10 F1-øjeblikke: #6 - Da alderspræsidenten slog alle rekorder

Juan Maniel Fangio manglede bare én sejr, før han kunne lade sig kåre som verdens hurtigste Formel 1-kører i 1957.

Derfor var han også favorit, før det tyske grand prix, som blev kørt på Nürburgringen.

Men et pitstop under løbet gjorde, at han hang langt efter konkurrenterne med blot 10 runder tilbage, hvor han kun lå nummer tre med 48 sekunder op til den førende kører, Mike Hawthorn. Men så skete der noget, som overraskede alle - inklusive ham selv.

Satte syv omgangsrekorder

Han besluttede at tømme en del af tanken, så den kun var halvt fyldt, og samtidig skiftede han til lidt blødere dæk. Det gav pote.

På de sidste ni omgange satte han nemlig banerekord syv gange i sin Maserati, og pludselig var han alligevel med i kampen om sejren på den tyske racerbane. Og på næstsidste omgang lykkedes det ham at skabe miraklet: han lagde sig i spidsen og endte med at køre først over stregen.

Den hæsblæsende afslutning overraskede alle, også hovedpersonen selv.

"Jeg har aldrig kørt så hurtigt før i mit liv, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil være i stand til at gøre det igen," sagde han efter løbet til pressen.

Legendarisk alderspræsident

Juan Manuel Fangio blev født i Argentina og kørte sit første Formel 1-løb som 38-årig.

Sejren på Nürburgringen gav ham hans femte verdensmesterskabstitel i en alder af 46 år. I øvrigt på fire forskellige hold. Det gør ham til den ældste verdensmester nogensinde i Formel 1-sammenhænge.

I løbet af sin karriere kørte han 51 grand prixer, hvor han startede i pole position 48 gange. Halvdelen af de gange, han startede forrest, endte han med at vinde.

Erfaring fra 'vanvidsløb'

Inden Fangio kom til Europa for at køre Formel 1, var han flere gange med i sydamerikanske maratonløb, som blev kaldt 'vanvidsløb', fordi de varede i flere uger.

Erfaringerne fra racerløbene på den sydamerikanske asfalt tog ham med sig i Europa, hvor han var kendt for at have en stor mekaniske forståelse.

Allerede i barndommen begyndte han at interessere sig for biler, og som 11-årig fik han job på et autoværksted.

Juan Manuel Fangio vandt sit første verdensmesterskab i 1951. Verdensmesterskabet i 1957 blev hans sidste, for få måneder efter stoppede han karrieren, der betegnes som en af de mest mytiske i Formel 1-historien.

Blev kidnappet

Historierne om de mange løbssejre spredte sig til resten af verden, og Juan Manuel Fangio blev en kendis.

Så stor, at han den 23. februar 1958 blev kidnappet af to maskerede og bevæbnede mænd, som var medlem af Fidel Castros juli-bevægelse i Cuba. Fangio blev dog løsladt efter 29 timer.

Bortførernes motiv var at skabe opmærksomhed om sig selv og samtidig genere Batista-styret, som dengang sad på magten i Cuba. Inden da var der store diskussioner mellem Castro-lejren og Batista-lejren om landets udvikling.

Batista ville gøre Cuba til en latinamerikansk version af Las Vegas ved blandt andet at anlægge en Formel 1-bane, men det nægtede Fidel Castro at acceptere. Det først altså til en kidnapning af den argentinske racerlegende, som ikke ville blande sig i konflikten.

Bortførelsen blev dramatiseret i den argentinske film "Operación Fangio" fra 1999.