Fortsæt til indhold
Cykling

Hollandsk forfatter fulgte forvandlingen, da Jonas Vingegaard og co. gik fra at være anonyme til at vinde Tour de France

Holdkammeraterne omtaler deres danske kaptajn med en særlig hengivenhed og er ærlige om, hvor meget de ofrer for at hjælpe ham. Det er en del af forklaringen på holdets succes, mener forfatteren bag en ny bog om Jumbo-Visma.

Nando Boers forsøgte at få overblik over de vigtigste hovedpersoner, da den hollandske forfatter fik mulighed for at følge dagligdagen hos Jumbo-Visma for tre år siden.

Cykelholdet rådede dengang over stjerner som enkeltstarts-verdensmesteren Tony Martin samt Wout van Aert og Primoz Roglic. I periferien befandt sig en række ryttere, der ikke tiltrak sig stor opmærksomhed. En af de yngste var en 22-årig fyr fra Danmark.

»Jeg kan faktisk ikke huske, om han var med på de første træningslejre, hvor jeg fik adgang til holdet. Jonas Vingegaard er jo så rar og rolig, at han indimellem kan gå lidt under radaren,« siger forfatteren med et undskyldende smil, inden han tilføjer: