Når smerterne bliver et vilkår

Superliga: AGF-angriber Jesper Lange spiller kampe for sin klub, selv om han konstant har ondt. Det har han haft, siden han begyndte i klubben før denne sæson.

Artiklens øverste billede
Jesper Lange har så ondt, at han ikke kan sparke med højre vrist. Derfor er han nødt til at variere sine afslutninger. Foto: Gregers Tycho

Kig på billedet. Et veludført vristspark med højre fod. Et godt våben for en dygtig angriber. Jesper Lange er angriber. I AGF.

Men når han sparker med strakt vrist gør det så ondt, at han har lyst til at råbe og skrige. Ikke så godt, når man er angriber.

Jesper Lange er med stor sandsynlighed med fra start, når AGF’erne løber på banen mod Randers FC i dag. I en kamp, der sagtens kan karakteriseres som bundstrid, hvilket de flrste opgør i Superligaen efterhånden kan. Men altså: Endnu en af de kampe, der drejer sig om at vinde terræn, skubbe modstanderne tilbage og tage tæskene i duellerne.

Den slags er Jesper Lange ferm til. Han sparer sig ikke. Blandt andet derfor hentede AGF ham sidste år. På den første træningsdag i juni slog han sig så meget, at han måtte humpe ud efter 20 minutter. Is på anklen. Øv og av. Siden? Det ene har taget det andet, men faktum er, at Jesper Lange ikke på noget tidspunkt i sin tid som AGF’er har følt sig 100 procent på toppen. Sådan let i kroppen, svævende hen over græsset som en ubesværet sommerfugl.

»I dag var ok, i går var det ikke særlig godt. I forgårs havde vi fri, men dagen før var det heller ikke så godt. Jeg kunne ikke sparke til bolden og løbe på anklen, uden det gjorde ondt,« bemærker Jesper Lange, der er kommet daskende ind i cafeteriet i AGF’s klubhus i lange underdrenge og bar overkrop. Han skal vente på, at isbadet bliver ledigt. Og hvorfor ikke udnytte tiden?

Sidder på cyklen

Siden nederlaget til AaB har han stort set kun placeret sig på en kondicykel. Søndag trænede han dog med bold til den afsluttende seance inden dagens kamp. Ikke optimalt for en mand, der lever af at spille fodbold.

Men Jesper Lange er nødt til at acceptere, at smerten er blevet et vilkår. I hvert fald i hans tid som AGF-spiller. I Esbjerg-tiden havde han ikke nævneværdige problemer. Jo, han vred da om på en ankel nu og da, men ikke noget vildt. Ingen lange pauser. Ingen voldsomme smerter.

»Jeg har haft lidt slagskader. Flækkede øjenbryn, blå mærker og den slags. Jeg har aldrig været rigtigt skadet, og det håber jeg ikke at være i fremtiden,« siger han.

Men nu, hvad så nu? Er han skadet? Ja og nej.

»Siden jeg begyndte i AGF har jeg haft ondt i det ene knæ, i ryggen i anklen i baglåret. Det er vel de steder, det har gjort ondt på skift,« siger Jesper Lange, der har en forklaring på, at hans krop kan have voldt ham så mange forskellige kvaler i de seneste otte-ni måneder.

Indtil årsskiftet kørte Jesper Lange frem og tilbage fra Esbjerg til Aarhus, næsten dagligt sad han tre timer i en bil.

»Det kan have haft negativ indvirkning på min krop. Det var ikke godt for ryggen, og det gav følgeskavanker,« mener han.

Nu er han og familien flyttet til Aarhus, men det har naturligvis ikke kunnet gøre Jesper Lange totalt fri for skavanker med et slag.

Har du ligefrem accepteret, at du spiller med smerter?

»Det gør ondt at vinde. Men det gør også ondt at spille fodbold. Det er jo i samarbejde med træneren og sundhedsstaben, at jeg klør på, selv om det gør ondt. Jeg vil vove den påstand, at jeg er en del bedre til at bide smerten i mig. Det er lige før, at jeg vil mene, det er en fordel for mig. Så det kan ikke bruges som undskyldning for svage kampe,« siger AGF-angriberen.

Kun én halvleg

Da AGF rejste til Tyrkiet for at pudse formen af kort før sæsonstarten sad Jesper Lange oftest med foden pakket ind i is på sidelinjen, mens kollegerne spillede bold. En enkelt halvleg i en testkamp blev det til.

»På den baggrund kan jeg godt rent egoistisk være tilfreds med min indsats i foråret. Jeg kom ind og scorede mod FC København, mod Sønderjyske gjorde jeg det okay i et nyt system, og mod AaB lagde jeg op til to mål og var tæt på at score,« påpeger han.

Jesper Lange skjuler ikke, at han længes efter den dag, da han kan spille fodbold uden at det gør ondt et eller andet sted i kroppen.

»Jeg prøver kun at tage smertestillende op til kampene. Det er ikke optimalt at tage piller. Jeg vil gerne kunne mærke kroppens signaler. Det kan lige tage toppen af smerterne og med lidt adrenalin, så virker det indtil videre. Men hvor længe, det aner jeg ikke. Men når jeg nu kan bidrage med noget til holdet og trænerne også synes det, så bider jeg tænderne sammen i holdets tjeneste og klør på. Og så kommer der et tidspunkt, hvor jeg er nødt til at trække stikket. Forhåbentlig efter sæsonen. Så jeg kan få en pause og få behandlet anklen.«

Foden skal i isvand

Siger angriberen med et stort hjerte inden foden skal sænkes ned i isvandet.

»Vi har brug for indstilling. Man skal se, at vi vil vinde. Og det vil jeg mere end nogen anden. Selvfølgelig er jeg træt af at have smerter, men det ændrer ikke noget, hvis jeg går og har ondt af mig selv.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen