Gammel værftsby emmer af kultur

Mågeskrig. Bølgeskvulp. Himmel og hav. Slot og skibe. Indtrykkene overvælder én, når man træder ud fra stationen i Helsingør.

På en solrig forårsdag har JP Explorer sat sig for at udforske den gamle værftsby, som ligger, hvor kystbanen ender. Her er Kronborg og kasematterne, Kulturværftet og kulturhavnen. Og et nyt arkitekturprisvindende søfartsmuseum, tegnet af BIG, Bjarke Ingels Group. Alt det tilsammen har sat Helsingør på New York Times’ verdensomspændende liste over ”52 places to go in 2014”.

Men byen er meget andet end de etablerede museer. Det myldrer med mennesker, og man kan sagtens få oplevelser og mærke historiens vingesus uden at slippe en krone i entré.

På denne forårsdag vandrer folk fra stationsbygningen langs den brostensbelagte kaj mod kulturhavnen. Det virker naturligt at følge med strømmen. Til den ene side ligger havet med skumtoppede bølger og kik til Sverigesfærgerne og Helsingborg. Til den anden side jernbaneskinnerne, hvor et gult lokalbanetog fire gange i timen tuder sig vej forbi.

Kulturhavnen er en genskabelse af dele af de gamle fæstningsværker omkring Kronborg. Og det er også stedet, hvor mennesker mødes, når vejret er godt. Folk soler sig på havnefronten, de lufter hunde og børn eller cykler forbi. Hvis de da ikke besøger Han, Helsingørs pendant til Den Lille Havfrue. Skinnende og spejlblank har Han spejdet ud over havnen og havet siden juni 2012. Måske på udkig efter de stolte skibe, som engang blev søsat netop her?

Helsingørs hullede sjæl

Bag kulturhavnen finder man Kulturværftet med Helsingørs hovedbibliotek, en café og en teatersal med mange koncerter og forestillinger. På biblioteket kan børnefamilier let slå et par timer ihjel. Her er aviser, legetøj og mulighed for at udfolde sig kreativt med papir, saks, lim og tusser hver søndag fra kl. 13-15.

Men fortsætter man videre frem til værftets gamle hovedindgang, som stadig bærer indskriften ”Helsingør Værft”, finder man værftsmuseet, som har gratis adgang hver dag mellem kl. 12-16 (mandag lukket).

Man kan næsten se for sig, hvordan arbejderne strømmede ind ad porten, når værftsfløjten lød hver morgen. I 100 år brødfødte Helsingør Skibsværft byen og gav den identitet. Men efter værftet drejede nøglen i 1983, havde Helsingør høj arbejdsløshed og et hul i sjælen.

På værftsmuseet kan man møde gamle værftsarbejdere, som gerne fortæller om tiden, da Helsingør byggede skibe, som sejlede ud i den store verden. En af dem er den tidligere skibsbygger Finn Andersen. Tre gange om ugen bygger han modelskibe på værftsmuseet. I dag er han i gang med et skib, som Helsingør Skibsværft byggede til DFDS i 1978.

»Værftet var en god arbejdsplads med et godt kammeratskab,« fortæller Finn Andersen, som kom i lære som skibsbygger i 1962 og blev på værftet, til det lukkede.

Han har fulgt alle de skibe, han har været med til at bygge, og ved, hvor de sejler i dag.

At være på værftet var ofte en livstidsstilling, og flere generationer af samme familie var værftsarbejdere.

»Min oldefar var nitter, min bedstefar bogholder og min far indkøber på værftet. Så jeg er fjerde generation her,« fortæller Helle Rylander, som passer værftsmuseet denne dag.

Skibsdæk under fødderne

Uden for værftsmuseet støder man på værftshallerne. I øjeblikket ligger de øde hen, men Helsingør Kommune har sidste forår samlet idéer sammen fra borgerne til, hvad hallerne kan bruges til. Og det skorter ikke på opfindsomme forslag, fra rulleskøjtebane og legeland til kreative værksteder. Nu skal investorerne bare på plads. Den gamle hal 14 har dog allerede dannet ramme om flere begivenheder, som uddelingen af verdens største designpris i august sidste år med Kronprinsesse Mary blandt gæsterne.

Følger man den smalle passage mellem værfts-hallerne og Kulturværftet, ender man foran Søfartsmuseet, som er bygget i værftets gamle tørdok. En idé, der får museet og dets udstilling til at smelte sammen. Man føler næsten, at man har gyngende skibsdæk under fødderne, mens man bliver klogere på Danmarks fortid som stor søfartsnation. Her er Otto Brandenburg med ”Alle sømænd er glade for piger” sat op ved siden af Skipperskrå (lakrids, hvis nogen skulle være i tvivl) og matrostøj. Det går op for én, hvor vigtig en del af den danske identitet, søfarten er. Den gennemsyrer sågar sproget med udtryk som dødssejler og vind i sejlene.

En by i byen

Et stenkast derfra på den anden side af en bro troner Kronborg med dets volde med kanoner. Et lydbånd med soldatermarch og hestevrinsken, der udgør lydkulissen omkring det gamle slot, gør det let at se fortidens ridderslag for sig.

Endnu en bro, og man er ved Kronborgs indre voldgrav. Turen langs den er en oplevelse i sig selv. Her er gallerier, cafeer og en butik med kunsthåndværk. En by i byen i de varmt gule, tidligere kaserneboliger.

Butikken med kunsthåndværk drives af kunstnersammenslutningen Kronværkerne, som også byder indenfor til arbejdende værksteder den første søndag i hver måned.

»Det giver en helhedsoplevelse at se kunstnerne arbejde. At kunne snakke med dem og bestille direkte fra værkstedet,« siger Irene Stephensen og Katja Bie fra Kronværkerne, som passer butikken denne dag.

De anbefaler, at man går turen hele vejen rundt om Kronborg. Børn vil elske at kravle på kanonerne, og fra voldene kan man nyde udsigten over Øresund og Sverige.

Man kan naturligvis også besøge kasematterne og Holger Danske. Det koster 80 kr. for voksne og 35 kr. for børn mellem 4-17 år.

Kig over tage og gavle

JP Explorer vælger turen rundt om Kronborg og ender på Nordre Mole, hvor den kæmpemæssige Tegner-skulptur Herakles og Hydraen står.

Turen tilbage gennem kulturhavnen byder på et kig over havnebassinet til den gamle bydels tage og gavle centreret omkring de to kirketårne fra domkirken og karmeliterklostret. Dernæst fortsætter turen op gennem Stengade, den længste af Helsingørs gågader. Her er mange velbevarede gamle huse, ikke mindst i sidegaderne.

Et besøg i en af de smalle gyder, Brostræde, hører for mange med til et besøg i Helsingør, for her ligger Brostræde Is med de sagnomspundne hjemmebagte vafler, hvor avisopslag på væggene vidner om, at kendisser som Cary Grant har indtaget en forfriskning i tidens løb.

En dag i Helsingør er ved at nå sin ende, men der er basis for at komme tilbage. Der er jo også Øresundsakvariet, Teknisk Museum, bymuseet, domkirken og karmeliterklostret fra 1430, som er Nordens bedst bevarede middelalderkloster. Og Helsingør Pigegarde, som med jævne mellemrum går truttende og trommende gennem gaderne og spreder feststemning.

Så der er nok at vende tilbage efter.

5 Råd til rejsen