Blev årets mål i Superligaen lige lavet der?

Der er et eller andet med AGF og Parken. Aarhus-holdet får ofte point på nationalarenaen og trods klubbens nedrykninger og FC Københavns økonomiske formåen samt succes, er det næsten altid lige og spændende kampe, når landets to største byer mødes i København.

Også denne søndag da de to hold spillede 2-2 og kampen fik en fortælling af de helt store. Siden sit skifte fra FC Nordsjælland har Morten Nordstrand nær ved intet præsteret som målscorer for AGF. Denne søndag fik han, på sin gamle hjemmebane, FC København-spillernes ellers brede skuldre til at blive helt slappe med to minutter tilbage af kampen.

Da førte FC København 2-1. AGF havde spillet kampen over til sig, og FC København havde noget uforståeligt tilladt, at en oprykker dominerede på deres græs. Sådan var det dog. Kim Aabech trådte for alvor i karakter i kampens sidste 20 minutter. Han smækkede et indlæg fra højre, og så var det som om, alt gik i slowmotion i nogle få frydefulde sekunder for øjet. Lille Nordstrand vendte sin krop, smækkede benene op og hovedet ned og saksesparkede da til bolden i en nærmest teatralsk position. Man tænkte, at det kan han ikke. Det går ikke, det der, men det gjorde det.

Landsholdsmålmand Stephan Andersen kunne blot stå og glo, mens hjørnet med 700-800 AGF-tilhængere eksploderede i en blanding af rus og ryst med hovedet. For det var måske sæsonens mål i Superligaen, som Morten Nordstrand lavede der. Nej, lad os blot sætte den en tak op. Det var årets mål i Superligaen. Nøjagtigt som da Nordstrand for to år og 12 dage siden saksesparkede et point til FC Nordsjælland i en kamp på Farum Park. Modstanderen i den kamp? FC København.

Optakten til kampen blev præget af en hyldest og en forsinkelse. Dette var den første hjemmekamp, siden den måske bedste danske fodboldspiller nogensinde Harald Nielsen døde. Det blev markeret fra FC Københavns mest inkarnerede tilhængere på B-tribunen med en tifo helt i sort og ordene »Uden dig – ingen os.« En flot tænkt afsked til en af stifterne af FC København fra 1992.

For AGF’s vedkommende bøvlede holdet lidt med en kø på motorvejen mod København, som gjorde, at holdet ankom lidt senere end normalt til kampen. Dog ikke mere, end at den sagtens kunne komme i gang til tiden. Det skal være usagt, om det var forsinkelsen, der gjorde, at de i sæsonstarten boldsikre AGF’ere blev spillet meget bagud i kampens første fem minutter, men det var FCK, som sad på det. Udeholdet havde, som mange andre superligahold, problemer med Ludwig Augustinsson insisterende ryk langs venstre sidelinje.

Presset blev dog mindre, som 1. halvleg skred frem dog fortsat med FC København, der skabte chancerne. Kasper Kusk var helt fri ved straffesparksfeltets bue, men hans skud var slattens, ligesom resten af hans første tid i klubben.

Fem minutter senere satte Ludwig Augustinsson igen sit præg på opgøret. AGF’s største profil Jens Jønsson var igen rykket ned i midterforsvaret, der ikke var godt i forrige kamp mod AaB, men han fik en helt skidt begyndelse på kampen. Han var usikker i flere nærkampe og upræcis i sine afleveringer. Nu havde U-21 landsholdsspilleren igen problemer. Han begik et frispark på Nicolai Jørgensen på kanten af straffesparksfeltet, som Ludwig Augustinsson krøllede i mål ved den nærmeste stolpe. Elmar Bjarnason i AGF’s mut så ikke helt godt ud i den situation.

Få minutter senere kunne kampen reelt være blevet afgjort, men Steffen Rasmussen viste, at han i momenter af spillet fortsat har superligaklasse trods en varierende begyndelse på sæsonen. Youssef Toutouh udnyttede, at en AGF-spiller gled i FCK’s venstre side og fyrede et kompetent langskud af. Rasmussen reddede, og det gjorde han også, da Nicolai Jørgensen var helt fri 8-9 meter fra mål. Steffen Rasmussen er fortsat en kat på stregen og reddede flot en chance, en landsholdsspiller som Nicolai Jørgensen naturligvis skal score på.

Han var dog ikke den eneste af FC Københavns landsholdsemner, der fejlede. Efter 37 minutter vadede Alexander Juel Andersen gennem Thomas Delaney og William Kvist centralt i banen. De to er netop kendt for deres fysiske og defensive styrke, og skal de have en berettigelse hos FC København, endsige landsholdet, må en 1,85 m. høj back aldrig gøre, hvad Juel Andersen gjorde. En bande senere, og så havde AGF’s back lagt bolden i mål under Stephan Andersen.

Målet gav ny energi til AGF’s tilhængere, der fyldte godt i udebaneafsnittet i Parken. Der var vel tættere på 1.000 end 500 af dem, og de jublede Aarhus-spillerne til pausen. Den hyldest greb Wieghorsts udvalgte ikke.

De kom rædderligt ud til 2. halvleg. Josip Elez smed bolden væk, og Federico Santander fik en kæmpe chance, som han misbrugte. Det samme skete minutter efter, da Elmar Bjarnason smed bolden væk. FC København spillede sit nok bedste kvarter i denne superligasæson sammen med indledningen af kampen mod FC Midtjylland, og det skulle ende med et mål.

Det gjorde det også. Kasper Kusk spadserede uhindret, og noget uforståeligt, gennem AGF’s midtbane. Han lagde af til Ludwig Augstinsson og forlængede selv svenskerens indlæg. Bolden endte ved bageste stolpe, hvor anfører Thomas Delaney klaskede den i mål på en helflugter. En fuldt fortjent FCK-føring.

Hjemmeholdet fortsatte dominansen, om end AGF fik et par gode muligheder. Igen ved Alexander Juel Andersen, der headede lige på Stephan Andersen, og senere ved Kim Aabech, der afsluttede for dårligt fra kanten af straffesparksfeltet efter en FCK-fejl.

For FC København kunne Federico Santander have lavet 1,2 eller endda tre mål, men timingen i eget spil og med holdkammeraterne halter fortsat i de afgørende situationer.

Mod slutningen af kampen tilkæmpede AGF sig initiativet, og selv om holdet er oprykker, kan det altså lave mål. Derfor kunne udeholdet godt have udlignet, og et FCK-hold med stort overskud overlader ikke initiativ til en modstander på den måde for at forsvare en sejr hjem. Danny Olsen var tæt på med at langskud, som Stephan Andersen boksede over mål, men det var Kim Aabech, som misbrugte den største chance.

Flot AGF-spil over for en totalt passivt FCK forsvar endte med, at han stod helt fri ved straffesparksfeltets kant med tid og position til at krølle bolden i mål. Aabech sparkede få centimeter ved siden af. Dårligt af angriberen som burde have udlignet.

Han gjorde det godt for sine holdkammerater igen med oplægget til Nordstrands magiske scoring, men det var den lille angriber, der stjal opmærksomheden.