Fra kartoffelavlere til moderne godsejere

En gammel træbro fører de besøgende over voldgraven og hen til Kragerup Gods’ hovedbygning. Hovedhuset og husets to fløje indrammer gårdspladsen. Fra den knirkende træbro er der et blik ud over parken, hvor de gamle egetræer altid har stået. Herfra er der langt til omverdenen. De sidste blade holder ved og minder os om, at det netop har været efterår. De fugle, der endnu ikke er fløjet sydpå, pipper i trætoppene, og i døren til hovedbygningen bliver man hilst velkommen med et smil og et “goddag”.

Arvegods

Dinesen-slægten ejer i dag Kragerup Gods. Det er Karen Blixens familie. Hun har aldrig selv boet der, men kom der meget i sin ungdom, inden hun flyttede til Afrika. De overtog godset efter blandt andre Christian den IV’s rigskansler, Christian Friis, i det 17. århundrede havde haft stedet som sin residens. Han er den person, der har haft størst betydning for bygningerne, som de ser ud i dag. Han spejlvendte gården, og anlagde husets kælder. Efter hans død blev gården den første på Sjælland, der dyrkede kartofler. I 1801 flyttede Jens Kraft-Dinesen ind. Den første Dinesen på Kragerup Gods. I 1960 flyttede Erik Dinesen ind. Han moderniserede og renoverede alle bygninger. Hans datter, Birgitte Dinesen, ejer i dag godset.

Birgitte Dinesen og hendes mand, Olav, bestyrer i dag ejendommen. De flyttede dertil i 1997, men de bor ikke længere i bygningerne, da de, og deres børn, ikke kunne fylde stedet op. De er af den overbevisning, at det er bedre, at stedet bliver brugt, og har derfor brugt tid på at bygge stedet om, så det kan bruges af turister.

»Vi synes, det er skønt, når vi kommer kørende forbi om aftenen, og vi kan se, at der er lys i alle vinduerne og parkeringspladsen er helt fyldt op. Vi elsker at se, stedet bliver brugt. Det er det vigtigste for os,« fortæller de.

Stedet er oprindeligt en stor landbrugsejendom. Den har 920 hektar jord, hvoraf 180 af dem er skov. Derfor går der selvfølgelig meget tid på at vedligeholde jorden. Derfor arbejder Olav Dinesen fuld tid som landmand på gården. På selve godset er der 41 værelser til udlejning, hvor man kan bo i de gamle rum, og sidde i de stuer, de gamle gårdmænd selv brugte.

Gårdherrernes kamre

Trægulvet knirker, som det gør, når det har ligget der i flere hundrede år. Møblerne er næsten lige så gamle som gulvet, og på væggene er de tidligere ejere portrætteret. I en af de mange pejsestuer kan man nyde en kop te med tilhørende småkage og nyde udsigten over godsets park. De mange kamre har alle en historie. Vigtige beslutninger er taget og begivenheder er drøftet i disse gemakker, hvor adelsmænd og gårdejere har brugt godset som samlingspunkt. Langt oppe langs loftet er stukken velbevaret med dens små krummelurer og mønstre. Væggene står, som de altid har gjort. Med hver sin farve i hvert sit rum. Rød, blå, lilla.

Midt i en af de mange stuer er der en sofa, to lænestole og et tebord. De er af den slags, der er mere pæne, end de er behagelige. På tebordet er der lige akkurat plads til en kande te med tilhørende kopper og en bog fra de store reoler, der står rundt om på godset.

Begiver man sig længere ind, ender man i godsets dybe kælder, hvor der er et stort køkken. Langt nede ad en smal trappe med slidte trappetrin og et gelænder bøjet langs en skæv kampestensvæg. Man skal dukke nakken, når man træder indenfor, for stenloftet sidder lidt lavere, end hvad vi er vant til efter nutidens standarder. Her suser kokkene skyndsomt rundt, for mange gryder og pander skal passes, så godsets gæster kan blive mætte.

»Da vi først åbnede for resten af verden, kunne man leje lokalerne og selv medbringe sin kok, som kunne låne køkkenet. Det gjorde, der var nogle, der engang imellem havde en dårlig oplevelse med maden. Det var ikke vores skyld, men når nogle spurgte, hvor de havde spist, sagde de jo Kragerup Gods – så det smittede af på os. Derfor besluttede vi, at vi ville have vores egen restaurant med mad, folk ville tale om i rosende toner. Hver gang,« fortæller godsejerparret.

