt ligeløn mellem mænd og kvinder, skete det et år efter, at hun havde vundet samme turnering og modtaget 40 procent af den mandlige mester, Ilie Năstases, præmiesum.

Caroline Wozniacki har ligesom flere af sine kvindelige kollegaer været aktiv i kampen for at få udbetalt ligeløn af de store turneringsarrangører. Blandt andet i et interview med mediet The Players Tribune.

»Ligestilling burde være normen nu til dags. Jeg mener, at det ikke kun er vigtigt, at kvinderne kæmper for sig selv, men at mændene også vil kæmpe med os. I mit job har mændene virkelig hjulpet meget i forsøget på at få ligeløn. Her hjalp særligt Djokovic og Federer meget. Det viste, at vi var endnu stærkere, når vi stod sammen,« sagde Wozniacki i interviewet.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.