Larmende tavshed i regnen i Dragør: »Ingen kommentarer«
Kvindelandsholdet var igen onsdag uden mange ord, uden landstræner og uden DBU-logoer på tøjet.
Et par grønne Faxe Kondi-flasker var lige ved at vælte ned fra træbænkene ved Dragør Boldklubs klubhus. Det var de, fordi to knægte fra klubbens U14-hold skubbede og puffede til hinanden for sjov, fordi den ene spiller vist nok lavede en tunnel på den anden under dagens træning. Holdet spiller i den bedste række, så derfor er der ingen efterårsferie, forklarede den smilende ungdomstræner, inden han med boldnettet over skulderen gik ind i et af klubbens omklædningsrum.
Er spillerne villige til at ofre deres landsholdskarrierer?Nils Nielsen, tidligere landstræner
Tre kvarter forinden havde det samme omklædningsrum helt andre gæster i et helt andet humør og med en helt anden offentlig opmærksomhed rettet mod sig. Landsholdskonflikten mellem DBU og Spillerforeningen betød, at kvindelandsholdet onsdag middag for tredje dag i træk selvtrænede på boldbanerne i Dragør. Uden landstræner, uden DBU-logoer og uden den positive opmærksomhed, der skyllede ind over holdet ved sommerens EM-slutrunde.
Ingen landstræner
Tværtimod blæste det en smule ved boldbanerne nær cafeteriet, og efterårsregnen gjorde heller ikke nødvendigvis træningen sjovere. Iklædt grønne trøjer fra Spillerforeningen trænede landsholdet i lidt over to timer, men hvad kan og skal man egentlig træne, når fredagens VM-kvalifikationskamp på udebane mod Sverige er aflyst?
»Der er altid noget at træne,« konstaterede en af assistenterne fra Spillerforeningen, der hjalp til under landsholdstræningen. Selve træningen blev håndteret under ledelse af den tidligere Brøndby-træner Mark Strudal og Spillerforeningens chef for spillerrådgivning, Thomas Lindrup, og det virkede til, at der trods de uvante omstændigheder blev gået til stålet.
»Kom nu, gul! Vi må ikke have tre spillere til at hænge der,« råbte Mark Strudal mod landsholdsspillerne i de gule overtrækstrøjer, mens pressefolkenes kameraer blitzede løs bag det høje hegn, der for en stund afskærmede landets bedste kvindelige fodboldspillerne fra at forholde sig til en af dansk fodboldhistories største farcer.
»Skal vi tage en allersidste runde, og så er der break, eller skal vi kalde den nu?« kom det kort efter fra Mark Strudal, hvis markante røst syntes at være i en auditiv kamp mod ruteflyene fra Kastrup Lufthavn, der lettede i baggrunden.
»Ingen kommentarer«
Spillerne sagde stop for i dag og mødtes derefter i en tæt rundkreds med armene om hinanden. Det kunne tolkes som et signal af solidaritet i en konflikttid. En efter en gik spillerne derefter forbi pressen. Alle med blikkene rettet mod jorden, alle med målrettede skridt mod omklædningsrummet.
»Nej, beklager,« svarede Nadia Nadim på spørgsmålet om, hvorvidt hun havde en kommentar til situationen, hvorefter den ene landsholdsspiller efter den anden fulgte op med dagens mest anvendte sætning:
»Ingen kommentarer.«
Mange flere ord var der heller ikke at hente hos Thomas Lindrup, der i træningsshorts og med mobiltelefonen klistret til øret zigzaggede sig forbi skriveblokke og blitzlys.
»Nej, vi har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.«
Men kan du så fortælle, hvad der skal ske nu?
»Ja, nu skal vi lige finde ud af, hvad der skal ske. Der sker jo en del lige nu,« sagde Thomas Lindrup og forsvandt ind i Dragør Boldklubs omklædningsrum.
To parter i sagen
At landsholdskonflikten onsdag endte med en ny omgang selvtræning, larmende tavshed og ikke mindst en aflysning af VM-kvalifikationskampen mod Sverige er ifølge holdets tidligere træner Nils Nielsen ikke ensbetydende med, at DBU bærer al skylden.
»Der er to parter i sagen. Spillerne siger, at de selv har forhandlet, men de har ikke haft en rådgiver, der har oplyst dem om konsekvenserne. Er spillerne villige til at ofre deres landsholdskarrierer? Det er på landsholdet, de er blevet set af de udenlandske klubber, det er ikke i den hjemlige liga,« siger Nils Nielsen, der førte Danmark til sølvmedaljer ved EM i Holland i sommer.
Han mener, at det er landsholdene og ikke klubberne, der driver kvindefodbolden frem. Derfor skyder man nu sig selv i foden, påpeger Nils Nielsen, der opfordrer kvindelandsholdet til at holde fast.
»De kan ikke stoppe på halvvejen. Nu kan de lige så godt bruge lang tid på at få deres del af kagen. Problemet er blot, at den kage ikke har stor værdi, hvis de ikke kommer til at spille VM. Det er totalt ulogisk,« siger han.