Skiparadis for parkrotter

Man behøver ikke kunne lave backflip på den store kicker. Man behøver heller ikke stå på ski i en neonpink dragt med hængerøv. Eller slutte dagen af med en joint og en dåseøl i bunden af pisten.

Men det hjælper.

I hvert fald hvis man vil falde ind i mængden af de seje, unge snowboardere, som sætter deres præg på Laax.

Aldrig har vi været i et skiområde med en så ung profil som Laax, og aldrig har vi set så få nybegyndere på en skiferie i Alperne.

For mange danske skiløbere er Laax ukendt, men sig navnet Crap Sogn Gion, og enhver schweizisk freestyler vil stikke en anerkendende tommeltot i vejret.

Laax er freestyle for feinschmeckere, og det er ikke kun i Schweiz, at Laax er kendt som et skiområde med ganske særlige kvaliteter. Hvert år afvikles der en stribe internationale freestyle-mesterskaber på de enorme hop og Europas største halfpipe lige ved Crap Sogn Gion i 2.200 meters højde over Laax.

Og selv i uge 7, hvor der vel at mærke ikke er mesterskaber og konkurrencer, er der overvældende mange gode skiløbere i området, dels på pisterne, dels i parkerne, hvor man som dansk turist med åben mund og store øjne kan betragte halsbrækkende stunts og spektakulære saltomortaler.

En af de unge, vilde er den 17-årige Tobias Bertschinger fra Zürich, som tager turen på halvanden time til Laax med sin far hver anden dag i vinterhalvåret for at træne i den store halfpipe.

»Laax er et fantastisk sted for sådan én som mig,« siger den unge schweizer mellem to ture i halfpipen.

Han er i gang med forberedelserne til de åbne norske mesterskaber og modtager gode råd fra sin far, hver gang har han kørt en tur i halfpipen og er kommet op igen med tallerkenliften.

Det ser legende let ud, når han kører ned ad den stejle væg i pipen, kommer op på den anden side og laver en baglæns salto, inden han kører ned igen.

Freestyle-akademi

Når man selv plover ned gennem halfpipen, virker det knap så let. Væggene er skræmmende lodrette, og man får hurtigt alt, alt for meget fart på.

Men selv om man ikke er en springfyr på 17 år som Tobias Bertschinger, har Laax masser at byde på til alle niveauer. Går man rundt med en freestyler i maven, er der mulighed for at prøve kræfter med hop og rails på begynderniveau. I Laax åbnede man sidste år et freestyleakademi. Det ligger ved dalstationen, hvor man som turist kan prøve de første hop indendørs på trampoliner og små ramper og lande i et skumgummibassin. Det er både for børn og voksne, men der er en overvægt af helt unge, som har betalt de cirka 250 kr., som det koster at få det obligatoriske to timers introduktionskursus.

Ramperne er udstyret med en speciel belægning, Snowflex, der gør det muligt at køre ned på ski, så man får en autentisk fornemmelse, inden man skal prøve det rigtigt ude i sneen.

Fra OL til Laax

Også i selve terrænet er der gode muligheder for begynder-freestylere. Dels har man neden for Crap Sogn Gion bygget et stort hop, hvor man kan lande i en blød, oppustet pude, dels er der langs en 2,5 km lang rød piste fra Crap Sogn Gion ned mod Curnius etableret snesevis af små hop, rails og andre freestyleudfordringer for de mindre øvede.

»Denne piste er unik. Ingen andre skiområder har en så lang piste, hvor freestyle-redskaberne står ved siden af pisten. Ideen er, at forældre og børn kan følges ad ned ad bjerget. Forældrene kan køre på den almindelige piste, mens børnene kører freestyle lige ved siden af,« fortæller Claudio Sprecher.

Han er skilærer i Laax og deltog i OL i Torino i Super-G og styrtløb i 2006, hvor han stillede op for Lichtenstein. Han måtte nøjes med en placering et godt stykke fra de bedste, og efter OL stoppede han sin professionelle karriere og blev skilærer i Laax.

»Jeg har i min tid som professionel stået på ski i mange skiområder, men efter min mening er Laax et af de bedste overhovedet, fordi man her har det hele. Vi satser målrettet på de unge, og Laax er langt foran andre skiområder, når det gælder freestyle-faciliteterne, men også for forældrene og de almindelige skiløbere har Laax meget at byde på,« siger han.

Efter en uge som gæst på pisterne i Laax er man tilbøjelig til at give ham ret. Laax er et supersted til en skiferie - også for en dansk familie, som bare vil stå på ski i god sne - og ikke har planer om at lave freestyle-stunts.

Da vi besøgte området i uge 7 2011, var snemanglen udtalt i Alperne. Alligevel kunne man takket være effektive snekanoner stå på ski hele vejen ned til dalstationerne i Laax, Flims og Falera. Længere oppe i terrænet var sneen fin, og naturligvis var den let og luftig på Vorab-gletsjeren i 3.000 meters højde.

Insidertip

På det officielle pistekort er der angivet et insidertip, som vi straks vil give videre: Den røde 10'er, som går fra toppen af La Siala og hele vejen ned til Flims, er en ganske speciel oplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for.

Pisten starter i 2.810 meters højde og skærer sig ned igennem det stenede, klippefyldte landskab, væk fra lifterne og væk fra de mest trafikerede pister. Her hersker en særlig ro, udsigten er fantastisk, og man får 14 kilometers fint skiløb og et fald på næsten 2.000 højdemeter, inden man lander i Flims. Undervejs kan man snuppe en god frokost i Segneshütte eller en lidt dyrere én af slagsen i Startgels.

Er man til blå pister, er det bedste sted Nagens, men det er også muligt at køre ned ad en blå piste på Vorab-gletsjeren. Øvede skiløbere kan med fordel nyde den sorte piste fra Crap Sogn Gion ned til Laax. Den er bedst tidligt om morgenen. Med hensyn til varm kakao er udendørsbaren i Plaun et sikkert hit i solskinsvejr. Her finder man også noget så eksotisk som en gourmetrestaurant i en stor tipi med åben ild i midten.

LÆS OGSÅ: Farvel til fordomme om Sverige

LÆS OGSÅ: Freestylestøvler for feinschmeckere