Maden skal nydes i Vælvingekælderen. Krumbøjede går tjenerne rutineret rundt dernede. De har nok fået nogle buler, for der er ikke meget plads, men nu glider de forbi med tallerkener og vinflasker, som om de end ikke ænser vælvingene, der har lagt navn til kælderen.

I Vælvingekælderens tilstødende rum ligger vinkælderen. Her er der i dag sat nogle bløde sofaer ind. De er af den slags, der er mere behagelige, end de er pæne. Man kan undre sig over, hvordan de er kommet ned ad trapperne. Her kan man nyde et glas nyåbnet vin, og snakke om de ting, man har oplevet i løbet af dagen. Rummet bliver lyst op af stearinlys, og man taler kun med en hvisken. Også her går man krumbøjet rundt.

Akkurat som da Christian Friis boede der i det 17. århundrede. Men det er næsten kun rummene, der er, som det var dengang. Christian Friis brugte godset som samlingspunkt for landets spidser. I dag er det et gods, hvor alle er velkomne til at komme og få et blik ind i den gamle ejendom.

Fra frit fald til fodboldgolfbane

Godset er mere end et historisk blik ind i Dinesen-slægtens gamle gemakker. Der er der aktiviteter i alle højder. Fodboldgolf langs jorden og klatring i skovens højeste træer.

Følelsen af at være komplet afskåret fra dagligdagens trummerum findes i en lysning midt i skoven. Her ligger mørkeblå, vandtætte sækkestole med Kragerup Gods' gamle våbenskjold broderet på sig op ad nogle af skovens høje træer. Her er der højt til loftet. Der er plads til alle, og til at give tankerne frit løb.

Aktiviteter i skov og park

Omkring godset er der en stor skov med 25-30 meter høje træer. En gåtur på de mange stier er en rundtur igennem mange aktivitetsmuligheder. Mellem to skovbryn ved en lille sø er der en fodboldgolfbane.

Boldene ligger allerede klar og en tavle ved hvert af de 18 huller instruerer i, hvordan man bedst kommer fra start til mål.

Længere ude er der mountainbikerute. De små kringlede stier og små bakker gør det til optimalt terræn for både fritidsmotionister og seriøse sportsmænd. Selv om der ikke bliver differentieret på den måde her.

Nær godset ligger den store attraktion og lokker turister til fra nær og fjern. En Go High-klatrebane i skovens trætoppe. Der er wirer mellem træerne, så de danner forskellige udfordringer.

Med karabinhager klikker man sig på wirerne, og følger dem hen over træbjælker og fra den ene gynge til den anden. Med 20 meter til jorden. Der er udfordringer for alle aldre – på alle niveauer.

To grønne, en blå, en rød og en sort bane. Samme hierarki som på skipistene. Uden sikkerhedsudstyr er det livsfarligt, men hvis man følger den instruktion, som alle skal have inden, er den største udfordring den galoperende højdeskræk, som alle oplever, når de hænger i en 420 meter lang svævebane 20 meter oppe i luften kun holdt oppe af metalsnore. Det er den længste bane i Danmark, så der er god tid til at vænne sig til højderne.

Stedet er ideelt til sociale arrangementer. Derfor er der bygget en stor træpavillon i en af skovens lysninger. En gang var det bare et hvidt festtelt, men det passede ikke ind i den omkringliggende natur. Det rå træ, hvor Odins ravne, Hugin og Mugin, er snittet i, overvåger indgangen og fremkalder den indre viking. Det er et populært sted at komme og få stegt en pattegris efter en dag på Go High-banen eller en af de andre aktiviteter. Der er sågar indlagt internet i skoven, så man altid er online trods manglende telefondækning. Ikke så vikinge-agtigt, men det åbner op for nogle andre arrangementer, hvor firmaer kan komme og afholde kurser eller teambuilding.

På godsets arealer er der tit arrangementer af den ene eller anden art. Bryllupsfester i den idylliske park eller polterabender i den grønne skov.

Engang imellem er der single-forælder-dag, hvor enlige mødre og fædre kan komme og være sammen med andre i samme situation.

Der går rygter om, at flere mødre og fædre ikke har været singler efter weekenden.

Tre seværdigheder nær godset

Trelleborg

Gerlev Legepark

Birkegårdens Haver

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.