Håndbold: Når båndene brister

Da Gitte Sunesen torsdag aften vred om på knæet i Hjørring, skrev hun sig samtidig ind i den efterhånden fyldige statistik over håndboldkvinder, der har været udsat for korsbåndsskader. Lørdag blev Norges højreback Janne Tuven ramt af samme skæbne, da hun i opgøret mod Frankrig sprængte sit ene korsbånd under udførelsen af en finte

De to kan nu imødese mindst et halvt år på sidelinjen, og begge må af samme grund vinke farvel til de kommende store begivenheder på håndboldfronten, OL i Sydney og EM i Rumænien i december.

Men historien om korsbåndene er hørt før.

En perlerække af danske håndboldkvinder er op gennem 90'erne gået glip af vigtige slutrunder. På grund af det - ofte lille - men katastrofale vrid i knæet.

Kvindelandsholdets fysioterapeut siden 1985, Gorm Rasmussen, har gennem sit arbejde med håndboldspillere oplevet problemerne på nærmeste hold.

- Håndbold er en meget farlig sport for kvinder - det skal bøjes i neon. Selvom korsbåndsskaden er en af de mere dramatiske med et halvt til et helt års pause til følge, så er det blot en af mange skader i håndbold. Men den er ikke så slem som f.eks. belastningsskader. Det er rart for spilleren at vide, at man kan nå tilbage til sit normale niveau, hvis man bliver opereret. Trøsten er tæt på, og det skyldes, at det danske sundhedsvæsen er blevet dygtigere til at håndtere problemet. Men skal spilleren tilbage, så kræver det ikke blot en operation - men også at man er i stand til at gennemføre en genoptræningsfase på disciplineret og grundig vis. Ellers kan det ikke betale sig at blive opereret, siger Gorm Rasmussen, der angiver flere årsager til de mange korsbåndsskader.

- Den øgede træningsmængde betyder noget, men også underlaget, skoene og træthedsfaktorerne spiller ind. I en opstartsfase som nu er der god grund til at tro, at risikoen øges, fordi vævet er slidt. Den eneste måde at undgå skaderne på er forebyggelse og en god grundform, siger Gorm Rasmussen og understreger, at der altid vil være brug for hans tilstedeværelse på kvindelandsholdet.

Kvinder har cirka fem gange større risiko for korsbåndsskader. Der forskes stadig på området, men kvindernes anatomi og menstruationscyklus spiller sandsynligvis en rolle.

Den tidligere landsholdsspiller Anne Dorthe Tanderup har været gennem to knæoperationer på grund af korsbåndsskader. Hun fortryder ikke, at hun lod sig operere for at vende tilbage til håndboldbanen.

- Det eneste rigtige er at stå på ræset igen. Der bliver foretaget den type operationer hver eneste dag, og efterhånden er der så meget viden omkring den type skade, at eksperterne nøjagtig ved, hvordan genoptræningen skal forløbe. Det eneste, jeg har fortrudt, er, at jeg har forceret min genoptræning for at komme til at spille en måned tidligere. Jeg vil råde alle unge spillere til at tænke sig om en ekstra gang, hvis de bliver udsat for en korsbåndsskade. Der kommer jo altid en slutrunde igen, siger Anne Dorthe Tanderup, der ligesom de nuværende landsholdsspillere er dybt berørt af Gitte Sunesens OL-farvel.

Holdkammeraterne tager det ofte meget nært, når en spiller rammes af en alvorlig skade. De danske spillere lod tårerne få frit løb, da de fik beskeden om Gitte Sunesen. Og da Janne Tuven blev ramt af skaden under lørdagens kamp, forlod Kjersti Grini banen for at få afløb for sin skuffelse - på holdkammeratens vegne. Anne Dorthe Tanderup forstår følelsen:

- Jeg havde lyst til at tude og ringe til Gitte for at trøste hende. Det første, der garanteret er gået gennem hovedet på både Sunesen og Tuven, er OL - og alt kan være lige meget. Det er simpelthen forfærdeligt. Derfor betyder det også meget at komme tilbage. Janne Kolling sagde jo også, da hun sprængte korsbåndet før VM, at hun ville opereres med det samme og så komme videre. Gitte har også truffet det rigtige valg om at lade sig operere og komme i gang igen. Man får et knæ, der fungerer, og samtidig giver det ekstra motivation og selvtilfredsstillelse, siger Anne Dorthe Tanderup.

Tanderup mistede VM-slutrunden i 1995, men nåede dog igen op på sit gamle niveau og var med ved både OL i 1996 og VM i 1997, hvorefter hun stoppede karrieren på grund af følgeskader og slid.

I dag mærker den tidligere Viborg-spiller ikke noget til korsbåndet, men sliddet betyder, at hun ikke kan løbe sig en tur uden at mærke noget til knæet.

--- --- ---

Korsbåndsskader på kvindelandsholdet siden 1990:

Susanne Munk Lauritsen - blev i starten af 90'erne opereret i begge knæ.

Gitte Madsen - mistede EM i 1994.

Anja Andersen - korsbåndsopereret i 1995.

Anne Dorthe Tanderup - opereret to gange, mistede VM i 1995.

Rikke Solberg - gik glip af OL i Atlanta 1996. (Dog en atypisk korsbåndsskade, da Anja Andersen faldt ned på hendes ben).

Janne Kolling - blev korsbåndsskadet kort før VM 1999, men er tilbage i fuldt vigør.

Gitte Sunesen - måtte fredag opgive OL i Sydney.

/ritzau/