Baseball er den sport, USA gerne vil være: graciøs og retfærdig. Amerikansk fodbold er dét, USA faktisk er: rå og brutal

»Amerikansk fodbold er som en atomkrig. Der er ingen vindere. Kun ofre.«

Ordene kommer fra den tidligere NFL-spiller Frank Gifford og bruges til at forklare sportsgrenen, som han var en del af i 1960’erne. Rå og brutal. Det er sat på spidsen, men ligesom krig indeholder amerikansk fodbold voldsomme aktioner og analogier som »vi skal i kamp – tag ingen fanger«.

I en blog på nyhedsmediet USA Today beskriver den politiske aktivist Steve Deace, hvordan sporten med de tunge tacklinger »legemliggør det unikke ved USA«: Det maskuline hyldes, og heldet følger den modige – ligesom USA engang gjorde. Ja, sporten er farlig, men det samme gælder flere typer erhverv, folk udfører på vegne af andre. F.eks. militæret, der hyldes med parader og nationalsang inden kampene.

Når en amerikansk fodboldspiller bliver tacklet ud af banen, er det ikke bare en brutal handling. Og når en baseball-spiller banker bolden ud til tilskuerne, er det ikke bare et godt slag. For hver især er de to sportsgrene indbegrebet af noget amerikansk. Den ene for højrefløjen, den anden for venstrefløjen.

Sportsgrenen football er den suverænt mest populære i USA. Finalen i den professionelle liga NFL, der kaldes Super Bowl, tiltrak i forrige sæson tæt på 100 mio. amerikanske tv-seere, mens ligaen forrige år omsatte for over 15 mia. dollars. Sammenlignet fulgte omkring 40 mio. med i baseball-finalerne. Og for mange indkapsler sporten, hvad det vil sige at være macho.

Amerikansk fodbold er spækket med action og handler om at slås og vinde territorium. De stærkeste kan sejrrigt strække armene i vejret. De svage taber. 22 spillere står over for hinanden iklædt rustninger som beskyttelse mod hårde tacklinger og sammenstød, når de angriber og forsøger at score touchdowns.

Og sporten er et godt billede på, hvordan USA demografisk har udviklet sig i det 20. århundrede. Det vurderer den danske journalist og USA-kender David Trads, der har skrevet bogen ”Amerika, hvor er du?”

»Amerikansk fodbold minder lidt om den brutalitet, som landet i dag rummer. USA er gået fra at være en idyllisk og homogen nation, der helst ville isolere sig fra omverdenen, til at være et mere råt og komplekst samfund, der går ind i internationale konflikter. Det har man f.eks. set med krigene i Vietnam, Korea og Irak. Amerikansk fodbold er den sport, USA rent faktisk er. Men baseball er den sport, nationen gerne vil være,« siger David Trads.

Det traditionelle vs. det moderne

Fra midten af 1800-tallet var baseball indbegrebet af den maskulinitet, samhørighed og kontinuitet, som USA engang stod for. Baseball er elegant, sofistikeret og renset for vold, hvor individuelle ofre er nødvendige, og holdet kommer først. Sporten kom til landet med de mange europæere, der flyttede til USA, og den trekantede bane var noget af det første, der blev bygget, når en ny flække opstod. Det var byens centrum og fundamentalt for den amerikanske kultur, fortæller David Trads:

»Baseball er også en familieting. Det er noget, far og søn deler, når de kaster en bold frem og tilbage i forhaven, og familiens baseballhandske går ofte i arv til næste generation. Det er ærkeamerikansk.«

Og sport udgør da også en stor del af den amerikansk selvforståelse. Det mener Noah Cohan, der underviser og forsker i sport og populærkultur på Washington University i St. Louis. Amerikanerne har nemlig et særligt forhold til sport.

»Idéen om, at sport er et vigtigt forum for særligt mænd til at udvikle den traditionelle maskulinitet, er meget stærk – især i amerikansk fodbold. Sport bruges til at afspejle amerikanske værdier som individualisme og en sund karakter. I de tidlige stadier havde præsident Theodore Roosevelt en idé om en såkaldt muskuløs kristendom; man skulle udvikle en særlig klasse af unge, maskuline, hvide mænd til at blive fremtidens ledere gennem amerikansk fodbold. Nogle af de samme tanker om hårdt arbejde er stadig gældende,« siger han.

