Det vidste du ikke om dansk skihop

Det varede i ganske få år, det var enormt populært, og det døde med de varme vintre.

Mens nationer som Norge, Tyskland, Østrig, Japan og Schweiz under vinter-OL nyder godt af en mangeårig tradition for skihop, så må man kigge langt efter en dansk deltager svævende ud i det blå med de karakteriske brede springski på.

Ikke engang en parodi som den berømte Eddie "The Eagle" Edwards kan Danmark opdyrke, men faktisk har Danmark haft en tidsepoke, hvor skihop trak store tilskuertal.

30.000 til skihop i Holte

Men vi skal helt tilbage til krigens tid for at finde de gode fortællinger, og fascinationen af den svære skidisciplin døde ud i takt med de milde vintre og danskernes valfart til skiområder i Alperne og resten af Norden.

De første skiklubber blev stiftet i Danmark i begyndelsen af 1930'erne - blandt andet Aarhus Skiklub i 1932, Vejle Skiklub i 1933 og Københavsn Skiklub i 1939, og i 1941 kom Silkeborg Skiklub til verden.

Den nye klub gik hurtigt og kontant til værks, og allerede i 1942 var der jyske og danske mesterskaber med op til 2.500 tilskuere på Duedal Bjerg syd for Silkeborg på det, der siden blev kendt som Danmarks første "rigtige" skihopbakke.

Året efter kom den navnkundige Holtekollen ved Furesøen til, og i de næste knapt 10 år tiltrak hopkonkurrencerne på de to bakker store tilskuertal. I Holte toppede interessen i 1952, da 30.000 (!) tilskuere betalte entré ved et internationalt stævne.

Vanskelige terrænforhold

Der var lidt mindre plads på de stejle bakker i den lille Silkeborg-forstad Virklund, hvor Silkeborg Skiklub med hjælp fra kommune i 1943 fik indrettet en arkitekttegnet trærampe med et hop på 40 meters samlet fald på det 117 meter høje Duedal Bjerg.

"Hoppet var naturbetinget, og også på de alpine løjper brugte man det nuværende terræn. Der var voldsomme terrænforskelle; man kunne ikke gå op ad pisten, og løberne kørte ned mellem de store bøgetræer, og det har været lidt af en udfordring. Desuden kørte man med langrendsbinding, som blev brugt til både alpint og langrend. Alpint var slet ikke et begreb; det hed at man ”løb nedad”," fortæller Silkeborg Skiklubs historiker Jørn Kjems, som er en af de mest velbevandrede i skisportens historie i Danmark.

I 1944 blev Duedal Bjerg-anlægget officielt indviet med pomp og pragt, men allerede mod slutningen af krigen begyndte skisporten at møde problemer i Danmark: Der var ganske enkelt ikke sne nok, og man må vente på at kunne holde det første officielle stævne.

Mesterhoppere fra Norge

Først i 1946 sner det nok til, at der den 3. marts kan afvikles jyske mesterskaber med hop og slalom, inviterede gæster fra Norge og foran 2.000 tilskuere. Vinderen, norske Øjvind Skjaggestad, præsterer et mesterhop på 24,60 meter.

I marts 1946 gentager man succesen med et internationalt stævne, "Hoprend" - nu med 4.000 tilskuere.

"Der nås ud på knap 30 meter i hop, opnået af Arne Hansen fra Norge. Otte nordmænd, fire svenskere, seks fra København og fire fra Silkeborg Skiklub deltog," beretter Jørn Kjems.

Stagnation fra 1948

I 1948 blev bakkerekorden forbedret yderligere til "lidt over 30 meter" af endnu en nordmand, men derefter indtræffer nogle år med stagnation.

Vintrene bliver dårlige, og interessen falder. Dansk Ski- og Orienterings Forbund bliver i 1950 ændret til Dansk Skiforbund, som overtager Duedal Bjerg og forpligter sig til at passe på det.

Silkeborg Skiklub går i dvale – præget af en række milde vintre – og forbundet opgiver Duedal Bjerg i 1955.

Først i 1960'erne genopdager danskerne skisportens glæder, da masseturismen giver mulighed for at komme sydpå til Alperne. Tjæreborg Rejser begynder med rejser til Zell am See i 1963, og siden tager interessen for alvor fart.

Rådnende skihopbakker

Hjemme i Danmark rådnede de sidste rester af de danske skihopbakker væk i Silkeborg i 1960'erne. På Holtekollen fortsatte men frem til 1996 med spadfærdige forsøg på skihop, men i dag er der ingen spor af hopbakken, oplyser hjemmesiden Danske Bjerge.

Det samme gælder i Vejle og Marselisborgskovene ved Aarhus, hvor der en overgang også blev anlagt hopbakker med træramper.

I Silkeborg forsøgte den genrejste Silkeborg Skiklub i 1980'erne at genoplive hopbakken på Duedal Bjerg, men afstod fra forsøget, da det stod klart hvor dyrt det ville blive at anlægge en moderne bakke.

Også i et storstilet forsøg på at anlægge et alpint center med styrtløb, slalom og hop ned ad Himmelbjerget blev forsøgt og opgivet i 1980'erne.