Den sidste skanse er blevet hængende down under
Thomas Sørensen, der fredag den 12. juni fylder 50 år, efterfulgte Peter Schmeichel i fodboldlandsholdets mål og vogtede det i mere end et årti.
Det skulle være et sidste eventyr som professionel fodboldspiller, men skiftet til Melbourne City i 2015 har haft større betydning end som så for privatlivet.
Den tidligere danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen, der fredag den 12. juni fylder 50 år, nåede to år på den australske grønsvær, men er siden blevet hængende down under sammen med sin familie.