Pist væk … her kommer parken

Snowpark, funpark, jibarena … kært barn har mange navne. Således også når det kommer til områder med gigantiske hop, halfpipes, rails og boxes, som gennem de seneste godt 10 år har fået mere og mere opmærksomhed på skisportsstederne over hele verden.

Og familiens unger er vilde med det. Fra de helt små, der uden den mindste angst kaster sig ud i parkernes blå linje – parkerne er nøjagtig som pisterne gradueret efter sværhedsgrad, hvor blå er det nemmeste, rød er middelsvær og sort er for de rigtig dygtige – hvor små bump bliver til ”vilde” flyvehop, til familiens teenagere, der til tider foretrækker køen til skisportsstedets luftpude, der kan absorbere landingen af den første 360’er, 540’er eller 720’er frem for liftkøen.

Nysgerrige unger

Ifølge Michael Fugmann, der i dag arrangerer freestylecamps for unge, og som tidligere har vundet DM i freestyle tre gange, handler det i høj grad om, at de unge er drevet mere af nysgerrighed og lysten til hele tiden at udvikle deres skiløb end deres forældre.

»Mange unge føler nok, at hvis de kan køre ned ad en piste, jamen så er det noget, de kan, og det er svært at udvikle sig, så det virkelig er synligt. Derimod er det nemt at forholde sig til, at når man har lært at dreje 360 rundt om sig selv, så kommer 540, 720, og det slutter ikke, før man står med en X-Games-medalje om halsen – hvilket jo er de færreste, som får lov at opleve,« siger Michael Fugmann.

Arven fra skateboarderne

Det hele begyndte i 1989 på det californiske skisportssted Bear Valley, hvor markedsføringschefen Sean McMahon fik idéen til at skabe et område på bjerget kun for snowboarderne. Inspireret af skateboardernes legepladser i de amerikanske byer skabte han sammen med snowboarderen Mike McDaniel verdens første snowpark.

Skiløberne fandt hurtigt ind i parkerne, men det var først i 1997, da Salomon introducerede twin-tip skien ”1080”, at skiløberne for alvor gjorde indtog på bjergenes nye legeplads.

Twin-tip ski buer opad både foran og bagved, så det er muligt at lande både forlæns og baglæns, ligesom skiene oftest har en forstærket stålkant, så skien ikke tager skade af at køre på rails og boxes.

At det hele startede med inspirationen fra skateboardernes legeplads er tydeligt den dag i dag. Ikke blot i parkernes opbygning men i særdeleshed også i den særlige ”dresscode”, der er i parkerne.

Stilen er baggy, og hverken bukser, jakke eller T-shirts kan blive for store. Det kan til gengæld stavene, der ofte er uhyre korte for at genere mindst muligt under de mange rotationer i hoppene.

Og så er der sproget. Rotationerne måles i grader, og drejer man hele vejen rundt i luften, kaldes det 360.

De inkarnerede har dog droppet den sidste del af ordet og kalder det blot for en 3’er. Hvis man drejer rundt to gange, bliver det således en 7’er. Man bruger samme ord, hvis man kommer baglæns ind, men sætter ordet switch foran, eksempelvis switch 3’er. Der findes desuden double corks, rodeos, biospins, mistyflips, underflip, kangarooflips, d-spin, switch up, k-feds, nollie, ollie … og meget meget mere ...

En lavine af succes

Da skiløberne med de nye twin-tip ski under skistøvlerne var klar til at indtage parkerne på lige fod med snowboarderne, indså de fleste skisportssteder hurtigt, at her lå en del af fremtidens skiløb, og i første halvdel af 00’erne blev der bygget hop og rails i et rasende tempo fra Riksgränsen i nord til Granada i syd.

Europas bedste parker

Sverige:

Svenskerne var nogle af de allerførste i Europa til at opfange de nye strømninger fra USA, og nabolandet har også fostret nogle af verdens allerbedste freestylere som Jon Olsson og Henrik Harlaut.

Kläppen, der er et forholdsvist lille skiområde med kun 35 km piste, er kendt for at huse en af verdens bedste parker og blev ni år i streg kåret som Sveriges bedste i konkurrence med nogle af de langt større skisportsområder som Åre og Sälen.

Norge:

Præcis som i nabolandet Sverige har man også i Norge haft stort fokus på, at parkerne netop kan give noget unikt til relativt små skisportssteder, da parkerne hverken kræver det vilde i hældning eller længde.

Blandt de bedste er parkerne i Geilolia i Geilo og HafjellParken, men de største skisportssteder som Hemsedal og Trysil har også fantastisk gode parker.

Østrig:

I det moderne skiløbs vugge har man aldrig haft den helt store snowboardkultur, og derfor var østrigerne måske også lidt forbeholdne over for de store snowparks i begyndelsen. Men det har ændret sig, og alle skisportssteder har i dag kæmpestore parker med velformede hop.

De bedste og største parker er ifølge de østrigske freestylere at finde i Vans Penken Park i Mayrhofen og Absolutpark i Flachau.

Frankrig:

I modsætning til Østrig var Frankrig et mekka for snowboardere i 1990’erne, da de første parker skød op af sneen. Det har kunnet mærkes gennem udviklingen fra, at parkerne var forbeholdt snowboardere, til i dag, hvor der er langt flere skiløbere end boardere i parkerne.

De bedste og største parker i Frankrig finder man blandt andet i Avoriaz og Val d'Isére.

Schweiz:

Schweizerne er perfektionister. Derfor skaber de nogle af verdens bedste ure, og derfor har de nogle af verdens allerbedste og mest velplejede snowparks. Mange freestylere peger på Snowpark NoName i Laax som verdens allerbedste, og Gravity Park Winter i Zermatt har ligeledes et rigtig godt ry.

Italien:

Italienere er et konservativt folkefærd, når det kommer til skiløb. Det skal helst være behageligt, solrigt og smage godt. Derfor er de også verdens bedste til at præparere pister. Men de er ikke verdens bedste, når det kommer til snowparks. Enkelte områder skiller sig dog ud som Livigno, der hvert år er vært for verdenseliten i konkurrencen Nine Knights, og Kronplatz i Dolomitterne har også en imponerende snowpark.