“Fort Parkens” vægge skælvede: Men FCK lever i Champions League

Den tredje og sidste hjemmekamp i denne sæsons Champions League-spil skabte en god og en dårlig nyhed for FC København.

Det danske mesterhold er sikret europæisk fodbold efter vinterpausen. Men man skal have hjælp, hvis det skal være i Champions League. Med resultatet 0-0 er FCK bedre indbyrdes i de to kampe mod Porto. Portugiserne står bare noteret for otte point inden den sidste gruppekamp hjemme mod Leicester, mens FCK har seks point inden turen til Brugge.

Hjemmekampen var den 12 Champions League-kamp på hjemmebane i et gruppespil for FC København. Det var samtidig også den, hvor det mest lignede, at det kunne gå galt og ende med nederlag for første gang siden Real Madrid-mødet.

FCK’s udfordringer var velkendte og gennemanalyserede. Med både Andreas Cornelius og Federico Santander ude med skader skulle Ståle Solbakken opløse sin normale opstilling. Men nordmanden holdt fast i sin 4-4-2-formation. Det betød, at Benjam Verbic fra minut et lå helt oppe ved siden af Andrija Pavlovic. Den konstellation kom aldrig til for alvor at true en solid Porto-defensiv.

Omgivelsernes forventning til kampen kunne kun tolkes i en retning. De røde plastiksæder var fyldt ud et par minutter før kampstart, ikke et par minutter efter. Champions League-hymnen må man have kunnet høre helt inde på Rådhuspladsen og ikke kun på Østerbro som mod Leicester eller Club Brugge.På den ene endetribune blev et gigantisk, hvidt brev trukket ned som tifo over fansene. Modtageren var Uefa, afsenderen FCK og emnefeltet omkring lodtrækningen til ottendedelsfinalerne.

Men før det blev sendt, skulle Porto ordnes, som det stod beskrevet på et mindre banner ovenfor.

Det lignede gennem hele første halvleg en opgave FCK godt kunne løse. Ståle Solbakken havde igen, igen sat sit hold fantastisk godt op. Spillet bølgede frem og tilbage i det første kvarter. Herefter blev Porto-spillerne tvunget ned i egen ende af bassinet.

De to årsager stormede rundt inde centralt på banen. Som to kraftkilder sendte William Kvist og Thomas Delaney konstant energi ud til alle grene af FCK-holdet med aggressive pres og skarpe pasninger. Det førte bare ikke til nogen mål.

Ansvaret lå hos Rasmus Falk og Erik Johansson. Den klejne fynbo burde have satset langt mere, da han efter et par streetfodbold-driblinger og et indlæg af Youssef Toutouh, stod i en god position i feltet.

Men Falk tøvede med udsigten til det frontale sammenstød med Porto-forsvaret, der ventede ham, hvis han kastede sig og gik all in. Derfor blev det ikke til mere, hvilket den tidligere kontakt midtbanespiller og nuværende FCK-træner gav sin klare holdning til i sit tekniske felt.

Erik Johansson havde viljen og fysikken til at sætte sig igennem på sit forsøg. Men den svenske stopper formåede fra tæt afstand alligevel ikke at heade et føringsmål i kassen, selvom hans direkte modstander var en af de mange, halvlave Porto-spillere.

Apropos ting, der kunne have været bedre, skal græstæppet i Parken også nævnes. Selvom der er tale om den samme historie igen og igen. Spillerne skvattede rundt i sådan en grad, at det blev svært at holde tal på efter at både fingre og tæer var kommet i brug. Heldigvis for kampens afgørelse, skabte det ikke nogen afgørende situationer.

FCK kom ikke med samme energi i de første fem minutter af anden halvleg, som man gjorde i den første. Det gav en ekstra stund til at bemærke den mest højlydte andel af FCK-fans, der med endnu en tifo lavede et kontant statement. Alle Europas klubber skal gives fair play og respekt, ikke kun Uefas få udvalgte. Understøttet af en illustration med et middagsbord, der blev delt af repræsentanter fra fire storklubber og Uefa.

Da den bløde FCK-periode var gået fra at vare fem til 20 minutter, blev Parkens sitren til en momentvis stilhed. FCK stod langt nede i banen og burde have indkasseret et mål, da André Silva i tre omgange ikke fik passeret en sprællende Robin Olsen, der måtte udføre sine to sidste aktioner liggende halvt på ryggen.

Med Jores Okore, Kasper Kusk, Jan Gregus og Aboubakar Keita til opvarmning var det svært at gennemskue, hvad Ståle Solbakken havde tænkt sig at gøre for ændre kampbilledet. Skifte formation til 3-5-2 med Okore eller blot erstatte Falk eller Verbic, som var faldet i niveau. FCK-træneren virkede endda selv i tvivl under flere lange samtaler med assistenttræner Brian Priske.

Løsningen blev, at Jan Gregus og Kasper Kusk kom på banen i stedet for Youssef Toutouh og Rasmus Falk, mens FCK gik over til en midtbane med fem mand.

Det var bare ikke nok til at lave et af de mål, som var det eneste, en ellers flot kamp manglede. Dermed lever FCK fortsat i Champions League, selvom man skal have britisk hjælp.