Tabletfri ferie: Kør sydpå uden kaos på bagsædet

Det tager knap halvandet døgn at køre fra Danmark til Italien. Men hvordan overlever du det halvandet døgn uden tablet, selv om børnene sidder på bagsædet.

Nogle familier ser ængsteligt frem mod den tid på året, hvor skolerne lukker dørene for sommeren, og bilen skal pakkes til randen med bagage og børn. For at sidde fire mennesker og en baby i autostol i en bil i halvandet døgn, er en prøvelse for selv de bedste forældre.

Nøglen til succes ligger i, at du planlægger, planlægger og planlægger. Det siger Karsten Lemche fra FDM, der selv har kørt sydpå med bilen fuld af børn.

Planlægning betyder også, at man indsætter pauser.

- Hvis du holder en masse pauser, er risikoen, for at barnet bliver køresyg, mindre. Der er ingen grund til at tænke, at man skal køre 16 timer i træk med mentaliteten om, at man "bare skal overleve de 16 timer", siger Karsten Lemche.

- Når der er børn i bilen, er det godt at holde nogle rigtige pauser, hvor man kan få rørt sig, fortsætter han. Her kan man med fordel medbringe en fodbold eller en frisbee, så børnene kan komme ud at lege.

- Hvis man kommer forbi byer, hvor man tænker, at børnene skal se eller opleve noget, er det rigtig godt, fortæller hun.

Det kan for eksempel være et springvand eller lignende.

Selv de helt små børn kan have godt af at komme ud og ligge lidt på maven i stedet for at sidde i en autostol så mange timer ad gangen.

- Det kan også være sjovt for børnene at følge med i turen på et kort, så de ved, hvor man er på vej hen, fortsætter hun.

Hvis I køber et kort og tegner ruten ind, kan barnet sidde på bagsædet og følge med.

En anden god idé - især hvis barnet får lov til at følge med på ruten - er at give børnene en lille goodiebag, når man passerer en bestemt by. Det anbefaler Michael Moncur, der står bag legeboksen teebeebox, og som selv har kæmpet med at underholde sine børn i bilen.

- Når vi nærmer os nogle bestemte byer, får børnene en goodiebag, hvor der for eksempel er en tegneblok og nogle farveblyanter i, plus plus brikker, Lego, magnetbrikker eller nogle snacks, siger Michael Moncur.

Når det kommer til slik og sukker, er både Else Guldager og Karsten Lemche fra FDM enige: Det er fint i små doser, for det er noget nær uudholdeligt at skulle få et barn til at sidde stille under en sukkerrus.

- Nødder, vand og frugter er meget bedre på kør-selv-ferierne, siger Karsten Lemche fra FDM.

- Så kan is og slik være en glædelig overraskelse, fortsætter sundhedsplejerske Else Guldager.

Hun understreger desuden, at ferier også handler om at få nogle fælles oplevelser, så derfor bør forældrene ikke sidde med hovedet i telefonen eller tabletten, mens børnene skal forsøge at underholde sig selv. Alle skal være med, når der leges i bilen.

- Vittigheder, sange og gættekonkurrencer er godt, men man må gerne have forberedt sig lidt. Så bliver det lidt sjovere, fortsætter hun.

Michael Moncurs favoritleg i bilen kalder han for "bilbingo". Her får alle en bingoplade med forskellige ting, der skal findes. For eksempel en bro, en lastbil, et fly eller en sø.

- Så kan man både spille om en linje, et kryds eller hele pladen, siger Michael Moncur.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.