Fortsæt til indhold
Fodbold
Artiklen opdateres

Appel afvist: Brøndby skal spille uden tilskuere

Det er nu blevet stadfæstet, at Brøndby skal spille to kampe på et tomt stadion.

Brøndby kommer til at spille uden tilskuere i de to kommende hjemmekampe. Det har Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) Appeludvalg netop stadfæstet.

Afgørelsen træder i kraft fra i dag og gælder for hjemmekampen mod AGF den 1. april og hjemmekampen mod Sønderjyske den 14. april.

Samtidig skal klubben fortsat betale 150.000 kr. i bøde.

Straffen er sket på baggrund af tilskuerurolighederne i pokalkampen mellem Brøndby og FC København den 28. november 2012.

Sagen er slut

Den 19. februar 2013 fratog DBU's Appeludvalg Brøndby retten til at spille to hjemmekampe med tilskuere, men den afgørelse ankede klubben altså uden held.

Den oprindelige sanktion til Brøndby skete den 18. december 2012, efter DBU's Appeludvalgt havde truffet en afgørelse.

Efter Brøndbys appel til først DBU’s Appeludvalg og dernæst DIF’s Appeludvalg er sagen nu slut.