Og af samme årsag er forskellen i udviklingskurverne for baseball og amerikansk fodbold interessant, mener David Trads. I første halvdel af det 20. århundrede var baseball hovedsageligt en sport for de hvide og kristne tilflyttere, der boede på landet. Men i takt med at befolkningen blev mere multikulturel, flokkedes indbyggerne mod de store byer, hvilket skabte en højere grad af diversitet.

»NFL har en højere grad af minoriteter end baseball. Amerikansk fodbold og basketball vokser i popularitet, fordi USA’s samfund har en stigende grad af folk fra forskellige baggrunde. Derfor er de to sportsgrene også blevet kampen mellem det traditionelle USA og minoritetssamfundet,« siger David Trads.

Derfor er fodbold, som vi kender den i Europa, endnu et godt spejlbillede af udviklingen. Den latinamerikanske befolkningsgruppe er voksende, og det samme er interessen for sporten, hvor bolden triller på et græstæppe. Siden 1970’erne er fodbold steget i popularitet, og ifølge analysefirmaet Gallup svarede 7 pct. af de adspurgte amerikanere, at fodbold var deres yndlingssport, hvilket placerer sporten blandt de fem mest populære sportsgrene.

Trump tyder tendenser

Men med den stigende grad af minoriteter kommer også et hårdere samfund og en større diversitet, fortæller Noah Cohan. Og der har baseball fejlet, mener han. Ligaen har ikke formået at følge med udviklingen og diversiteten i samfundet. Og selv om det ikke er 100 pct. muligt at kortlægge eller inddele sportsgrene efter vælgerne, kan han alligevel tyde nogle tendenser.

»Fans af amerikansk fodbold er mere tilbøjelige til at stemme på Donald Trump, mens fans af baseball og basketball i højere grad er venstreorienterede. Og det er præsidenten opmærksom på. Han var for eksempel hurtig til at tage æren for, at collegehold fra det midtvestlige USA kunne begynde at spille amerikansk fodbold efter coronapausen. De hører til i et område, hvor præsidenten skal hente mange af sine stemmer, så derfor var det vigtigt for ham at gøre sig populær i den del af nationen,« siger professoren.

Omvendt holder præsidenten sig fra sportsbegivenheder som baseball, fordi han ikke vil buhes ud, fortæller Noah Cohan. Eksempelvis annoncerede præsidenten på den sociale platform Twitter, at han ville dukke op til New York Yankees’ første kamp i august. Dog uden at spørge holdet først.

»Det mødte stor modstand blandt baseballfans, og derfor droppede Donald Trump idéen og påstod, at det ikke var på grund af presset, men som følge af andre årsager,« siger professoren og henviser til et tweet, hvor Trump skriver, at han havde for travlt med at bekæmpe ”Kina-virussen”, deltage i møder om en vaccine og holde styr på landets økonomi.

Sportens verden har længe været en sikker zone for amerikanerne, hvor de kunne droppe al politik og blive forenet om deres hold og helte, skriver David Trads i sin bog ”Amerika, hvor er du?”:

»Det er dem, de kan enes om at holde af og se op til, uanset om de selv er demokrater eller republikanere, sorte eller hvide, fattige eller rige – for de bliver symboler for de værdier, som de fleste helst vil have er nationens.«

Ifølge den amerikanske forsker Noah Cohan er sportens fællesskab dog under forandring. Tilhængere af de to præsidentkandidater Donald Trump og Joe Biden kan ikke på samme måde mødes omkring baseball og amerikansk fodbold, fordi diskussionen om sport er blevet mere politisk.

»Vælgere fra højrefløjen mener, at sport og politik bør holdes adskilt: »Du må gerne være vred over politibrutalitet, men hold det væk fra banen«. Og det føler venstrefløjen jo er noget sludder. Sport er jo lige så meget en del af vores samfund som så meget andet. Atleterne kan ikke føle sig godt tilpas som borgere, hvis de konstant bliver konfronteret med, at folk, der ligner dem, bliver dræbt af politiet. Og det har ændret sig meget de seneste par sæsoner og medvirket til, at vi ikke længere kan samles om sport som noget ukontroversielt,« siger Noah Cohan.