Fortsæt til indhold
Cykling

Hun har ar på knæene, og han kan ikke cykle længere: »Når du er gået lidt i stå, er det et godt ord: Videre!«

Tusindvis af danskere skal snart opleve Tour de France på tætteste hold. Det gælder også filminstruktør Erik Clausen og museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet. Jyllands-Posten har sat de to passionerede fans af cykelsporten i stævne.

I køkkenet hænger en blå Colnago-racercykel. Vi er i en lejlighed på Enghave Plads i hjertet af København. Her har Erik Clausen sit filmselskab.

»Det er min kære cykel, som jeg stoppede med at køre på for et par år siden, da jeg fik vrøvl med balancen. Så hængte vi den op dér,« siger den 80-årige filminstruktør og skuespiller.

»Det er en klassisk italiensk cykel. En meget flot cykel. Jeg vil skyde på, at den er 40 år gammel,« siger han.

»Ja, det tror jeg passer meget godt,« tilføjer Jeanette Varberg, den 44-årige arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

De kender ikke hinanden, men de deler passionen for cykelsporten og Tour de France, og derfor har de sagt ja til at mødes til en samtale om den sport, der i den kommende uge vil trække tusindvis af danskere ud i vejkanten for at følge begyndelsen på en af verdens største idrætsbegivenheder.

Erik Clausen (EC): »Det, der gør cyklen genial er, at man kan have et helt liv på en cykel. Den kan overleve det. Det er genialt i forhold til ressourcer.«

Ding, ding, ding. (Dørtelefonen bimler)

Må jeg lukke op? Det er fotografen.

EC: »Ja, men du skal ikke lukke alle ind. Skal vi sætte os ned? Jeg har noget årgangsvin her.«

Han tager to kolde øl og et par flasker sodavand frem og peger på et maleri.

»Det dér har jeg malet af et 100 km holdløb. Du kan se, de er fire ryttere, der ligger på slæb. Det er benhårdt. Jeg kørte nogle holdløb for mange år siden. Man skiftes til at føre, der er hele tiden en frisk, der rykker. Man kører så stærkt. I 100 kilometer! Man skal ikke kigge på vejskiltene. Så står der Glostrup 60 km. Der er lang vej hjem endnu. Niller, tager du nogle glas?«

Hvad kaldte du mig?

EC: »Hvad sagde jeg? Hvad er det, du hedder? «

Jesper.

EC: »Har du også et andet navn?«

Jo, Engmann.

EC: »Ingemann? Det er der sgu mange, der hedder. Det er min bedste ven, Peter Ingemann, kender du ham?«

Skousen og Ingemann, ”Herfra hvor vi står”. Skal vi ikke bare gå i gang?

JV: »Jo, lad os gøre det.«

EC: »Rolig, rolig, De taler med en gammel mand. Vi skal lige have energierne med ind. Skål og velkommen til Vesterbro.«