FC Nordsjælland besejrede tamme Horsens og cementerede førstepladsen

Horsens havde ingen skud på mål, da FCN med 2-0-sejren cementerede holdets førsteplads i Superligaen.

Artiklens øverste billede
FC Nordsjælland slog AC Horsens med 2-0 fredag aften. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland spadserede fredag med en 2-0-sejr nemt hen over AC Horsens i Superligaen.

Hjemmeholdet var her, der og alle vegne, og gæsterne havde ikke så meget som ét eneste skud på mål.

Med sejren cementerer FCN holdets førsteplads i Superligaen, og man ligger nu seks point foran Viborg, der dog har en kamp i baghånden.

Horsens greb ikke chancen for at komme i top-seks, og man ligger derfor fortsat i den kedelige halvdel af tabellen.

Flemming Pedersens tropper fra FCN var aldrig i problemer mod Horsens, og de hurtige kombinationer og ivrige løb fik gæster til at løbe rundt som en hund i et spil kegler.

FCN’s hurtige spillere i front kan skabe problemer for alle hold i Superligaen, og det gjorde de også mod Horsens.

Horsens-defensiven så ofte for langsomme ud, og det kostede i anden halvleg også et rødt kort til James Gomez, da han kom for sent som bageste mand, og dermed fik direkte rødt kort – selv om han havde et gult i forvejen.

FCN-juvelen Andreas Schjelderup viste ved flere lejligheder sin høje klasse, da han drev gæk med Horsens-spillerne og scorede på det straffespark, han selv fik trukket.

I første halvleg stod der FCN på det hele. Værterne var altdominerende på bolden, og der blev spillet i et tempo, som Horsens slet ikke kunne følge med i.

Tilskuerne på Right to Dream Park var vidner til endnu en lyn-kasse, da Mohamed Diomande efter blot tre minutter bragte hjemmeholdet foran efter flotte kombinationer med Ernest Nuamah.

Horsens-keeper Matej Delac kom galt afsted efter 27 minutter, da benene kom ud i en position, som de ikke havde godt af. Han måtte bæres af banen.

Anden halvleg bød på præcis det samme kampbillede som i første halvleg, hvor der stod FCN på det hele, og de unge og hurtige spillere i front fik gode arbejdsvilkår.

Efter 65 minutter fik Andreas Schjelderup trukket et straffespark, og det scorede nordmanden ganske sikkert på selv.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.