Fortsæt til indhold
Sport

Cykling: Bo Hamburger med fremme

Bo Hamburger kom ind på en flot tredjeplads i cykelløbet Paris-Bourges, som blev kørt søndag over 206 km.

MemoryCard Jack&Jones-rytteren var med i et større udbrud efter 130 kilometers kørsel hvorfra yderligere 12 skilte sig ud inden det altafgørende udbrud 20 km fra mål. Her kom Bo Hamburger med i en gruppe med Laurent Brochard fra Frankrig, Chris Peers fra Belgien og franskmanden Jean-Michel Tessier.

Godt ni km fra mål kørte Bo Hamburger af sted og fik følgeskab af Brochard og Peers, men i den afgørende fase kunne danskeren ikke følge med og måtte tage til takke med tredjepladsen. Sejren gik til den stærke afslutter Brochard i tiden 4.52,55 timer.

/ritzau/